Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 27. februar 2020

Rodfrugt mos med stegte løg og rødbeder

Godt som tilbehør eller bare som en ret i sig selv.
Alle rodfrugter kan bruges

Her har jeg brugt kartofler, persillerod og pastinak.

2 – 3 portioner

1 kg. rodfrugter skrællet og hakket i større stykker.
3 rødbeder skrællet og hakket
1 stort løg skrællet og hakket
1 spsk. olivenolie.
Eventuelt 2 spsk. kapers – kan udelades
1 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 spsk. smørbar eller smør
Bredbladet persille hakket

Rodfrugterne kommes i en gryde og der hældes vand i til det dækker.
Rodfrugterne sættes til at koge, og koges i ca 20 minutter. 
Prøv at se om rodfrugterne er møre ved at stikke en spids kniv i en af rodfrugterne, for at se om de er kogt.
Sæt rødbederne over i en anden gryde, og kom vand ved så det dækker. 
Lad også rødbederne koge i 20 minutter.
Varm olien op på en pande, og kom det hakkede løg på panden, og steg løget i 10 minutter.
Hæld vandet fra rødbederne, og kom rødbederne op i løget på panden.
Steg løg og rødbeder under omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt eventuelt kapers og rør godt rundt.
Hæld vandet fra rodfrugterne og bland dem med smør og mælk. 
Blend rodfrugterne og smag mosen til med salt og peber.

Kom rodfrugtmosen på tallerkener og top op med rødbede-løg blandingen. 
Drys med hakket persille.
Server 😊

Sortbønne Bøf


De er gode bare som bøf med tilbehør, og på rugbrød, samt i en burger.
6 stk.
Sorte bønner udblødte og kogte ca 230 g. eller fra en dåse
1 spsk. olivenolie
½ rød peberfrugt hakket
1 lille løg hakket
2 fed hvidløg hakket
1 tsk. spidskommen
Eventuelt lidt chili
Et nip røget paprika
½ tsk. paprika
3 spsk. Havregryn
½ bolle eller en skive brød eller 3 spsk. havregryn eller rasp
1 tsk. gærflager eller 2 spsk. fetaost
1 tsk. hørfrø blendet( i kaffekværn) og rørt op i 2 spsk. kogende vand eller brug et æg
1 spsk. Ketchup
Salt – peber

Blend alle ingredienserne.
Form bønnemassen til 6 store bøffer. 
Sæt dem på en bageplade med bagepapir
Bag bøfferne ved 190 grader i 20 minutter.
Efter 10 minutter tag bagepladen ud af ovnen, og vend bøfferne med en spatel ,og bag dem derefter videre i ovnen.
Server bøfferne som du har lyst.
Jeg har her lagt 2 bøf oven på hjemmebagt rugbrød med ristede løg, og
drysset med hakket spidskål, bredbladet persille, hakket gulerod og små tomater skåret i både… Velbekomme

lørdag den 8. februar 2020

Lækker Boller med rosiner og chokolade


Boller med rigtig god smag og ekstra godt fyld – rigtig fine til fødselsdag.
12 stk.

1/3 pakke gær
1 dl. appelsinsaft eller citronsaft

1 dl. plantemælk eller anden form for mælk.
1 dl. kogende vand.
1 tsk. salt.
½ tsk. kardemomme.
1 spsk. Kokossukker eller akaciesirup
1 æble skrællet og hakket kogt til mos med 2 spsk. Vand under omrøring.
3 spsk. Rosiner
3 spsk. hakket mørk chokolade
100g. havregryn
Ca. 500 g speltmel
2 spsk. Rapsolie/ kokosolie
Drys:
12 mandler hakkede
2 spsk. plantemælk eller anden form for mælk.

Bland mælk, vand og saft.
Rør gær, salt, kardemomme, æblemos, rosiner, chokolade, havregryn og sukker i.
Kom 100g speltmel i dejen.
 Lad dejen stå og forhæve i 20 minutter.
Kom derefter olie i dejen og bland.
Kom derefter resten af melet i dejen af 3 gange.
Ælt godt og kom evt. mere mel i hvis dejen er for fugtig.
Lad dejen hæve i 30 – 40 minutter.
Form 12 boller og sæt dem på en bageplade.
Pensel bollerne med plantemælk, og tryk hakkede mandler let ned i bollerne
Tænd ovnen på 200 grader.
Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.
Bag bollerne i 12 minutter ved 200 grader
Bollerne kan spise uden smør eller anden fedtstof

Kikærtetærte uden mel


Tærte uden mel sødet med æble og dadler.
en lille tærte

ca. 200g – 250 g kikærter udblødte og kogte
5 store dadler udblødte i ½ time, uden sten
1 æble skrællet hakket og kogt til mos med 2 spsk. Vand
½ tsk. vanilje
4 tsk. hørfrø hakket ( i kaffekværn) og blandet op med 2 spsk. kogende vand – eller 2 æg
1½ tsk. kanel
2 tsk. bagepulver

Topping.
80 g cashewnødder – udblødt i vand i 2 timer
1 spsk. stærk kaffe
2 spsk. plantemælk/ eller anden mælk
5 dadler udblødt i vand ½ time uden sten
1,5 spsk. kakao pulver
2 tsk. akacie sirup

Skræl æblet og hak det – kog æblet sammen med 2 spsk. vand til mos under omrøring.
Bland æblemos, kikærter, vanilje, hakkede dadler uden vand, hørfrøvand, kanel og bagepulver. 
Blend med en stavblender eller kom ingredienserne i en blender.
Kom kikærtedejen i en lille tærteform.
Blend cashewnødder, kakaopulver, sirup, dadler uden vand, plantemælk og kaffe til Topping.
Kom Topping ovenpå dejen i tærteformen.
Bages ved 180 grader i 30 minutter

Du kan fordoble ingredienserne og bage en stor tærte.

fredag den 7. februar 2020

Citronpasta med broccoli

Min version af Citronpasta :-D

pr. person;
125 - 150 g pasta spagetti
salt
skal og saft fra en citron
4 - 6 spsk, fintrevet parmasanost
2 spsk. rosiner
1 spsk. smør eller smørbar
et lille broccolihoved

Kog spagetti i rigeligt kogende vand med salt i 10 - 12 minutter - til pastaen er god men stadig med lidt bid.  - hæld vandet fra pastaen i en sigte
Samtidig del broccolihovedet i små buketter og kom dem i kogende vand der er saltet og kog broccolien i ca. 4 - 5 minutter - hæld vandet fra broccoli i en sigte
Riv citronskal fint og pres saften fra citronen, imens broccoli og pasta koger.
Bland saft og citronskal i en lile skål og kom derefter fintrevet parmasan i skålen, drys med rigeligt peber. Rør citronlagen sammen.
Bland den friskkogte varme spagetti og citron lagen, sammen med en spsk. smør.
Kom spagettien i en stor dyb tallerken.
Fordel de kogte broccolibuketter på tallerkenen.
Drys med rosiner.
Server.

torsdag den 23. januar 2020

Min Curry


Min bedste Curry ret - bruger den tit til fester som aftensmad / natmad.
Kan laves som hverdagsmad eller som festmad med masser af tilbehør. 
6 personer

2 spsk. olivenolie,
2 hakkede løg
2 fed hvidløg hakket
4 spsk. karry pasta gerne den røde
½ flaske moste tomater eller 2 ds. tomater eller 400g friske tomater hakkede
1 dl æblemos eller et æble skrællet og skåret i tern
1½ dl soya yougurth  / eller havre fraiche /  eller soyamælk og 1 tsk. citronsaft / eller mælkeprodukter
2 tsk. spidskommen
1 – 2 ds. kokosmælk
10 usvovlede abrikoser i strimler / 4 spsk. abrikosmarmelade
2 tsk. herbamare grøntsagsboullion

Af grønt så brug f.eks;
3 gulerødder i skiver
2 sød kartoffel i tern
½ blomkålshoved i små buketter
1 aubergine i tern
200 g grønne bønner halverede
 1 – 2 squash i tern / eller brug porrer og ½ broccoli
1 stor rød peberfrugt i tern
1½ dl majs kerner
Evt. vand.
Smag  retten til med citronsaft, salt, peber og Tamari soya sauce.

Løg og hvidløg småsteges i to minutter og karrypastaen tilsættes. Rør rundt.  
Derefter tilsættes tomater, abrikos, yoghurt, indhold af en dåse kokosmælk, æbler, kommen, og grøntsags bouillon.  
Få retten op at koge i 10 minutter.
Kom gulerødder, sød kartoffel, squash og aubergine i. 
Lad retten koge op i 10 minutter.  
Kom resten af grøntsagerne i som er blomkål, rød peber, grønne bønner og majs.  
Tilsæt kogende vand så der er nok væde i retten, 0g så det dækker grøntsagerne. Eller vil du have suppen mere cremet, så tilsæt en dåse kokosmælk mere, og fyld op med kogende vand derefter til grøntsagerne er dækkede.
Få retten op at koge 10 minutter.
Smag retten til eventuelt med lidt citronsaft og soya tamari sauce, salt og peber.  
Tjek at grøntsagerne er møre.
Server Curry dampende varm.

Til retten  kan du servere :  kogte Ris, Kokosmel, bananskiver, rosiner og evt. persille eller frisk koriander. Samt Mango chutney og chilisauce.

Retten bliver lidt forskellig hver gang, alt efter hvad jeg har i køleskabet, og har lyst til. Jeg har dog altid løg, hvidløg, gulerødder, peberfrugt, majs og blomkål med som ”grønt”. 

Variation kom 250 g. kogte Hvide bønner i, sammen med de sidste grøntsager.

 Det her er en af de retter, der smager endnu bedre næste dag – hvor smagen har ”sat sig”.

tirsdag den 21. januar 2020

Krydrede sorte bønner med ris.

Meget lækker og dejligt krydret bønneret

2 personer.
Ca. 250 g udblødte og kogte sorte bønne eller en dåse sorte bønner
2 spsk. olie
1 stort løg, skåret i tern
1 rød peberfrugt, uden kernehus skåret i tern
2 -3 store stilke blegselleri, i tern
5 fed hvidløg, hakket
2 spsk. frisk persille, hakket, samt noget  til drys
4 spsk. moste tomater fra glas – eller to friske hakkede tomater
1 tsk. tørret timian
1 tsk. paprika
1/2 tsk. salt,
1/4 tsk. peber,
1/8 tsk. cayenne peber
2 laurbærblade
4 dl kogende vand
2 tsk. tørret grøntsags bouillon
Eventuelt 1/2 tsk. Røget paprika
Drys: hakket persille
Tilbehør: Kogte ris

Kom 2 spsk. olie i en gryde og tilsæt løg, peberfrugt og selleri. 
Svits grøntsagerne i 8 minutter. 
Tilsæt de hakkede hvidløg og svits dem med i et minut.
Kom derefter persille, tomater, timian, paprika, salt og peber i gryden. 
Rør godt rundt og varm det lige op, inden du tilsætter de sorte bønner der er skyllede inden, samt laurbærblade, det kogende vand og bouillon.  
Bring gryden i kog, og lad retten derefter småkoge i 20 minutter, med lidt omrøring undervejs, så det ikke brænder på.  
Smag retten til med lidt røget paprika, salt og peber.
Server bønneretten med kogte ris og et drys af hakket persille.

søndag den 19. januar 2020

Brød med marcipan-frugt fyld.

Til en særlig anledning f.eks. fødselsdag eller weekend.
Jeg havde lige noget hjemmelavet marcipan i fryseren fra jul og nytår :-)
1 mindre brød

Forhævning:
2 dl vand
1/3 pk gær
200 g spelt eller hvedemel

Brød:
1½ dl. plantemælk eller anden slags mælk
1 tsk. vineddike
1 tsk. salt
1 spsk. rørsukker eller kokossukker
1 tsk. tabioka mel eller et æg
ca. 450 g  fint sigtet spelt eller hvedemel

Fyld 
1 æble eller en håndfuld blåbær eller skivede jordbær
150 g marcipan
2 dadler uden sten
1 spsk. stødt kanel

Drys: 
2 - 3 spsk. solsikkefrø

Rør fordejen sammen og sæt den til hævning med et viskestykke over, i minimum en time gerne mere.
Derefter bland fordejen med mælk, salt, vineddike, sukker og rør rundt. tilsæt derefter melet af et par omgange, hvor der røres godt i dejen. Ælt dejen til en lidt klistret dej. Tilsæt eventuelt lidt mere mel.
Sæt dejen til hævning i en time.
Tag kernehuset ud af æblet og hak det eller brug blåbær eller andre bær, Er det store bær som jordbær skal de skives eller hakkes.
Bland frugten med revet marcipan, og hakkede dadler samt kanel i en food processor eller med en stavblender.
Efter dej hævningen, ælt dejen med lidt mel og rul/ klap dejen ud på et stykke bagepapir.
Smør fyldet på med en kniv og læg dejen sammen som en sandwich.
Kom eventuelt dejen i et ildfast fad.
Pensel dejen med plantemælk og drys med solsikkefrø.
Lad dejen hæve i ½ time.
Bag brødet ved 180 grader i 35 minutter.

Skal der være brød til flere end 4, så lav dobbelt portion. Ved at lave fordejen som beskrevet, og derefter dobbelt op med resten af ingredienserne samt 1 dl. mere vand, og lad dejen hæve ½ time længere. 
  

fredag den 17. januar 2020

Dadel havregryns kugler

Vildt lækre og uden sukker. :-)
Ca. 10 stk. store.
8 dadler Medjool eller 12 mindre dadler.
30 g. kokos
40 g. mandler hakkede
2 spsk. kakao uden sukker
2 spsk. Cognac, Rom eller Kirsebærvin/ eller 1 - 2 tsk. romessens
100 g. havregryn
Evt. 1 – 2 spsk. vand.
Drys: kokosmel

Start med at udbløde dadlerne i vand i et par timer, efter at stenene er taget ud.
Kom dadlerne i en sigte og lad dem dryppe af. Skær dadlerne i mindre stykker.
Bland dadler, kokos, hakkede mandler, kakao, spiritus eller essens, og havregryn.  I en food processor eller med en stavblender. Tilsæt eventuelt ganske lidt vand hvis dadelmassen er for tør.
Tril dadelmassen til kugler, og tril kuglerne i kokosmel.
Dadel kuglerne skal opbevares i køleskab