Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 31. august 2013

Bagt sød kartoffel med salvie og feta

Helt enkelt som frokostret eller som lækkert tilbehør til andre grøntsag
retter
Pr.person:
1 stor sød kartoffel
10 blade salvie , jeg har brugt ananas salvie hakket
God Salt - himalaya eller havsalt
Friskkværnet peber
Smør
50 g. feta hakket
evt. lidt chiliflager


Er kartoflerne rigtig store skal de have en time ved 180 grader i ovnen. 
Inden de kommes i ovnen vaskes kartoflerne og de prikkes med en gaffel. Efter bagningen halveres kartoflerne og der kommes smør, salt, peber og chili ud over kartoflen. 
Drysses med salviebladene. 
Til sidst smuldres feta udover sød kartoflerne. 
Serveres med en gaffel og en ske. 
Spis det hele undtaget kartoffelskrællen. 

fredag den 30. august 2013

Bananpandekager uden mel og sukker

Meget lækre sunde pandekager til morgenmad, til kaffen, som mellemmåltid, eller som dessert.
2 personer - 6 mindre pandekager
2 bananer
3 æg
1 tsk. vanille
1 tsk. havsalt
eventuelt ½ tsk kanel stødt
smør eller kokosolie til stegningen
Friske bær eller frugt og evt. mandelflager - her har jeg til hver person brugt:
en håndfuld friske blåbær  
en kivi skrællet og skåret i kvarte skiver

Bland/ blend banan, æg, vanille, salt, kanel til en dej. 
Smelt smør eller olie på panden og bag pandekagerne ca. 2 - 2½ minut på panden på hver side.
Pynt med friske bær og drys eventuel med lidt  mandleflager



Variation: smelt lidt mørk chokolade i en skål der sættes ned i en gryde med kogende vand, rør i chokoladen med en gaffel til den er smeltet. Tag gryden fra varmen, tag skålen op af det kogende vand.  Hæld den smeltede chokolade ud over pandekagerne med frugt    

fredag den 23. august 2013

Boller bløde med kerner og mandler

Meget lækre med en rigtig god smag.
25 stk.
50 g. gær​
2 æg
1 spk. rørsukker
2 tsk. groft havsalt
3 spsk. olivenolie
2 tsk. kardemomme stødt
100 g. mandler hakkede
50 g. hørfrø
50 g. sesamkerner
50 g. solsikkekerner
50 g. græskarkerner
100 g.  havregryn
½ liter vand
1 liter yougurth, kærnemælk eller andet surmælksprodukt
1200 - 1300 g. speltmel eller anden ekstra god mel

Kog vand og havregryn til en havregrød. 
Tilsæt hørfrø, sesamfrø, solsikkefrø, hakkede mandler og græskarkerner til havregrøden. 
Hæld havregrøden ud på en  tallerken til hurtig afkøling.  
Lad havregrøden stå  til den har samme temperatur som din hånd.
Gæren udrøres i æg, olie, kardemomme, salt og sukker i en stor skål. Havregrøden røres i. 
Dejen æltes sammen med yogurten og halvdelen af melet. 
Dejen forhæver i skålen i 20 minutter. 
Derefter tilsættes resten af melet lidt efter lidt samtidigt med at der æltes godt i dejen.
Form boller af dejen der sættes på 2 bageplader med bagepapir på.
Lad bollerne hæve i 1 time.

Bag bollerne ca. 20 minutter ved 180 - 200 grader.

tirsdag den 20. august 2013

Frøsnappere

De er ikke super sunde da der er meget smør i dem - men de er super lækre ! Jeg holder meget af frøsnappere - og kan ikke købe dem, da jeg ikke tåler almindeligt hvedemel - men så kan jeg jo lave dem selv ;-)
10 -12 stk


75 g. smør
1 dl. soyamælk, rismælk, mandelmælk eller mælk
50 g. gær
50 g fuldkornspeltmel eller anden fuldkornsmel
250 g. spelt eller hvedemel
1/2 tsk. salt
Blå birkes, sesamfrø, græskarkerner, hørfrø
100 g. smør
4 spsk. rørsukker - kan udelades, så bliver frøsnapperne ikke søde

Smelt smørret og bland smørret med mælken, så væsken er lun.
Tilsæt salt, gær og  fuldkornsmel. 
Rør massen sammen og tilsæt resten af melet.   
Ælt dejen godt sammen. 
Rør smør og sukker sammen i en lille skål med en gaffel.
Kom mel på bordet og rul dejen ud til en aflang firkant. ca. ½ cm tyk. 
Smør smør-sukkerblandingen ud over dej firkanten.  
Drys diverse frø udover smørret. 
Fold dejen så den ligger i 3 lag ....dvs. først den ene 3 del over midter 3delen af dejen, og så den anden 3 del over fra den anden side. 
Skær dejen ud i aflange stykker
Hæld flere frø ud over dejen og klap dem fast i dejen.  
Vrid de aflange dejstykker som jo er de ubagte frøsnappere 2 gange rundt og vend frøsnapperne i rester af frøene.  
Læg frøsnapperne på en bageplade beklædt med bagepapir. 
Kom flere frø på frøsnapperne.
Lad frøsnapperne hæve en time under et viskestykke. 
Bages i ca. 17 - 20 minutter ved 200 grader. 
Hold øje med frøsnapperne under bagningen så de ikke bliver for brune.
Server ;-)  


onsdag den 14. august 2013

Kål i karry med banan og jordnødder.

Kål og karry er altid godt, med ingefær, jordnødder, spidskommen og stegt banan bliver det ekstra lækkert.
4 personer
1 spidskål eller halvt stort hvidkål eller anden kål
4 gulerødder
1 stort løg
2 spsk. olivenolie
75- 100 g. jordnødder
2 - 3 spsk. karry så stærk som du kan lide det.
3 dl. grøntsagsbouillon
50 g. rosiner eller tørrede tranebær
salt - peber
½ tsk stødt kommen eller spidskommen
1 cm eller lidt mere skrællet fintrevet frisk ingefær eller  1 tsk. tørret
2 bananer
2 spsk. smør
1 spsk. maizena eller boghvedemel
2 dl. yoghurt eller creme fraiche
Persille til drys

Skær kålen I mindre stykker uden stok. 
Skær gulerødderne i skiver og løget i mindre tern.
Svits løg og jordnødder i olien i et par minutter. 
Drys karry over og tilsæt bouillon efter et kort øjeblik. 
Kom  kål, gulerødder, kommen og ingefær i retten. 
Lad Karryretten koge op og derefter simre i 10 -12 minutter.
Skræl bananerne og skær dem over på langs og tværs. 
Steg bananerne i smør på alle sider. 
Sæt de stegte bananer til side.
Rør maizena eller boghvedemel med lidt vand og tilsæt jævningen til kålretten. 
Lad retten koge op. 
Tilsæt halvdelen af yoghurten til kålretten. 
Kom rosinerne i retten. 
Smag kålretten til med krydderier. 
Server kålretten med de stegte bananer og persilledrys.