Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 31. december 2011

Kransekage.

Godt Nytår... :-D
Jeg bager altid min egen kransekage - det er super nemt - det smager bedre og det er meget billigere :-)
ca. 6 personer
500 g. ren rå marcipan
1 æggehvide
florsukker ca. 200- 250 g.
lidt hvedemel ca. 2 – 3 spsk.
Pynt:
lidt citronsaft
florsukker ca. 100 g.

Bland marcipanmassen godt med æggehvide og florsukker, gerne i rørmaskine eller blender. Kan også sagtens gøres med hånden. 
Kom eventuelt en spsk. mel i massen hvis den er for klæberig. 
Tril tommelfinger tykke stænger af marcipanmassen, hvor de er drysset med lidt hvedemel, så marcipanmassen ikke klæber til bordet.   
Skær stængerne ud . 
Vil du lave en kransekage så start med at den mindste stang er 8 cm lang og de følgende stænger skal være 2 cm længere end den forrige stang indtil der ikke er mere marcipanmasse. 
Lav en topdut af det sidste marcipanmasse og evt nogle små stykker kransekage.
Form stængerne til ringe der trykkes lidt spidse med fingrene i toppen af de enkelte kranse. 
Sæt kransene på bagepapir på bageplade og bag dem ved 180  grader i ca. 8 minutter. 
Bliv ved ovnen. Kagerne skal kun være svagt lysebrune.
Tag kagerne ud og lad dem køle af. 
Rør florsukker og lidt citronsaft eller vand sammen. Husk hellere for lidt væske til start og så et par dråber mere af gangen ned i florsukkeret, så det bliver en ret stiv glasur . 
Glasuren kan du komme i en lille frysepose eller madpapirskræmmerhus som du klipper et lille hul i bunden af, så du kan sprøjte glasuren på kransekageringene.
Pynt evt. med serpentiner og stjernekastere
Godt Nytår ;-)

Chokolade – Kirsebær Trifli.

Trifli er kage, creme og bær lagt sammen.
Min nytårsdessert i år 2011 er denne dejlige dessert fyldt med syltede Kirsebær, kirsebærsaft med Kirsebærvin i, Vanille creme og Chokoladekage ;-)
6 personer

Chokoladekage - som er den opskrift, der hedder Kia`s Chokoladekage her på Bloggen:
200 g. plantemargarine eller smør
200 g. rørsukker
2 tsk. vanille
3 æg
6 spsk. kakao
50 g. mørk chokolade hakket
1 spsk.instantkaffe eller  2 spsk. færdiglavet meget stærk kaffe
200 g. hvedemel eller speltmel eller rismel
1½ tsk. bagepulver
1 dl. mælk eller soyamælk
1 dl. kogende vand.

Rør pisk eller blend det hele sammen. 
Kom dejen i et ovnfast fad eller form. Portionen fylder en halv bradepande.
Bag kagen ca. 40 minutter ved 180 grader. 
Afkøl kagen og
Du skal bruge ca. halvdelen af kagen som du skærer ud i tynde skiver til denne dessert til 6 personer. Resten af chokoladekagen kan du spise dagen efter eller fryse ned.

Bær:
2 glas syltede kirsebær ca. 450 – 500 gram. 
2 dl. af saften fra de syltede kirsebær
1 dl. kirsebærvin

Kom kirsebærrene i en sigte og tag 2 dl. af saften fra og bland denne saft med kirsebærvinen.

Creme:
1 æg
2 spsk rørsukker
1 spsk. maizenamel
2½ dl. mælk
1 tsk vanillie
2½ dl. piskefløde pisket til flødeskum

Kom æg, sukker, i en gryde og pisk det lige sammen. 
Rør maizenamelen ud i mælken og hæld det i gryden. 
Pisk og tænd for varmen under gryden. 
Pisk hele tiden indtil cremen lige er nået kogepunktet ved at det bobler og tag gryden fra varmen med det samme. 
Pisk vanille i cremen. 
Kom cremen op i en skål og sæt cremen på køl. 
Når cremen er kold blandes den med flødeskummet.

Pynt: 
tag kirsebær fra til pynt
2 dl. piskefløde pisket til flødeskum
12 mandler skåret i flager eller hakket

Desserten:
Kom1/3 del af kageskiverne i høje glas eller i en 2 liters glas skål.
Dryp rigeligt med kirsebær-vin saften over og kom 1/3 bær ovenpå.
Kom derefter 1/3 af cremen over kirsebærrene og igen et lag kage der dryppes med kirsebær-vin saft og kirsebær ovenpå. 
Tilsidst et lag kageskiver mere og der dryppes med kirsebær – vin saft og kommes kirsebær på, undtaget dem der skal bruges som pynt. 
Slut med resten af cremen. 
Kom desserten på køl dækket med film. 
Meget gerne 3 – 4 timer.
Pynt med flødeskum, kirsebær og hakkede mandler og server  ;-)

fredag den 30. december 2011

Rijstaffel

Er en ret til hverdag og især fest. 
Når du har god tid ;-) 
Det er små retter og grøntsager som der stilles på bordet sammen med en Karrysovs og en stor portion kogte Ris.
Til hverdag vil tilbehøret være hvad du nu har i køkkenet, og til fest kan der være det store overdådige bord.

Du skal bruge:
Karrysovs - se opskrift
Kogte Ris
og Tilbehør som sættes frem i små skåle 








og det kan feks. være:
Peanuts, Mandler eller Nødder svitset på panden
Kokos der er svitset på panden og eller Solsikkekerner. Svitset Champignon i smør.
Banan i skiver, Tomatbåde, Agurkestykker, Peberfrugt i strimler, Radiser, Bønnespirer, Ærter,
Halverede vindruer eventuelt lunet på panden i smør, fersken i både, ananas i tern,  
Guacamole, marinerede Rødbeder.  Oliven.
Salat i strimler, eller spæde babysalatblade, revet Gulerod med citronsaft, hakket rå Rødløg,
Fetaostetern, revet Ost,  
Advokado i tern, Majs eller babymajs,  
hakket kogt Æg,  
Rosiner, Sesamfrø,
Chutney, Soya, sød Chilisauce, syltet Ingefær
Kartoffel- eller Tachos Chips.... o.s.v.

Karrysovs 2 slags

Karrysovs
30 g. smør eller olie
2 spsk. karry
2 løg finthakket
1 æble skrællet og revet
3 spsk. hvedemel/ speltmel
4 dl. vand
4 dl. mælk/ sojamælk eller 2 dl. mælk og 2 dl. kokosmælk 
salt - peber

Smelt smørret i en gryde. 
Drys karry i. 
Svits løg og æbler og drys melet over. 
Tilsæt vand og mælk lidt ad gangen, mens du rører.   
Lad sovsen simre i 10 minutter og smag til med salt, peber og  eventuelt mere karry.

Karrysovs med grøntsager
1 løg hakket fint
1 æble uden skræl revet
50 - 100 g. selleri eller gulerod eller persillerod revet
1 spsk. karry
2 spsk. olivenolie
2 spsk. hvedemel/speltmel
1 dl. creme fraiche eller 1 dl. sojamælk og 1 tsk.vineddike
5 dl. vand
1 tsk. grøntsagsboullion
2 spsk. citronsaft

Svits karry, løg, æble og selleri i 2 – 3 minutter i olien. 
Drys mel ud over og rør det sammen. 
Tilsæt creme fraiche og vand som røres i sammen med boullion. 
Lad sovsen simre i 10 – 15 minutter. 
Smag sovsen til med peber, salt, citron og eventuelt mere karry.

torsdag den 29. december 2011

Vafler

Vafler er rigtig godt, når vi har et vaffeljern som bruges på komfuret, eller har en elektrisk vaffelbagemaskine.

Bedstemors Vafler
En opskrift jeg har fra min bedstemor Marie som blev født i 1909 :-)
1 kop mel
1 kop mælk
1 æg
1 tsk. sukker
½ tsk. salt
2 spsk. øl
½ tsk vanilliesukker eller kardemomme
Smør til bagningen

Det hele røres til en dej og bages med lidt smør i et vaffeljern eller en vaffelbager
Server med sukker og syltetøj 
eller flødeskum og bær 
eller vanilleis og varm chokoladesauce

FlødeVafler
¼ l. piskefløde
½ spsk. sukker
2 dl. hvedemel
Smør til bagningen

Pisk fløden til skum og tilsæt sukkeret. 
Kom melet i lidt efter lidt imens der røres. 
Bages med lidt smør i et vaffeljern eller en vaffelbager.
Server med sukker og syltetøj eller bær

MokkaVafler
ca. 8 stk.
250g. hvedemel
2 spsk.kakao
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
ca. 3 dl. mælk
2 spsk. stærk kaffe
125 g. rørsukker
3 æg delt i hvider og blomme
smør til bagningen

Bland mel, kakao, salt og bagepulver i en skål.
Tilsæt mælk, kaffe, sukker og æggeblomme og pisk blandingen glat.
Pisk æggehviderne stive og kom lidt af skummet i dejen først.
Derefter vendes resten af de piskede æggehvider i dejen.
Bag vaflerne i 4 - 5 minutter i vaffeljern eller bagemaskine
Server med flødeskum eller vanilleis ;-)

Rugbrødskage med Bærflødeskum

En kage der smager fantastisk godt.
Hvedeallergikere kan også være med her
8 personer.
3 æg delt i blomme og hvider
150 g. rørsukker
125 g. mørkt rugbrød (uden hvedemel i) blendet eller revet fint
1 spsk. rismel, eller spelt/ hvedemel
1 spsk. kartoffelmel
1 spsk. kakaopulver
1 tsk. bagepulver
Bærflødeskum:
300 g. friske eller optøede bær gerne blandet, ribs, jordbær, solbær, blåbær, brombær eller hvad du har
50 g. rørsukker,  smag dig frem til om der skal mere i.
2½ dl. piskefløde pisket til tykt flødeskum
Pynt: 
50 g. mørk chokolade groft eller fintrevet

Pisk æggeblommer og sukker hvidt. 
Rør det revet rugbrød i. 
Bland mel, kartoffelmel, kakao og bagepulver og rør det i dejen. 
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtig i dejen. 
Kom dejen i en form eller et rundt ovnfast fad beklædt med bagepapir og bag kagen i ca. 20 minutter ved 180 grader. 
Afkøl kagen.
Kom sukkeret i bærrene  og smag til med eventuelt lidt mere sukker. 
Vend bærrene i flødeskummet. 
Kom bærflødeskummet ovenpå kagebunden og pynt med det revet mørke chokolade.
Rugbrødskagebunden kan også deles i to og fyldet kan lægges imellem bundene og ovenpå, som en lagkage.

onsdag den 28. december 2011

Paprikagryde med kikærter

God enkel gryderet til ris, pasta, brød eller hvad du nu får lyst til :-)
4 personer
2 store løg hakket
2 spsk. olivenolie
400 g. champignon i skiver
2 gule eller grønne peberfrugter i tern
200 g. udblødte og kogte kikærter
2 ds. hakkede flåede tomater eller 8 friske tomater skåret i tern
2 tsk. paprika
salt – peber
persille til drys

Løget svitses i olien i 3 – 4 minutter. 
Champignon og peberfrugt tilsættes og svitses med i et par minutter. 
Tomater, kikærter og paprika tilsættes og simrer med i ca.  20 minutter. 
Retten smages til med salt og peber. 
Serveres med hakket persille og f.eks. kogte ris

tirsdag den 27. december 2011

Champignon – Linse Suppe

En dejlig suppe :-)
4 personer
250 g. champignon skåret i skiver
1lille løg hakket
2 spsk. olie
1 liter grøntsagsboullion
80 g. linser
2 laurbærblade
2 fed hvidløg hakkede
2 store gulerødder eller persillerødder groftrevet
6 spsk.fløde / sojafløde
2- 3 spsk. citronsaft
lidt cayennepeber
lidt vanille
soya sauce
peber
en håndfuld persille hakket

Svits løg og champignon i olien i et par minutter. 
Tilsæt boullion, linser, laurbærblade, og hvidløg. 
Lad suppen småkoge i 20 minutter. 
Tilsæt gulerødder, piskefløde og vanille. 
Lad suppen koge videre i 10 minutter.  
Smag suppen til med cayennepeber, soya, citron og peber. 
Server med persilledrys på suppen.

mandag den 26. december 2011

Bagte Kartofler med peanutscreme

Det er meget enkelt og smager virkeligt godt.
4 personer
4 bagekartofler
1/4 liter creme fraiche
peber
100 g. saltede peanuts

Bag kartoflerne i ca. 50 minutter ved 180 grader i ovnen.
Rør peanurts og creme fraiche sammen og smag til med pber.
Server kartoflerne efter at du har skåret et stort snit i dem og hældt peanutsdressingen over kartoflerne.

fredag den 23. december 2011

Vanilliekranse

En opskrift jeg har fra min morfar Aage, som var konditor fra 1930erne, indtil 1963. Jeg har altid brugt denne opskrift til jul og før mig, har min mor brugt opskriften siden 1940erne
Ca. 275 stk.
750 g. hvedemel
500 g. rørsukker
500 g. smør
1 sammenpisket æg
2 spsk. mælk
Lidt hjortetaksalt
Vanilliekornene fra en hel
stang vanillie

Bland det hele sammen og ælt det til en god sammenhængende dej. 
Det hjælper hvis smørret har stået uden for køleskabet i en time inden, så smørret har fået stuetemperatur.
Rul dejen ud til lange dejpølser og lav små kranse af dem, eller rul dejen ud med kagerulle og brug de små juleforme til at lave figursmåkager. 
Bages ved 200 grader i ca. 8 minutter.

Marinerede Rødbeder

Godt tilbehør.
4 pers.
500 g rødbeder
Ca. en liter vand
salt
Marinade:
2 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. honning eller rørsukker
2 fed hvidløg knust
Saft fra ½  citron
4 spsk. olivenolie
salt - peber
persille hakket

Kog rødbederne møre i  kogende vand med lidt salt i ca. 40 minutter. 
Læg rødbederne i koldt vand og smut skrællerne af dem. 
Skær de lune rødbeder i skiver eller tern.  
 Rør marinaden sammen, smag den til og vend den i de lune rødbeder.   
Drys det hakkede persille over og vend det i rødbederne. 
Lad retten stå mindst ½ time, så rødbederne når at tage smag af marinaden.
Kan serveres til al julemaden. Smager også godt drysset med revet citronskal eller fetaost

torsdag den 22. december 2011

Boller med kanel, æbler, kerner, mandler og lidt rugmel

Dejlige boller med en masse godt fyld og en fin krydret smag.
Ca. 16 – 17 stk.
1/4 liter juice eller kærnemælk
1 æg
2 spsk. neutral olie eller smør
50 g. gær
400 g. spelt eller hvedemel
100 g. rugmel
1 spsk. rørsukker
2 spsk kanel
½ spsk. kardemomme
1 tsk. vanille
½ tsk. salt
50 g. mandler fint hakkede
50 g. solsikkekerne hakkede
Eventuelt 50 gram rosiner
2 æbler fintrevet med skræl uden stilk og kærnehus

Bland den eventuelt lune væsken med gæren. 
Pisk æg og olie i væsken. 
Bland melet i en anden skål med sukker, kanel, kardemomme, vanille og salt.
Tilsæt mandler, solsikkekerner og rosiner til melet og rør godt rundt. 
Kom væsken op i melet sammen med de revne æbler og ælt dejen godt sammen. 
Tilsæt eventuel mere mel, så dejen slipper og er blank og smidig. 
Lad dejen hæven 1 time. 
Ælt dejen sammen og form 16 -18 boller som sættes på en bageplade med bagepapir. 
Lad bollerne hæve i 20 minutter. 
Bag bollerne ved 180  - 200 grader i 20 minutter.

onsdag den 21. december 2011

Bagte Kartofler og Løg med masser af krydderier,

Smager bare godt :-)
4 - 6 personer, alt efter hvad der ellers bliver serveret.
1 kg bagekartofler eller andre kartofler 
2 fed hvidløg hakkede 
2 spsk. olivenolie 
4 tsk. garam masala som er et blandingskrydderi eller karry 
1 spsk. nigella frø, 
3 løg, 
1 spsk. olivenolie,
½ tsk spidskommen
½ tsk ingefær
½ tsk chili tørret
½ tsk gurkemeje
½ tsk.kanel
1 tsk. stødt koriander 
1 spsk. citronsaft, 
1 peberfrugt, skåret i små tern
frisk persille eller mynte til pynt, 
salt

Skrub kartoflerne og skær dem i både. 
Vend kartofler og hvidløg i olie, garam masala og salt. 
Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir og drys med nigellafrø.
Pil løgene og skær dem i smalle både, vend dem i salt, kommen, ingefær, chili, gurkemeje, kanel, koriander og olie. 
Fordel også løgene på en bageplade med bagepapir eller ovnfast fad. 
Bag eventuelt pladerne sammen ved 180 grader, vend grøntsagerne en gang undervejs. 
Løgene skal have 20 minutter og 
Kartoflerne 25 minutter, til de er gyldne. 
Bland kartoflerne og løg sammen med citronsaft
Peberfrugttern drysses ud over.  
Pynt med hakket persille eller mynte.

tirsdag den 20. december 2011

Champignon paté

God paté også til al julemaden og til julefrokosten :-)
4 – 5 personer
2 løg finthakket
2 store fed hvidløg finthakket
2 spsk.olivenolie
1 kg. champignon rensede og hakkede
1 tsk. timian
50 g. hasselnødder hakkede
2 tykke skiver brød eller 2 boller
2 æg
2 dl. piskefløde
Salt – peber

Svits løg og hvidløg i en stor gryde i olien. 
Kom de hakkede champignon i gryden og svits i 4 – 5 minutter. 
Hak brødet sammen med nødderne. 
Tag gryden fra varmen og bland nødder og brød i. 
Æg og fløde tilsættes sammen med salt, peber og timian. 
Kom champignon massen i en ildfast form eller et fad. 
Bag patén ved 180 grader i 40 – 50 minutter, alt efter hvor dyb formen er, som den bages i.
Her er patén serveret med krydret rødkål og sammen med kartoffelbåde der er vendt i timian, salt, peber og en spsk. olie og bagt i ovnen i ca. 45 minutter.

mandag den 19. december 2011

Krydret Rødkål

Det smager virkeligt godt med hjemmelavet kogt rødkål, især når den også er krydret :-)
1 kg. rødkål, dvs. et lille rødkålshoved
2 rødløg eller almindelige løg
2 æbler
2 laurbærblade
50 g. smør eller plantemargarine
4 spsk. vineddike
4 spsk. rørsukker – efter smag
4 spsk. solbær eller ribssaft
1 tsk. nellike stødt
½ tsk. allehånde.
salt-peber

Befri kålen for de yderste grove blade. 
Skær stokken fra og snit kålen så fint som du har lyst til. Jeg kan godt lide at den er lidt grofthakket. 
Skær løgene i tynde ringe. 
Skræl æblerne og del dem, fjern kernehus og skær dem i tynde både eller stykker. 
Smelt fedtstof i en gryde og kom løg, kål og æbler i gryden og rør rundt i 3 – 4 minutter. 
Tilsæt vineddike, laurbærblade, sukker, saft, nellike, allehånde, lidt salt og peber. 
Rør rundt i kålen og læg låg på gryden. 
Lad kålen stå og simre ved svag varme i en time. 
Rør i kålen indimellem. 
Smag kålen til med eventuelt mere salt, sukker og peber og tag laurbærbladene op af kålen.
Kan serveres til alt, hvad du vil servere kogt rødkål til. Koldt eller varmt. Kan sagtens fryses ned.

lørdag den 17. december 2011

Småkager med nødder, mørk og hvid chokolade

Småkager med masser af chokolade og nødder i, det er nærmest slik :-)
Ca. 55 stk.
125 g. smør taget ud af køleskabet en time før brug
200 g. rørsukker eller muscovadosukker
½ tsk. muskatnød
1 tsk. vanille
1 – 2 æg alt efter størrelse
1 tsk. natron
150 g. hvedemel eller fint speltmel
 50 g. finthakkede mandler
75 g. grofthakket hvid chokolade
100 g. grofthakket mørk chokolade
75 g. grofthakkede hasselnødder eller anden slags nødder
 revet skal fra ½ økologisk citron eller appelsin

Pisk smør og sukker sammen. 
Kom æg, vanille, citrusskal og muskat i og pisk det luftigt.
Bland melet med natron og rør det i dejen sammen med de finthakkede mandler. 
Vend chokolade og nødder i dejen. 
Sæt dejen i små toppe med teske på bagepapir og bag småkagerne ved 200 grader i ca. 8 minutter. 
Afkøl kagerne og kom dem i glas eller dåser, når de er helt afkølede.

fredag den 16. december 2011

Råkost med Rødkål, Porrer, Kanel og Nødder

Dejlig vinterråkost og god til julemaden
4 personer
400 g. fintsnittet rødkål
1 porrer fintsnittet  eller 2 -3 forårsløg         
40 g. hakkede valnødder eller hasselnødder
10 tørrede abrikoser skåret i strimler
Marinade:
saften fra  1 appelsin
3 tsk. honning eller akaciehonning
2 spsk neutral olie
½ tsk. kanel
lidt tørrede chiliflager
salt

Bland rødkål, porrer, abrikoser og valnødder. 
Rør marinaden sammen, smag den til og vend den i råkosten. 
Lad råkosten stå mindst ½ time inden servering, så mørner appelsinsaften kålen.

torsdag den 15. december 2011

Jødekager

Jødekager er kanel-sukker-kager.
Kagerne har fået navnet, fordi de oprindeligt for hundred år siden og tidligere blev bagt af jødiske bagere i København. Det var før, det var blevet almindeligt med ovne hjemme i eget køkken.

Jødekager bager jeg altid til jul, og har gjort det lige siden jeg som 2 årig kunne stå på en skammel og hjælpe til, ved at klappe på dejen og komme mandler på kagerne.

Dejen skal laves dagen i forvejen så den lige får lov til at sætte sig på køl i køleskabet, så er dejen meget nemmere at arbejde med. Dejen kan trilles til tykke pølser, som der bare kan skæres af, hvis det skal gå stærkt. Ellers rulles dejen ud og trykkes ud med forme, stryges med æg og pyntes med mandler og kanelsukker.

Ca. 50 stk. -  alt efter størrelse af formene.
750 g. hvedemel eller fint speltmel
375 g. smør
250 g. rørsukker
2 æg
Eventuelt 2 tsk. hjortetaksalt, som er et hævemiddel, det er ikke nødvendigt, men gør kagerne mere sprøde.
1 æg sammenpisket til pensling af kagerne
3 spsk. rørsukker og 2 spsk. kanel rørt sammen til kanelsukker
10 – 15 mandler

Dejen røres sammen i en maskine eller æltes sammen med hænderne, det tager lidt tid i hænderne, men kan sagtens lade sig gøre.
Dejen lægges på køl til næste dag. 
Dejen tages ud  en times tid før brug. 
Mandlerne kommes i kogende vand og står 3 – 4 minutter, så er det nemt at få skrællen af – at smutte mandlerne. 
Mandlerne hakkes groft eller i flager. 
Kagedejen rulles ud med en kagerulle og udstikkes med forskellige forme alt efter lyst.
Kagerne sættes på bageplader med bagepapir og pensles med sammenpisket æg. 
Derefter drysses med mandler og kanelsukker. 
Kagerne bages ved 200 grader i ca. 8 minutter. 
Det kommer meget an på hvilken ovn du har, hvor længe kagerne skal bage. Kagerne skal være lysebrune i kanterne
.

onsdag den 14. december 2011

Linse – tomatsauce med pasta

Smager virkeligt godt også opvarmet dagen efter :-)
4 personer
100 g tørrede linser, her har jeg brugt sorte Belugalinser
1 ds. tomater hakkede eller 4 tomater modne hakkede
1 stort løg hakket
1 lille squash i små tern
200 g. champignon i halve skiver
2 spk. olivenolie
3 fed hvidløg finthakkede
2 - 3 dl vand
salt- peber
en håndfuld friske basilikumblade
2 spsk. oregano
1 laurbærblad
1 tsk. paprika
eventuelt parmasanost groftrevet eller hakket persille til drys

Svits løg og hvidløg i olien.
Kom squash, champignon,tomater,basilikum, laurbærblad og oregano i gryden og svits det med i 5 minutter under omrøring.
Kom de skyllede linser og vandet i gryden.
Skru ned for varmen og læg låg på.
Lad retten simre i 3 kvarter, rør i gryden en gang imellem og suppler med mere vand, så retten ikke koger tør.
Kog pastaen efter anvisningene på pakken.
Server Linsetomatsaucen med kogt pasta og revet parmasanost.

tirsdag den 13. december 2011

Havregrynskugler

I min familie er Havregrynskugler indbegrebet af jul, de skal være der :-)
Små børn kan sagtens være med til at lave dem.
Ca. 30 stk.

125 g havregryn
100 g. smør
100g.rørsukker
25 g.kakaopulver det er ca. 2 store spiseskefulde
1 spsk. færdiglavet kaffe
eventuelt 4 spsk. kokosmel til drys

Bland det hele og tril kugler ud af havregrynsmassen.
Vend eventuelt havregrynskuglerne i kokosmel
Kuglerne opbevares i køleskab.

mandag den 12. december 2011

Blåbærmuffins med krydderier

Muffins er lækre og hurtige at lave. Her med krydderier, det gør dem meget lækre :-)
16 stk.
7½ dl. hvedemel eller spletmel
3 tsk. bagepulver
2 tsk kanel
1 tsk nellike stødt
1 tsk. ingefær stødt tørret
2½ dl. blåbær evt. frosne
150 g. smør eller plantemargarine
2½ dl. rørsukker
1 æg sammenpisket
2½ dl. mælk eller soyamælk
Pensl. 16 muffinsforme med lidt olie

Bland mel, krydderier og bagepulver. 
Tilsæt blåbær og rør dette sammen. 
Smelt smør og sukker i en gryde over svag varme. 
Tag gryden fra varmen. 
Bland æg og mælk i en lille skål. 
Kom smørblandingen og æggeblandingen i melblandingen. 
Rør det hele sammen med en gaffel. 
Kom dejen i muffinsformene. 
Bag kagerne i 25 minutter ved 180 grader. 
Server kagerne lune med smør, eller kolde pyntet på toppen med smørcreme der er rørt sammen med kanel.

søndag den 11. december 2011

Bagte selleristykker med citron, mynte,dadler, og valnødder

Selleri bagt i ovnen smager virkeligt godt. 
Selleristavene kan også bare bages med lidt olie og salt ligesom kartoffel pommefrittes :-)
4 personer
1 knold selleri,
4 tsk. olivenolie,
 120 g tørrede dadler,
3 spsk. citron­saft,
2 håndfulde frisk hakket mynte eller persille,
salt og peber
Pynt: 50 g. valnødder

Skræl sellerien og skær den i stave i størrelsen af store pommes frites. 
Bland selleristavene med olie, salt og peber og bag dem ved 175 grader  ca. 30 minutter, til de er gyldne og møre. 
Vend rundt i dem en –to gange  undervejs. 
Tag stenene ud af dadlerne og skær dem i tynde strimler på langs. 
Rist valnødderne på en tør pande, til de er gyldne, og bræk dem i mindre stykker. 
Vend det hele sammen, undtagen valnødderne og smag salaten til.   
Pynt med valnødderne.
God som tilbehør og til al julemaden.

lørdag den 10. december 2011

Risengrød på mange måder

Risengrød og desserten "Ris a la mande" hører sammen med julen her i landet. 
Her er mine forslag til at Risengrød også kan laves på andre måder og spises hele året som grød og som dessert :-)
2 personer til grød og 4 personer til dessert
200 g. grødris
2 dl. vand
11/4 liter mælk
lidt salt
Kog risegrynene sammen med vandet i 2 – 3 minutter. 
Tilsæt mælken lidt efter lidt, så grøden når at koge op indimellem. 
Bring grøden i kog under omrøring   
Når grøden koger kan du vælge at pakke gryden med låg på ind i et par håndklæder og komme gryden ind under dynen i din seng og lade den koge færdig der. Det tager et par timer. Du kan f.eks. lade grøden stå i sengen, imens du er på arbejde, og så er der grød, når du kommer hjem.  
Eller du kan vælge at lade grøden småkoge i ca. 45 minutter under konstant omrøring, så er grøden også færdig. 
Husk at tilsætte lidt salt til sidst, det giver en bedre smag.
Denne grød kan du servere med kanel, rørsukker, en klat smør og/eller smuttede mandler

Eller du kan vælge at koge risengrød af halvt brune almindelige løse ris, og halvt grødris. Det giver en god grød med bid i, der mætter mere.

Eller du kan koge risengrøden på kokosmælk i stedet for almindelig mælk. Det skal være den lette kokosmælk. Så grøden ikke brænder på. 

Eller koge risengrøden på rismælk eller mandelmælk i stedet for almindelig mælk.

Eller tilsætte kardemomme, kanel, lidt stødt tørret ingefær og hakkede eller hele smuttede mandler i grøden. Det giver en sød krydret grød, som også kan spises kold med f.eks. æblemos til.

Du kan også lave:
Klatkager af kold risengrød. Her blander du grøden med 1 - 2 æg, mel, vanillie og eventuelt lidt mælk til en tyk "pandekagedej", som du steger på begge sider i smør på panden, ved at sætte dejen på med en spiseske. Server det sammen med sukker eller syltetøj.

Eller du kan spise grøden kold rørt op med lidt vanille og pyntet med bær eller syltetøj

Eller bland den kolde grød med lige dele græsk yoghurt og lidt vanille og server det som dessert sammen med kirsebærsauce eller jordbærsauce.

Eller lav "Ris a la mande" med en tredie del op til lige dele flødeskum eller sojaflødeskum blandet med kold risengrød og hakkede smuttede mandler, rørsukker og vanillie, og server den med kirsebærsauce  
 


eller i stedet for kirsebærsauce så server "Ris a la manden" med fintrevet økologisk appelsinskal i desserten og appelsinbåde og smuttede mandler ovenpå som pynt.

fredag den 9. december 2011

Grøntsager i chili, tomat, chokoladesauce.

En dejlig vinterret :-)
Inspireret af opskrift fra Tina Schftelowitz og Sonja Bock fra "Suveræn kogebøgerne".
2 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
2 spsk. olivenolie
50 g.hakkede mandler
4 spsk. sesampasta eller sesamfrø
1½ tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 spsk.kanel
1 tsk.anis stødt
1 spsk. chiliflager
2 dåser hakkede tomater eller 8 hakkede tomater
2 dl. vand
50 g. chokolade mørk, hakket
salt
150 g. majskerner
2 peberfrugter hakkede uden kerner og stilk
½ kg. kartofler, skrællede og skåret i mindre stykker
1 squash  skåret i halve eller kvarte skiver
8 spsk. kokosmel
8 spsk. rosiner

Svits løg og hvidløg i olie. 
Tilsæt mandler, sesampasta og krydderier. 
Svits et par minutter og tilsæt tomater, vand, chokolade. 
Lad denne sauce simre i 40 - 45 minutter. 
Tilsæt kartofler, peberfrugt og squash. 
Lad retten småkoge videre i 20 minutter. 
Kom majs i retten og varm dem med i 3 mintter.
Server med kogte ris og kokosmel og rosiner som drys

torsdag den 8. december 2011

Nudler med wokstegte grøntsager , soya og chili

Nemt og med masser af smag.
2 – 3 personer
1 spsk. sød Chili Sauce
250 g. nudler
3 spsk. olie
1/2 squash, skåret i strimler
1 porre, skåret i strimler
2 rød peberfrugt, skåret i strimler
2 gulerod, skåret i strimler
3 spsk. sød soyasauce
1 -2 spsk. citronsaft
1/2 tsk. Ingefær, stødt
1/2 tsk. koriander, stødt
salt -peber
4 spsk. flagede eller hakkede mandler
1 håndfuld rosiner

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. 
Hæld nudlerne i en sigte og steg dem i olien. 
Tag Nudlerne op. 
Steg grønsagerne i 5 minutter og kryder med ingefær, koriander,  chili sauce, soyasauce. 
Tilsæt Nudlerne og mandlerne og varm dem med. 
Smag til med citronsaft, salt og peber. 
Server med chilisauce og rosiner

onsdag den 7. december 2011

Cookies med kerner, nødder og kokosflager

Kager der er sprøde, knasende og bløde på en gang :-)
Små børn kan være med til at lave disse kager.
Hvad har du i køkkenet og hvad har du lyst til som fyld i disse småkager.  I stedet for græskarkerner, nødder og kokosflager som jeg her har valgt, kan du vælge solsikkekerner, mandler, rosiner eller hakket chokolade og det bliver også godt.
Ca. 50 stk.
300 g. hvedemel eller speltmel
lidt salt
1 tsk. bagepulver
100 g. havregryn
200 g. rørsukker
150 g. farin
250 g smør
2 æg
80 g. græskarkerner, eller du kan bruge solsikkekerner
80 g. nødder hakket eller skåret i flager, eller du kan bruge mandler
80 g. kokosflager, eller du kan bruge rosiner eller mørk chokolade hakket

Rør sukker, farin og smør sammen med en pisker. 
Tilsæt æggene et ad gangen og rør. 
Bland mel, bagepulver, salt og havregryn. 
Kom melblandingen i dejen og rør godt. 
Tilsæt kerner, nødder og flager tilsidst og rør dejen sammen. 
Sæt dejen på bageplade med en spiseske, eller tril store kugler af dejen og tryk kuglene lidt flade. 
Bag kagerne ved 150 grader i 25 minutter.

tirsdag den 6. december 2011

Champignonfrikadeller

De er gode at lave når du har en rest ris eller kogte grøntsager fra dagen i forvejen.
ca. 14  stk.
250 g champignon
2 små gulerødder eller persillerødder fintrevet
3 æg
3 spsk. citronsaft
ca. 1½ dl rasp eller to skiver brød revet
2½ dl kogte ris eller kogte kartofler eller anden rest af kogte grøntsager
1 tsk. paprika
lidt olie
salt,peber

Rens championerne, hak dem fint og rør dem sammen med æg, revne gulerødder, ris og /eller kogte finthakkede eller moste grøntsager og citronsaft 
Tilsæt rasp eller groftrevet brød til farsen hænger sammen og smag til med paprika, salt og peber.
Form farsen til frikadeller med en ske og steg dem gyldne i olie.

mandag den 5. december 2011

Kokosmakroner med marcipan og chokolade

Meget lækre kokosmakroner som bliver mindre sukkersøde og meget lækre af at der også kommes marcipan i kagerne.
Ca. 18 – 20 stk
2 æggehvider
1 æg
200 g rørsukker
200 g. kokosmel
100 g. marcipan revet
100 g. mørk chokolade til at dyppe kokosmakronerne i

Kom æggehvider, æg, sukker og kokosmel i en gryde og varm massen op til det hele er smeltet sammen. 
Tag gryden fra varmen og rør marcipanen i. 
Sæt kokosdejen i små toppe på bageplader vha. 2 skeer. 
Bag kokosmakronerne i 15 minutter ved 160  graders varme. 
Afkøl kagerne. 
Smelt chokoladen i en skål over en gryde med vand der er kommet i kog.
Rør i chokoladen. 
Tag skålen med den smeltede chokolade fra varmen og dyp kokosmakronerne i chokoladen. 
Sæt kokosmakronerne på bagepapir indtil chokoladen er størknet.

søndag den 4. december 2011

Tomat-peberfrugtsuppe med gulerødder

En dejlig cremet suppe med en fantastisk god smag, når den har fået lov til at stå og simre .
4 personer
2 Løg grofthakkede
2 hvidløgsfed hakket
2 spsk. olivenolie
2 ds. tomater eller 8 friske grofthakkede tomater
½ liter grøntsagsboullion
1 spsk. oregano
2 laurbærblad
2 røde peberfrugter grofthakket
8 gulerødder grofthakket
1 stor porre eller 4 forårsløg
citonsaft
salt - peber

Hak løg og hvidløg og svits det i olien i et par minutter. 
Tilsæt de hakkede tomater, peberfrugter, oregano og lauerbærblad og lad suppen lige koge op. 
Hæld boullionen ved. 
Lad suppen simre i 20 minutter. 
Tilsæt de hakkede gulerødder og evt. mere vand. 
Lad suppen simre videre i 15 -20 minutter.
Blend suppen og hæld den tilbage i gryden. 
Kom de fintsnittede porre eller forårsløg i suppen og evt. lidt mere vand. Suppen skal være cremet.  
Lad suppen simre i 5 minutter, der skal stadig være lidt bid i porrestykkerne. 
Smag suppen til med salt, peber og citronsaft. 
Server godt brød til.