Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 13. maj 2011

Ratatouille med sorte linser

Jeg har altid hold meget af Ratatouille, og nu sat sammen med sorte linser er det blevet en hel grøntsagsret, som jeg elsker at spise mig mæt i :-)
4 personer
2 Løg i smalle både
1 Aubergine skrællet i store tern
1 stor eller 2 små Squash i skiver
2 Peberfrugt rød og grøn i strimler
3 fed hvidløg – grofthakket
6 tomater i smalle både
Olivenolie
2 håndfulde Sorte linser skyllede
4 spsk. Tomatkoncentrat eller ketchup
1 tsk. Paprika
2 Lauerbærblad
2 dl. Urteboullion
Evt en sjat rødvin 1 dl.
Vand
Salt –peber
1 spsk. Oregano
Citronsaft fra ½ citron
2 tsk.flydende Honning eller sirup
Evt. persille til drys
Af grøntsagerne er det ca. mål. Har du f.eks kun ½ aubergine så brug mere peberfrugt osv.
 
Løg og hvidløg svitses i olien. 
Alle grøntsagerne og linserne tilsættes og svitses kort, derefter tilsættes vand, rødvin, boullion, salt, peber, oregano, lauerbærblad, citronsaft, tomatkoncentrat, paprika og honning. 
Det hele koges sagte i ca 40 minutter. 
Tilsæt vand  og rør undervejs så det ikke brænder på. 
Smag til.
Server med masser af persille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar