Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 10. februar 2012

After Eight Lagkage - på to måder

En super lækker lagkage. På en hurtig og en mere gennemarbejdet måde ;-)
En lagkage

Lagkagebunde:
3 æg
150 g. sukker
60 g. hvede eller speltmel
30 g. kartoffelmel
3 spsk. kakao pulver
1 tsk. bagepulver
Eller du kan købe 3 gode chokolade lagkagebunde

Creme:
1 æg.
2 spsk. maizenamel
2½ dl. mælk
2 – 3 spsk. kakaopulver
2 – 3 spsk. sukker
lidt vanille

Fyld:
300 g. After Eight pebermynte chokolade
½ l piskefløde
2  - 4 små firkant stykker mørk chokolade
Vil du have frugt i lagkagen: smager det virkeligt godt med en klase halverede vindruer eller ½ glas syltede eller udstenede friske kirsebær

Pynt: 100 g. After Eight chokolader skåret midt over til trekanter.

Bunde: 
Del æggene i hvider og blomme og rør æggehviderne stive. 
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen og rør kakao, kartoffelmel, bagepulver og hvedemel igennem en sigte ned i æggesukkerblandingen  og rør det sammen. 
Vend æggehviderne i dejen. 
Lav 3 lagkagebunde med dejen på tre bageplader beklædt med bagepapir. 
Bag lagkagebundene ved 180 grader i 10 – 12 minutter




Fyld: 
Kog piskefløden op og smelt 300 g. after eight stykker i fløden, imens der piskes. Kom fløde-chokolade blandingen i en skål og sæt skålen i køleskabet indtil næste dag. 
Hvor fløden piskes op ligesom når du pisker til flødeskum. 
Pas på at du ikke pisker for længe.
Eller Du kan, hvis lagkagen skal spises sammen dag.: Hakke After Eight chokoladerne ud i små firkanter og rør chokoladen i den stivpiskede flødeskum med en ske, sammen med den mørke chokolade du har fintrevet.

Creme: 
Kom æg, sukker,vanille, kakao i en gryde. 
Rør maizena med lidt af mælken og kom det i gryden sammen med resten af mælken. 
Pisk det hele sammen og varm cremen op til kogepunktet imens du pisker. 
Tag gryden fra varmen. 
Hæld cremen op i en skål og lad cremen afkøle eventuelt i køleskabet.

Læg lagkagen sammen ved at komme chokoladecremen på den første bund, sammen med lidt af flødeskummet og eventuelt frugt. 
Kom den næste lagkagebund overnpå og kom halvdelen af flødeskummet med after eight på denne bund. 
Læg den sidste lagkagebund på og kom resten af flødeskum – after eight blandingen ovenpå og pynt med After Eight trekanter. 
Sæt lagkagen køligt indtil den skal serveres. Pynt eventuelt med fødselsdagslys ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar