Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 29. december 2014

Pasta med Svampe og Artiskokhjerter.

Lækkert og nemt.
Få fat i nogle friske svampe eller brug champignon.
Prøv nogle af de nye pastaformer der er kommet i butikkerne, som ikke er lavet af hvedemel men bønner eller quinoa. Det er meget sundere.
4 personer


1 pk. Pasta - dem du bedst kan lide. Jeg har her brugt ris-quinoa pasta
300 g. friske svampe eller champignon - halverede
1 glas artiskokhjerter - hæld væsken fra og halver artiskokkerne
1 dåse kikærter kogte, eller 300 g. kikærter du har haft i blød i 8 timer i vand og derefter kogt omkring en time i nyt vand med salt - husk de kan fryses, så lav en stor portion og kom resten i fryseren
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg (hakket)
1 løg (hakket)
ca. 2 dl. kogende vand
1 spsk. grøntsagsboullion pulver
1 spsk. tørret oregano eller 2 spsk. frisk
1 tsk. frisk timian eller 2 tsk. tørret
1 dl. soyafløde eller anden form for fløde.
Soya sauce
salt - peber
Drys:
Parmesanost eller vegansk parmesanost til at drysse over 
Masser af frisk hakket persille 


Kog pastaen som det står på pakken i kogende vand med salt.
Rør i pastaen en gang imellem så den ikke koger fast i bunden af gryden. 
Varm olien op i en anden gryde, tilsæt løg og svits det i ½ minut.
Tilsæt svampe, artiskokker, kikærter og hvidløg.
Rør rundt ½ minut og tilsæt vand og boullion.
Lad retten simrer i 5 minutter.
Tilsæt oregano, salt, timian.
Småkog retten indtil svampene er møre.
Tilsæt soyafløde eller anden form for fløde.
Smag retten til med soyasauce, salt og peber. 
Server retten med de kogte pasta. 

Drys med rigeligt persille og eventuelt fintrevet parmesan ost

Bananbrød med nødder

Jeg havde nogle meget overmodne bananer,
og jeg har rigeligt med bananer i fryseren til is og desserter ;-)
Så det blev til et lækkert bananbrød til eftermiddags teen.
et lille brød

2 store meget modne bananer skrællet og moset.

1 spsk. rapsolie
¾ dl sojamælk eller anden form for mælk
et nip salt
½ tsk. eddike
1 tsk. vanille
1½ dl. havregryn
1½ dl. speltmel - eller anden fint malet mel feks. mandelmel, hirsemel, rismel eller en blanding af det.
1 dl. hakkede valnøddekerner eller hasselnødder - kan udelades hvis du har børn under 2 år, der også skal spise brødet
1 tsk. bagepulver
½ tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt ingefær


Bland olie, bananer, mælk, salt og eddike i en skål.
Bland vanille, havregryn, mel, nødder, bagepulver, kanel og ingefær i en anden skål. 
Kom mælke blandingen op i mel blandingen og bland det hele.
Kom dejen i en lille oliesmurt eller bagepapir beklædt brød bageform.
Bag brødet i 40 minutter ved 180 grader.

Lad brødet køle af - og nyd det!

"Nutella" med tofu og nødder uden sukker

God og lækker smørecreme til brød og kage.
Sundt, glutenfri og vegansk.
1 mindre glas:

100 g. Tofu ( helst øko og silketofu der er den blødeste)

 13 - 14 stk. Dadler eller 2½dl. - uden sten
1 1/4 dl. Hasselnødder eller mandler
2 spsk. Kakaopulver uden sukker
1 tsk. Vaniliepulver
Evt. lidt plantemælk


Kom nødder, tofu, dadler, kakao og vanilie i en blender og blend det til en næsten ensartet masse
- jeg kan godt lide det er med bid
- ellers blend det til det er helt ensartet.
Smag nutella cremen til.
Er cremen for tyk tilsæt lidt plantemælk.
Kom Nutella cremen på et glas med låg og opbevar det i køleskabet 
- det kan holde sig op til 14 dage.

Her har jeg smurt Nutella cremen på et stykke knækbrød.  

lørdag den 27. december 2014

Små Kokos Pandekager

Lækre som morgenmad på en fridag.
Har du modne bananer så kom dem i dejen også, så behøver du ikke andet sødemiddel, pandekagerne er stadig meget lækre og mætter samtidigt endnu mere.
2 personer

3 dl. mel spelt eller hvede

1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. kanel
1/4 tsk. salt
1 1/4 dl. kokosmel
ca. 2 dl. kokosmælk
1 tsk. vanilie
Evt. 1 spsk.  ahornsirup
Evt. Undgå sukker og tilsæt 2 modne bananer - så skal der også tilsættes lidt mere kokosmælk/ plantemælk
Rapsolie eller smør til stegningen.

Topping:
Frisk frugt eller bær.
Jeg bruger her 4 spsk. blåbær som er tøet op efter at have været frosne.
Revet kokosmel eller som her tørrede kokosflager.


Pisk mel, kokosmel, vanille, salt, kanel og bagepulver sammen.
Mos bananer og tilsæt kokosmælken/ eller pisk sirup i kokosmælken. 
Hæld Kokosmælk blandingen  i melblandingen. 
Sæt 1½ spsk. af dejen på panden pr. pandekage. 
Bag  4 små pandekager af gangen ca. 2 minutter på hver side.
Hold pandekagerne varme enten tildækket eller i ovnen, imens du bager dem alle. 

Server med frugt eller bær, kokos og evt. sirup.

onsdag den 24. december 2014

Boller med nisseøl/ sød hvidtøl

Boller med en sød lidt krydret smag.
Du kan sagtens tilsætte rosiner, tørrede tranebær og /eller hakkede mandler til dejen - det smager også super godt. Jeg elsker det - men har udeladt det i denne version - da min søn helst vil have boller uden alt det fyld ;-)
De 3 hævninger giver en god smag og struktur til bollerne.
ca. 15 stk.
 

½ pk. gær - 25 g.
1 nisseøl/ sød hvidtøl
4 spsk. kogende vand
1 tsk. salt
½ tsk kardemomme
2 tsk. kanel
500g. fint speltmel  eller hvedemel
2 spsk. raps olie

Bland øl og vand.
Opløs gæren i det lidt lune øl.
Kom olien i øllet.
Bland salt, kardemomme og kanel i melet i en anden skål.
Tilsæt ca. halvdelen af melblandingen til ølblandingen rør godt rundt og sæt dejen til forhævning i ca. 10 minutter.
Efter hævningen tilsæt det meste af resten af melet.
Ælt dejen og sæt den til hævning i ½ time.
Form boller ud af dejen sammen med den sidste mel og sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bollerne hæve i 20 minutter.
Bag bollerne i ca. 18 - 20 minutter ved 180 graders varme.


Lad bollerne afkøle.

tirsdag den 23. december 2014

Butternut græskar suppe med krydret knas

Super lækker suppe med krydrede græskarkerner, der lige giver det der helt særlige ved denne suppe.
Så husk også  at tage dig tid til at riste græskarkernerne med krydderierne.
3 - 4 personer 

1 butternut græskar eller et andet slags græskar, skrællet, udkernet og skåret i større tern.
2 løg, hakket
2 mindre æbler, groft revet
2 fed hvidløg, hakkede
¼ selleri hoved skåret i større tern.
2 spsk.olivenolie
2 tsk. tørret timian eller 3 tsk. frisk.
1,2 liter kogende vand
1 spsk. grøntsagsboullion.
Salt -peber - citronsaft.
Knas:
100 g. græskarkerner
2 tsk. knust spidskommen
1 spsk. sød chilisauce eller 1 - 2 tsk tørret chili
2 tsk. sojasauce
3 spsk. citronsaft
Lidt salt

Svits græskar, selleri, løg, hvidløg, æble i olien i 5 minutter under omrøring. Kom timian, vand og boullion i gryden.
Lad suppen småkoge i ½ time under låg. 
Blend suppen.
Smag suppen til med salt, peber og citronsaft - og kog suppen op.
Rist græskarkernerne på en varm, tør pande i 2 minutter.
Tilsæt spidskommen og  chilisauce til græskarkernerne og rør rundt.
Tilsæt sojasauce og citronsaften.
Rist græskarkernerne i 5 minutter under omrøring til de er tørre, smag dem til med salt - husk de er varme.

Server suppen med et godt drys af de ristede, krydrede græskarkerner og eventuelt groft brød.
Det er lækkert :-)

mandag den 22. december 2014

Banan Klatkager

Lækker morgenmad eller mellemmåltid.
Når du har modne bananer.
Den syrlige kiwifrugt med skræl står super godt til de søde klatkager og så mandlerne som giver retten lidt knas.
9 stk. = en voksen portion

1 banan moden

1 æg eller æggeprodukt for veganere - som et æg
1 tsk. rapsolie
1½ tsk. bagepulver
½ tsk. vanilie
½ tsk. kanel
1 1/4 dl. mel
et nip salt
1- 2 spsk. olie til at stege i.
Topping.
1 øko kiwi
5 mandler

Mos banan uden skræl og pisk den sammen med ægget, hvis det er et æg du bruger.
Pisk bananmassen med en gaffel sammen med olien.
Bland bagepulver, vanilie, mel, kanel, salt og veganer æggepulver, hvis det er det, du bruger.
Bland mel blandingen i banan blandingen og pisk det sammen.
Kom olien på en pande, og sæt dejen som klatkager med en spiseske dej til hver klatkage.
Bag klatkagerne på begge sider i ca. 2 minutter.
Vask kiwien og skær stilk og bund af.
Lad resten af skrællen blive på - da den indeholder masser af antioxidanter. Skær kiwien i tynde både.
Hak mandlerne groft.

Arranger de stegte klatkager på en tallerken, og drys med kiwi stykker og mandler.  
Nyd det ;-)

søndag den 21. december 2014

Dadel Havregryns Kugler uden smør og sukker

Rigtig gode konfekt kugler også her til jul, uden smør og sukker.
ca. 50 stk

150 g. mandler
150 g. dadler
40 g. kakao pulver uden sukker
3 spsk. kokosolie
60 g. havregryn
lidt salt
1 spsk. stærk kaffe
ca. 2 spsk. vand
evt. sødemiddel stevia, svarende til 2 tsk. sukker - men det kan sagtens udelades. Det handler om hvor søde du vil have kuglerne.
Lidt kokosmel til at trille konfektkuglerne i - ca. 6 spsk.


Blend mandlerne til de er næsten mel - men de må godt være med lidt bid.
Tilsæt resten af ingredienserne undtaget kokos og sødemiddel.
Blend igen. 
Smag kugledejen til eventuelt med stevia.
Tril kugler af konfektmassen, som derefter trilles i kokosmel.  
Server eller opbevar kuglerne i køleskabet til senere brug.

Mine KløbenBoller

Jeg elsker boller og brød med fyld som nødder, mandler, rosiner, korn, frø osv.
Jeg fik lyst til boller med rosiner og tranebær, og kom i tanke om kløbenboller. Kløbenboller spises mest til jul -men kan jo selvfølgelig spises hele året.

Jeg gik ”på jagt” i mine gemmer og fandt rosiner, tørrede tranebær, mandler og nogle syltede appelsinskaller med masser af vanille, jeg har fået af min svigerinde. 
Det blev der de her Kløbenboller ud af.

Jeg kommer altid ca. 1/5 grovmel i de brød og boller der bruges fint malet mel til som hvede og spelt. Det giver en bedre struktur og især bedre smag til brødene.

Når det bliver jul kan bollerne gøres mere julede ved at bruge rosiner og mandler der har ligget i blød i rødvin/ gløgg - eventuelt rosin-mandel rester fra at have drukket gløgg :-)

Mine Kløbenboller:
ca. 20 stk.

50 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk. salt
1 dl soja yoghurt eller yoghurth naturel eller andet surmælk produkt
1 dl flydende margarine uden mælkeprodukter til veganere eller smør
200 g. Rosiner, tranebær, hakkede mandler, eventuelt syltet øko appelsinskal
2 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. rørsukker - kan  udelades
100 g. grovmel så som rugmel, eller grahamsmel eller grahamsspeltmel
500 g  speltmel eller hvedemel,

Gæren røres ud i lidt sukker, og margarine, yougurth tilsættes. 
Tørret frugt og mandler blandes i melet sammen med kardemomme og salt. 
Bland derefter mel og gærblanding. 
Ælt dejen let sammen med en ske. 
Dejen skal ikke være fast. 
Lad dejen hæve i ½ time. 
Form dejen til boller med melede hænder.
Lad bollerne efterhæve på bagepladen  i ½ time. 
Bag bollerne 20 minutter ved 180 grader.

Nyd bollerne sammen med te/ kaffe :-)

Rodfrugter med Karry, røget paprika og Edamame Bønner

Dejlig sammenkogt ret, fyldt med varme og lækre grøntsager - retten er også god dagen efter til en hurtig opvarmning. 
4 personer

ca. 1 kg. kartofler skrællede og skåret i mindre stykker
4 store gulerødder skåret i skiver
300 - 400 gram selleri skrællet og skåret i mindre stykker

1 porrer skåret i ringe
2 løg hakket
6 fed hvidløg, hakket
5 laurbærblade
ca. 1½ l vand
2 spsk. urte bouillon pulver
1½ spsk. oregano
3 tsk. karry
1½ tsk. paprika
¼ tsk. røget paprika
peber - salt
200 g edamame bønner afskallede evt. fra frost
3 spsk. øko maizenamel eller speltmel/ hvedemel
1 dl vand
soja sauce / citronsaft


Kartofler, gulerødder, selleri, løg, hvidløg og laurbærblade kommes i en gryde og dækkes med kogende vand ca. 1½ liter.  
Når det hele koger kom boullion pulver, oregano, 2 x paprika, karry og peber i gryden.  
Lad retten stå og småkoge indtil rodfrugterne er møre. 
Tag de laurbærblade op som du kan finde, og tilsæt edamame bønnerne.  
Jævn saucen med maizenamel eller speltmel rørt klumpfrit med vand.  
Smag retten til med soja sauce og eller citronsaft. 

Energi Boller med gojibær, frø og kerner

 Søde og sprøde boller med smag. Bollerne er blevet lidt dyre dajeg har brugt Goji bær - men det skulle lige prøves - og det smager rigtig godt :-) Boller med energi!
Du kan også lave de her boller til brød  - eller lave dem efter at have langtidshævet dejen natten over, så skal der kun bruges 1/4 pakke gær. 
Langtids hævet brød er altid sundere at spise end hurtig brød.
Her har jeg lavet to hævninger inden jeg former bollerne - det er også godt for sundhed og smagen.
en overskåret bolle.
Ca. 14  boller.

1 dl. sojamælk eller anden plantemælk eller mælk.
1 spsk. citronsaft.
3 dl. håndvarmt vand
25 g. gær - ½ pakke
2 tsk. salt
1 tsk. rørsukker eller honning.
100 g. speltflager
50 g. hørfrø
50 g. solsikkefrø
50 g. græskarkerner
50 g. gojibær
100 g. groft speltmel eller grahamsmel
300 g. fint speltmel eller hvedemel

Kom mælk, vand og citronsaft ie en skål og udrør gæren heri.  
Tilsæt salt, sukker, speltflager, hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner og gojibær. Rør det godt sammen og tilsæt grovmelet og rør.  
Tilsæt speltmelet lidt af gangen imens du rør. 
Dejen skal være ca. som stiv havregrød. Da det er godt for speltmels boller at de ikke er alt for tørre i dejen - da speltboller bliver mere tørre end almindeligt brød når de er blevet bagt, hvis dejen er som almindelig hvededej.  
Sæt dejen til hævning i en time.  
Ælt dejen med lidt mere speltmel og lad dejen hæve i ½ time. 
Form dejen til boller med mel på hænderne, og sæt dem på en smurt eller bagepapir beklædt bageplade.  
Lad bollerne hæve i 20 minutter. 
Bag bollerne ved 180 grader i 20 minutter.

Kikærter med Kål, Ananas og Rosiner

En dejlig styrkende, krydret, varm gryderet som smager godt til en grå eller kold aften.
4 personer
500 g. kikærter i blødsat i 8 timer og kogt i en time.
1 løg hakket
½ lille spidskål eller 1/3 hvidkål skåret i mindre stykker
2 - 3 gulerødder skåret i ringe
1 stor porre snittet
1 stor tomat eller 1 rød peberfrugt skåret i tern
2 spsk.  olivenolie
3 tsk. karry
1 spsk. oregano
5 dl vand  
1 spsk. urte boullionpulver
½ ananas skåret i mindre stykker uden skræl og stok, eller 1 dåse ananas hvor ananas er skåret i mindre stykker og saften kan bruges til saucen
3 dl. rosiner
soja sauce, peber


Læg kikærterne i blød dagen før du vil lave retten, eller tag kikærter der er i blødsat i mindst 8 timer i vand og derefter kogt i en time og derefter pakket i fryseposer til senere brug - tag dem op af fryseren. 
Gør alle grøntsagerne i stand. 
Varm olien og karry i 1 minut. 
Svits kål, gulerødder, porre, tomat eller peberfrugt i karryen i et par minutter under omrøring.  
Tilsæt, vand, boullionpulver og evt. saft fra ananas. 
Småkog retten i 5 minutter. 
Tilsæt rød peber eller tomat og oregano. 
Småkog retten i endnu 5 minutter. 
Tilsæt rosiner og ananas stykker og kog videre i 5 minutter. 
Smag retten til med soja sauce og peber.  
Server ;-)

Foodie sandwich med Feta, Dadler og frisk basilikum

Min yndlings sandwich når jeg køber færdig sandwich hos Foodie - her med et lille tvist.

Rundt Sandwich Brød:

til 4 sandwich

Vælg dit eget brød eller bag dette runde brød som er til 4 sandwich - skal det været til aftensmad skal der 2 sandwich til hver
 - til frokost er en sandwich nok eventuelt sammen med noget frugt og nogle grøntsags stænger.

200 g.fint speltmel
75 g. rugmel
½ tsk. salt
½ tsk sukker
½ pk. gær 25 g
1 spsk. raps olie.
vand - ca. 1½ - 2 dl. men kom vandet i lidt efter lidt, og stop når dejen er god at ælte.
rapsolie til formen

Bland gæren med 1 dl. af vandet, salt og sukker. Kom derefter olie og melet i og bland godt .
Hæld så meget vand i at dejen er lige som havregrød i konsistens.
Lad dejen hæve i ½ time.
Ælt dejen med mere mel og form dejen til et brød der passer i en tærteform.
Kom dejen i den oliesmurte form.
Prik dejen med en gaffel.
Smør lidt olie udover dejen.
Sæt dejen til hævning i 20 minutter.
Bag brødet i 20 minutter ved 200 grader.
Tag brødet ud af formen og sæt det til afkøling.
Når du skal bruge brødet, kan du lune det ved at komme brødet med bunden opad i formen, og lune det i ovnen i 10 minutter. Eller lune brødet på en rister.

Foodie Sandwich:
pr.person:
Et godt brød eller et kvart rundt sandwich brød
30 g. god fetaost - jeg bruger øko gedefeta
3 store medjool dadler( de er de bedste) eller 5-6 almindelige dadler
6 let hakkede mandler
10 - 12 friske basilikum blade.
evt. et par dråber sesamolie
lidt skyr / cremefraiche til at smøre på brødet.
evt, friske spinatblade eller hjertesalatblade.

Skær brødet over og smør det med skyr på begge stykker.
Læg lidt spinatblade eller hjertesalatblade på de to stykker brød.
Smulder fetaosten ud over underdelen af brødet
Skær dadlerne over og tag dadelstenen ud. fordel dadlerne over fetaosten
Rist mandlerne et par minutter på en tør pande, hak mandlerne groft.
Fordel mandlerne over dadlerne.
Læg basilikumbladene over dadler og mandler
Dryp evt. nogle dråber sesamolie over basilikumbladene.
Læg den anden brød overdel ovenpå sandwichen

Banan Havre Pandekager

Meget lækre pandekager uden mel og æg - med virkelig god smag. 
Har du nogle bananer der trænger til at blive brugt - så bag disse pandekager f.eks. til morgenmad eller weekend kaffen
5 stk.- En stor portion / 2 almindelige portioner
2 modne bananer uden skræl.

2½ dl. havre
1 1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
2 godt modne mellemstore bananer
2 dl. mælk - soja, mandel eller ko mælk
1/2 til 1 tsk. kanel  
1 tsk. vanille
olie eller anden fedtstof til stegningen af pandekagerne

Tilbehør.
Jeg bruger blåbærmarmelade her.
Har du hjemmelavet marmelade bruger du selvfølgelig det. Ellers kan jeg anbefale marmeladen af mærket Fior de frutta, som er italiensk øko marmelade uden sukker, der er sødet med koncentreret æblesaft. Det er en ekstra lækker marmelade - Hold øje med når den kommer som tilbud til 20 kr, glasset ind imellem i brugs og netto. 
Derudover har jeg taget 4 spsk. frosne blåbær og tøet dem op.
Det smager fantastisk sammen med banan havre pandekagerne.

Blend banan og plantemælk.
Tilsæt havre blandet med bagepulver og salt, vanille, kanel  og blend det sammen.
Lad pandekage dejen stå i 10 minutter og tykne.
Bag pandekagerne ved at tage lidt olie eller fedtstof på panden og derefter 4 spsk. dej som du breder ud på midten af panden.
Bag pandekagerne ca. 3 minutter på hver side.
Vend dem forsigtigt med en god spatel.

Top op med blåbær marmelade og optøede blåbær eller anden frugt og marmelade.  

torsdag den 23. oktober 2014

Sort Bønne Chokoladekage

Jeg fik besøg af en af mine sønner, og så måtte der kage på bordet -men ikke en almindelig kage.
Jeg tog her chancen til at lave en kage med sorte bønner i stedet for mel - og resultatet er imponerende lækkert! 
Jeg kan kun anbefale at lave denne bønne chokoladekage. 
Kagen smager intenst af chokolade.

1 tærteform stor kage ca. 8 stk.

250 g. i blød satte og kogte Sorte bønner, eller en dåse sorte bønner skyllede og afdryppede.
50 g. mørk chokolade - groft revet
3 spsk. rapsolie
3 æg eller som veganer -3 spsk. blendet-kværnet hørfrø pisket sammen med 9 spsk. vand som lige står til det har en geleagtig konsistens.
1½ dl. rørsukker
1 dl. kakao pulver uden sukker
1 tsk. vanille
½ tsk. bagepulver
ganske lidt salt
1 spsk. mandelmælk, sojamælk eller anden slags mælk
1 tsk. balsamicoeddike eller anden eddike
1 tsk. instantkaffe pulver
Drys: 1 dl. kokosmel

Kom bønner, chokolade og olie i foodprocesser. 
Blend til en næsten ensartet masse. 
Tilsæt æg eller hørfrø og sukker, kakao, vanillie, bagepulver, salt. 
Blend det hele.
Kom dejen i en smurt eller bagepapirbeklædt tærteform.
Bag tærten i ca. 20 minutter ved 180 grader - prøv med en tandstikker om der hænger dej ved, gør der det, skal kagen have nogle minutter mere i ovnen. 
Drys kokosmel over kagen efter 15 minutter i ovnen, og lad kokosmelet bage med de sidste ca. 5 minutter.
Server kagen som den er, når den er kølet af.

Kagen har en intens chokoladesmag, så den er også super lækker serveret sammen med friske bær, flødeskum, kokosskum, pisket sojafløde, is eller sorbet.

søndag den 28. september 2014

Ratatouille med Quinoa

Lige nu her i efteråret fås danske tomater, peberfrugt og squash i massevis, så det er tid til denne lækre ret.
Jeg har altid hold meget af Ratatouille, og sammen med Quinoa bliver det en hel ret.
 2 personer
 
1 stort Løg skåret i smalle både
2 små Squash skåret i halve skiver
2 Peberfrugt en rød og og en gul i store tern
2 fed hvidløg – grofthakket
Ca. 14  små tomater hele
½ fennikel eller ½ aubergine skåret i mindre stykker
2 spsk. olivenolie
2 spsk. tomatpure
1 tsk. tørret paprika
1 Lauerbærblad
2 dl. Urteboullion
Evt en sjat rødvin 1 dl.
vandsalt –peber
½ spsk. oregano
ca. 2 spsk. citronsaft
1 spsk. honning eller andet sødemiddel
1 dl. quinoafrø
Topping: hakket persille og 10 -12 hakkede mandler

Løg og hvidløg svitses i olien.
Alle grøntsagerne tilsættes og svitses kort, derefter tilsættes vand,evt. rødvin, boullion, salt, peber, oregano, lauerbærblad, citronsaft, tomatkoncentrat, paprika og honning.
Det hele simrer i ca 40 minutter. Tilsæt vand  og rør undervejs, så det ikke brænder på. Smag retten til.
Skyl imens grøntsagerne småkoger Quinoa i en sigte og hæld det i en gryde sammen med 2½ dl. kogende vand. Lad quionoen småkoge under låg i ca. 15minutter. Tag gryden fra varmen og lad den stå i 5 minutter eller længere tid.

Hæld den kogte quinoa op i grøntsagsretten når den er færdig og bland det hele.

Server med hakket frisk persille og hakkede mandler

lørdag den 27. september 2014

Linseret med spinat, kartofler og Sort bønne Pasta

En sammenkogt ret med krydderier, linser og kartofler der smager af noget, og giver energi sammen med de sorte bønne pasta - som er et nyere produkt jeg fandt i et stort supermarked her for 14 dage siden.
Det kan jeg anbefale.
Den pasta smager godt, selvfølgelig ikke af så meget, det gør pasta jo ikke, men denne pasta er lavet kun af økologiske sorte bønner, og det gør den proteinrig og meget sundere end hvede pasta.
 
4 - 5 personer
3 spsk. olivenolie
3 tsk. spidskommen
2 cm fintrevet skrællet frisk ingefær
6 fed hvidløg hakket
1 stort løg hakket
1 tsk. chilipulver
2 laurbærblade
1 tsk.stødt koriander
½ tsk. kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt gurkemeje
1 1/2 tsk. salt
1 ds. hakkede tomater
3 dl. vand
500 g. småkartofler skåret i både eller store tern med skræl- hvis de er øko
5 dl. røde linser
4 håndfulde spinatblade
1 ds. øko kokosmælk
Peber
Citronsaft
Top med hakket persille
Tilbehør: 250 g. sort bønne pasta kogt i letsaltet vand i 6 minutter

Varm olien i en stor gryde.
Lad spidskommen simre i 1 minut.
Tilsæt ingefær, hvidløg og løg svits det med i 2 minutter.
Tilsæt chili, gurkemeje, salt, laurbærblade, kanel, kardemomme, koriander, tomater og vand.
Bland det hele og tilsæt derefter linser og kartofler.
Lad det hele stå og småkoge i ca. 25 minutter , rør i retten undervejs så den ikke koger på, og tilsæt mere vand hvis retten er ved at koge tør. 
Når kartoflerne er møre og linserne kog ud i retten, så tilsæt kokosmælk og den friske spinat.
Lad retten koge op et par minutter.
Smag retten til med peber, salt og citronsaft

Server retten med de friskkogte afdryppede bønnepasta eller server retten sammen med kogt quinoa eller ris.

Drys med frisk hakket persille, og sæt chili på bordet til dem der vil have retten stærkere.

Boller med tranebær, frø og græskarkerner

Lækre mad og frokostboller.
ca. 12 stk.
2 dl soyamælk, mandelmælk eller almindelig mælk
1 dl. vand
½ pk. gær eller 2 tsk. tørgær
1,5 dl. havregryn
4 spsk. græskarkerner eller solsikkekerner
4 spsk. hørfrø
4 spsk. tørrede tranebær
1,5 tsk. salt
1 tsk. ahorn sirup
2 spsk. olivenolie
2 dl. rugmel
3 dl. mel hvede, spelt, jyttemel eller hvad du bruger


Bland gær, lunken mælk og vand, sirup, salt, olivenolie, havregryn, kerner, frø og tranebær i en skål. Lad dejen stå i 10 minutter hvis du bruger tørgær, så det lige aktiveres. Tilsæt mel lidt ad gangen, indtil du får en god glat dej. Lad dejen hæve i ½time. Form dejen til boller og læg dem en bageplade. Lad bollerne hæve i ½ time. Bag bollerne ved 180 grader i cirka 18 - 20 minutter.

fredag den 26. september 2014

Luksus Kokostoppe

Jeg er vild med kokostoppe, de hjemmebagte - for de smager bedst!
Jeg bager dem sjældent, for dem kan jeg ikke lade stå, så jeg sikrer mig lige, at der er nogle, jeg kan dele med ;-)
De her toppe er min opskrift, og de er uden æg og med masser af marcipan og tyk mørk chokolade på toppen.
Jeg kommer ikke sukker i, eller næsten ingen sukker. 
Dejen smager jeg til med sukker eller stevia til sidst. 
Når jeg laver kokostoppe, så skal det være overdådigt, så mine kokostoppe er store, de kan selvfølgelig laves i lige den størrelse, som du ønsker. Jeg bruger altid økologisk kokosmel til kokostoppe, for det smager også bedst.
6 store eller 20 små

200 g. kokosmel økologisk groftrevet
150 g. marcipan groftrevet
100 g rismel/ speltmel
2 spsk. raps olie
½ tsk. vanillie
1 dl. vand
Eventuelt 2- 3 spsk. rørsukker eller lidt stevia
Topping: ca. 100 g. mørk chokolade

Kokosmel, marcipan, mel, olie, vanille og vand blandes eller blendes sammen. Smag dejen til med sukker. 
Dejen trilles til kugler som formes til toppe.
Laver du de store kokostoppe, skal kuglerne være næsten tennisbold store.
Sæt kokostoppene på bagepapir på en bageplade.
Bag kokostoppene ved 180 grader i ca. 18- 20 minutter  ...hold øje med dem de sidste minutter. 
Hvis du laver små toppe, så hold øje med dem fra 12 minutter  af.
Kokostoppene skal være lidt lysebrune "i kanterne".
Lad kokostoppene lige afkøle imens du smelter chokoladen.. 
Bræk chokoladen i stykker og smelt den i en lille skål, stående oven i en gryde med lidt kogende vand.
Tag skålen fra gryden.
Dyp kokostoppene i den smeltede chokolade.
Hvis du vil have et ekstra tykt lag chokolade på, så dyp kokostoppene igen efter 2 minutter i chokoladen.
Pynt med lidt revet kokosflager hvis du har nogle.

Lad lige chokoladen størkne, inden de spises ;-)

Svitsede blomkål og porrer med krydderier

Jeg har gået en lang tur i dag, 10 km..., og skulle have meget sen frokost - så det blev til denne her hurtige ret - da jeg var blevet sulten, allerede inden jeg begyndte.
Hermed til inspiration til en frokostret eller let og meget hurtig aftensmad
1 stor portion

1 porrer skåret i tynde skiver
¼ blomkål skåret i små stykker
½ tsk. karry
½ tsk. gurkemeje
1 spsk. olivenolie
1 tsk. oregano
chili som du kan lide det, men så lidt at du stadig smager grøntsagerne
salt - peber
Eventuel 1 - 2 sammenpiskede æg, hvis du ikke er veganer
Et stykke rugbrød eller groft brød ristet
Topping: 1 spsk. Hampefrø øko og 1 tomat skåret i både.

Kom olien på panden sammen med oregano, karry og gurkemeje.
Svits krydderierne sammen med porren i 3 minutter.
Skær blomkålen ud og kom den på panden.
Svits det hele i 3 minutter mere og smag retten til med chili, salt, peber. Eventuelt pisk æggene sammen og kom dem på panden og svits det hele under omrøring til æggene er størknet ca. 2 minutter.
Server grøntsagerne på groft ristet rugbrød eller andet brød.
Drys med hampefrø og server ;-)


”Remoulade” Salat

Meget sundere end købe remoulade. Kan serveres til fredsfisk  som er mandelmels panerede aubergineskiver stegt på panden ligesom fiskefiletter, eller hvis du spiser fisk, fiskefrikadeller eller til grøntsagsfrikadeller
2 personer

1½ dl soya yoghurt eller creme fraiche
½ dl. mayonnaise eller soyafløde
1 tsk. sennep
1 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
2 tsk. lys vineddike
salt -peber
Lidt honning eller ahornsirup
1/4 blomkål  i små stykker
2 gulerødder groftrevet
ca. 10 cm frisk agurk hakket fint
evt. 2 spsk. syltede kapers

Rør soya yoghurten med soya fløde, sennep, karry, gurkemeje, salt, peber. Smag dressingen til med lidt honning.
Hak blomkål og agurk fint.
Riv gulerødderne.
Kom grøntsagerne i en skål, tilsæt eventuelt kapers og vend dressingen i grøntsagerne.  

Lad gerne salaten stå og trække i en halv times tid.

SojaRis frikadeller.

Jeg havde en rest kogte ris og frosne pillede grønne sojabønner også kaldet Edamame bønner i fryseren. Det blev der de her grønne frikadeller ud af.
Jeg spiste dem som frokostret med lidt god sennep, syltede rødbeder og rugbrød :-)
Server dem med det du har lyst til at servere frikadeller sammen med.
ca. 10 stk.

3 dl. bælgede soyabønner
1 stor håndfuld persille
1 fed hvidløg
3 - 4 dl. kogte ris
4 spsk. mel
2 spsk. havregryn
½ tsk. stødt spidskommen
lidt paprika
salt - peber
4 spsk. vand

Giv sojabønnerne et opkog i kogende vand i 2 minutter.
Lad dem dryppe af i en sigte.
Hak sojabønnerne eller kom dem i en foodprocesser sammen med persillen og hvidløg, og blend det godt.
Tilsæt derefter kogte ris, mel, havregryn, spidskommen, lidt paprika, salt, peber og vand og blend det.
Form  farsen med hænderne til frikadeller.

Steg dem i 5 minutter på hver side i olie eller fedtstof, det du foretrækker at bruge.

Krydret Linse- Bønne suppe

Lige hvad jeg havde lyst til i dag :-)
Jeg har blendet bønnerne så børn og andre der ikke kan lide kidney bønnernes melede konsistens kan spise med.
Kan du ikke tåle tomater - så brug blommer - dem er der mange af lige nu :-)
4 personer

2 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
2 spsk.olivenolie
1 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
2 tsk. oregano
2 ds. tomater
1 tsk. kanel
1 tsk. spidskommen knust
½ tsk. vanille
2 laurbærblad
2 dl. røde linser skyllede
3-4 gulerødder i skiver
1 rød peberfrugt hakket
Vand kogende
1 ds. kidneybønner blendet med 2 dl. vand
1 dåse øko kokosmælk
salt - peber
Tilbehør. Masser af hakket persille og rosiner eller tørrede tranebær eller hakkede mandler.

Svits løg i olien. 
Tilsæt hvidløg, karry, gurkemeje, oregano pg svits det med i et minut. 
Tilsæt tomater, kanel, spidskommen, vanille, laurbærblade, gulerødder, peberfrugt og linserne. 
Rør godt rundt og tilsæt kogende vand så det lige dækker grøntsagerne. 
Blend bønnerne med vand og hæld det i suppen.
Kom kokosmælken i suppen. 
Lad suppen simre i ½ time. 
Smag suppen til med salt og peber.

Server med persille og rosiner eller mandler.