Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

onsdag den 1. august 2018

Nice Cream med blåbær og bananer

Det er vildt varmt, og igen her til aften er det varmt
 - og så er det godt med is ;-)
Det her er en af de sunde af slagsen - så alle kan være med.
Den kan spises som et lækkert  mellemmåltid og selvfølgelig som dessert.
Prøv det - det ER nemt.

4 - 6 personer alt efter hvor meget is I kan spise!

5 modne, frosne bananer u. skræl
250 g. frosne blåbær eller blandet bær
ca. 3 spsk. plantemælk eller citronsaft 
1 tsk. vanille eller ½ stang vanille

Det kræver at du har frosne bananer u.skræl i fryseren. 
Når jeg kan se, at jeg ikke når at spise/bruge en banan inden den bliver meget overmoden, så skærer jeg den ud i mindre stykker og kommer den i fryseren - så jeg senere kan lave f.eks. Is.
Så har du banan og bær i fryseren - kan du altid lave is 
- når det behov opstår ;-)

Jeg tager de frosne frugt og bær ud af fryseren ca. 20 minutter før end jeg skal lave isen - dvs. ½ time før end servering.

Blend banan, bær og plantemælk eller citronsaft sammen- kan også gøres med en stavblender, så bliver det bare en grovere is.
Smag eventuelt til med vanille - og server...
Her er Isen pyntet med jordbær mynteblade, det kunne også være hakket 70% chokolade.

Variation: Blend et par jordbær mynte eller almindelige mynte blade med, og så har du mynte-blåbær-banan is ;-)