Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

søndag den 22. februar 2015

Linse middagsboller med Soba Nudler og Tomatsauce.

Så fik jeg lyst til middagsboller i tomatsauce.
Her har jeg valgt at lave middagsbollerne af linser og champignon og en del krydderier -lige som jeg kan lide det. 
Du kan også servere ris eller pasta til.

Jeg bruger Soba nudler da de er sundere end hvede nudler - de er lavet af boghvedemel.
Husk Linse middagsbollerne kan fryses. 
ca. 3 personer.

Linseboller:
½ kop tørrede røde eller grønne linser
2½ dl. vand
1 tsk. grøntsagsboullion pulver
2 laurbærblade
ca. 125 g. champignon
2 spsk. valnødder hakkede
2 spsk. mandler hakkede
1½ dl. havregryn
3 soltørrede tomater eller 2 hakkede tomater
2 tsk.oregano
En lille håndfuld frisk persille
½ hakket stort løg
1 - 2 fed hvidløg
1 tsk. majsstivelse
1 tsk. røget paprika eller sød paprika
salt - peber
En knivspids cayennepeber

Tomatsauce:
1 spsk. Olivenolie
2 små eller 1 stort løg hakket
3 fed hvidløg knust eller skåret i tynde skiver
1 ds. tomater eller 8 friske tomater hakkede
2 spsk. tomatpure.
2 spsk. frisk basilikum eller 1 spsk. tørret
2 tsk. oregano tørret eller det dobbelte frisk
1 tsk frisk timian (eller ½ tsk tørret)
Salt og peber.

Soba Nudler ( Boghvede nudler):75g. pr. person.

Drys: hakket frisk persille.

Linse Middagsboller.
Kom linserne der lige er skyllet i en sigte, i det kogende vand med boullion i en gryde.
Tilsæt laurbærbladene. 
Lad det lige koge op og skru derefter ned for varmen så linserne simrer i ca. 18 - 20 minutter.
Hak champignon og bland det eller blend det sammen med valnødder, mandler, halvdelen af havregrynene, tomater, oregano, persille, cayenne, salt, peber, paprika, majsstivelse, hvidløg og løg.
Blend / bland det godt
Hæld de kogte linser i en sigte så vandet løber fra.
Kom Linserne i blenderen/ skål til krydderiblandingen.
Rør det godt sammen og tilsæt resten af havregrynene, og rør godt rundt.
Tænd ovnen på 180 grader.
Rul i hændene middagsboller ud af linsefarsen og kom dem på bagepapir på en bageplade.
Bag Linse middagsbollerne i 35- 40 minutter ved 180 grader til de er gyldne.

Tomatsauce
Svits løg og hvidløg i olien i 2 minutter i en gryde.
Tilsæt tomatpure og tomater og lad det hele simre i 4 minutter
Kom timian, oregano og basilikum i saucen og lad dem simre med i 4 minutter
Smag saucen til med salt og peber.

Bland de bagte linse middagsboller med tomatsaucen. Tilsæt evt. lidt kogende vand hvis saucen skal være tyndere.

Kog Nudlerne i vand med salt efter anvisningen på pakken ca. 4- 5minutter. Hæld vandet fra nudlerne.  
Server Nudlerne med  Linse middagsbollerne og tomatsaucen.


Drys med persille.

lørdag den 21. februar 2015

Spinat Chokolade Muffins

Det er godt at komme grønt i kager og de her muffins med spinat smager virkeligt godt - du kan også bruge grønkål ;-)
12 stk.

4 dl. speltmel fint eller anden mel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. vineddike
¾ dl rapsolie
1 dl. cacaopulver uden sukker
250 g. rørsukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. ren vanilje
2½ dl. vand
100 g. spinat eller finthakket grønkål - blendet eller kort opvarmet i en gryde til det lige falder sammen.
50 g. hakket mørk chokolade

Topping: 
50 g. mørk chokolade hakket eller en glasur af flormelis drysset her med øko hyldebærkrymmel

Bland i en skål mel, bagepulver, vanille, salt, kakao og sukker, og rør eller pisk det godt.
Bland vand , olie og eddike og pisk det i dejen.
Kom den blendede/ varmede spinat i dejen.
Vend det hakkede chokolade i dejen.
Kom dejen i 12 muffins forme
Bages i ovnen ved 180 grader i 15 minutter.


Kom den hakkede chokolade på de lune nybagte muffins, eller lad kagerne køle af og smør dem med lidt glasur og drys krymmel på.  l

fredag den 20. februar 2015

Vegansk ”Parmesan ost”

Kan også bruges af alle andre end veganere ;-)
ca. 2 - 2½ dl.
 
2½ dl  cashewnødder
½ dl ernæringsmæssige gær  i flager
½ hvidløg finthakket
1/2 tsk oregano og et lille nip timian
lidt salt
citronskal fra 1 øko citron, skåret i mindre stykker

Kom det hele i en blender. 
Blend til det er fint hakket.
Kom blandingen på bagepapir og bag det i ca. 20 - 22 minutter ved 180 grader. 
Rør rundt i det undervejs ca 3 gange. 
Tag det ud af ovnen og lad det afkøle.

Brug det lige som du vil bruge parmesanost.
Kan holde sig i køleskab i et glas med låg i ca. 3 uger.


Broccoli-Spinat Suppe

Broccoli-Spinat suppe med cashewnødder, en vildt sund suppe der smager godt. Vil du gøre det endnu mere grønt så server nybagte boller med avokado til.
Tahin - sesampasta giver suppen en ekstra god smag
3 - 4 personer.
 
1 spsk olivenolie
1 porre i tynde skiver
2 fed hvidløg knust
1 l kogende vand
1 spsk. grøntsagsboullion
En stor broccoli eller 2 mindre
1 pakke friske baby spinatblade
1 dl. parmasan ost eller vegansk parmasan ost lavet af cashewnødder...se opskrift her.
2 spsk. tahin pasta
citronsaft
salt og peber

Drys:
2 håndfulde cashewnødder eller saltede peanuts hakket

Tilbehør:
4 boller ristet
2 modne avocadoer, skåret i skiver
Citronsaft, peber, salt.

Skær porren i ringe.
Skær broccioli i små buketter.
Skræl broccoli stænglen og skær den i små stykker.
Varm olien i en gryde.
Tilføj porre og svits porren i 2 minutter.
Tilføj hvidløg og svits det med i et minut. 
Kom det kogende vand og boullion i gryden og lad det koge op sammen med porrer og hvidløg i 3 minutter. 
Kom broccoli i gryden og lad det koge med i 3 minutter.
Lad suppen stå og køle lidt af imens du kommer revet parmasan, spinatblade der er skyllede og tahinpastaen i en blender.
Kryder med salt og peber.
Hæld suppen op i blenderen til paramasan, spinat og tahin.
Hvis al suppen ikke kan være der så blend suppen af flere omgange.
Kom det hele tilbage i gryden.
Rist bollerne og kom avokadoskiverne på, dryp med citronsaft og kryder med salt og peber.
Varm suppen op og smag den til med salt, peber og citronsaft.

Server suppen godt varm og drys de hakkede nødder over suppen ved servering.

Server bollerne med avokado til suppen.

onsdag den 18. februar 2015

Små Banan Kager med kun 3 ingredienser.

Kager uden mel og sukker
 Ca. 12 - 14 stk.

2 store bananer eller 3 små
2½dl. Havregryn
20 g. mørk chokolade hakket eller chokolade chips

Mos bananerne.
hak chokoladen.
Bland mosen med havregryn og hakket chokolade.
Tril dejen i hånden til 12 - 14 valnødde store kugler.
Læg kuglerne på bagepapir og tryk dem til flade små cirkler.

Læg bagepapiret på en bageplade.

Bag kagerne ved 200 gader i 15 minutter. :-)

tirsdag den 17. februar 2015

Blomkål og Porrer med krydderier

Meget sen frokost - så det blev til denne her hurtige ret - da jeg var blevet sulten.
Hermed til inspiration til en frokostret eller let og meget hurtig aftensmad
1 stor portion
 
1 porrer skåret i tynde skiver
¼ blomkål skåret i små stykker
½ tsk. karry
½ tsk. gurkemeje
1 spsk. olivenolie
1 tsk. oregano
chili som du kan lide det, men så lidt at du stadig smager grøntsagerne
salt - peber
Eventuel 1 - 2 sammenpiskede æg, hvis du ikke er veganer
Et stykke rugbrød eller groft brød ristet
Topping: 1 spsk. Hampefrø øko og 1 stor tomat skåret i både.

Kom olien på panden sammen med oregano, karry og gurkemeje.
Svits krydderierne sammen med porren i 3 minutter.
Skær blomkålen ud og kom den på panden.
Svits det hele i 3 minutter mere og smag retten til med chili, salt, peber. Eventuelt pisk æggene sammen og kom dem på panden, og svits det hele under omrøring til æggene er størknet ca. 2 minutter.
Server grøntsagerne på groft ristet rugbrød eller andet brød.
Drys med hampefrø og server ;-)



Hampefrø - er et ekstra tilskud af protein og fedtsyrer omega 3,6 og 9

mandag den 16. februar 2015

Scones med appelsin og tranebær

I dag havde jeg lyst til at spise noget andet end rugbrød ;-) 
Det er det jeg spiser mest, da jeg reagere allergisk på hvedemel, og hvidt brød er ikke så sundt. 
Jeg kan godt spise brød/kage bagt med speltmel, og havde lyst til noget ekstra til eftermiddagsteen.
Det blev til disse scones - scones er boller bagt med bagepulver.
Ca. 10 stk.

½ liter speltmel eller anden mel
1 spsk. bagepulver
1/2 tsk salt
1spsk. fintrevet appelsinskal
1 ds. kold kokosmælk eller brug anden form for mælk
1 dl. tørrede tranebær
Vil du havde det så sødt, ligesom kage, så kom 3 spsk. rørsukker i dejen, og lav eventuelt glasur af flormelis og appelsinsaft eller kokosmælk ovenpå.

Varm ovnen op til 180 grader.
Bland mel, salt og bagepulver.
Rør appelsinskal, kokosmælk  sammen med melblandingen.
Bland tranebærrene i dejen. 
Tag 2 spiseskeer og form bollerne, sæt dem på en bageplade med bagepapir.  Bag scones ca. 18 minutter.

Scones smager bedst friskbagte.

De kan fryses ned, når de er afkølede.

Ris med champignon, asparges, broccoli og kål

Masser af grønt i en lækker blanding der smager godt og er sundt.
ca. 3 portioner
 
¾ l. kogte ris
En stor håndfuld tang
6 asparges
200 g. champignon skivede
½ broccoli eller et lille broccoli hoved
½ lille spidskål
2 fed hvidløg
1 løg
3 spsk. olie
1 spsk. soja sauce
Chilisauce sød
Rosiner
Cashewnødder
Evt. En håndfuld Arame tang - det der er i tynde strimler som skal opblødes.

Læg tangen i en skål, hæld kogende vand over og lad det stå og trække i 10 minutter.
Asparges ordnes og skæres i mindre stykker, husk at knække bundstykket af og kasser det.
Champignonerne skives.
Broccoli deles i små buketter og broccoli stængelen skrælles og skæres i små aflange stykker.
Kålen hakkes i mindre stykker.
Asparges, broccoli og champignon svitses i olie i 4 minutter. 
Derefter kom kål til grøntsagerne og lad det svitse med i 3 minutter.
Hæld vandet fra tangen igennem en sigte.
Kom tangen sammen med grøntsagerne og steg den med i et minut.
Tag grøntsagerne over i en skål

Kom 2 spsk olie på panden.
Rør en gaffel igennem risene der er kogt, så de er løse og ikke klumper sammen.
Kom de kogte ris på den varme pande, rør i risene og steg dem i olien i  4 minutter.
Kom grøntsagerne tilbage på panden til risene.
Varm det hele op og smag til med soya og sød chilisauce.
Server rosiner og hakkede cashewnødder som drys på retten.

Server retten varm.

søndag den 15. februar 2015

Sort Bønne Suppe med peberfrugt og krydderier

En dejlig krydret suppe til en gråvejrsdag :-)
En suppe der mætter, da hoved ingrediensen er blendet sorte bønner.
3 personer

1 ds. sorte bønner eller 1½ dl. tørrede sorte bønner udblødt i 8 timer i koldt vand, og kogt i ca. 1 time.

1/2 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
1 løg hakket
1 stor rød peberfrugt, hakket
1 - 2 gulerod, skivet
4 fed hvidløg, skivet
2½ dl. grøntsagsboullion
Saften fra en appelsin
1 stor tomat eller 3 modne blommer hakket
1/2 spsk. rørsukker
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. frisk timian eller det halve tørret
1/4 tsk. chili
eventuelt 1/4 tsk. cayennepeber som udelades når børn skal spise med.
Frisk kværnet peber
2 tsk. tørret koriander
1 tsk. kanel
1 laurbærblad
kogende vand

2 - 3 tsk. frisk citronsaft
Topping: hakket persille

Tilbehør: Grovboller,  lune tachos chips eller kogte ris.


Varm olien og tilsæt løg, peberfrugt og gulerod.
Lad grøntsagerne svitse i 5 minutter.
Tilsæt hvidløg og lad det hele simre i 5 minutter. 
Tilsæt de sorte bønner, appelsinsaft, boullion, sukker, hakket tomat, spidskommen, timian, cayennepeber, peber, chili, koriander, kanel, laurbærblad.
Hæld kogende vand ved suppen, så det dækker grøntsager og bønner.
Lad suppen simre i 10 minutter. 
Blend suppen og hæld den tilbage i gryden. 
Lad suppen koge op og simre i endnu 10 minutter.
Smag suppen til med salt og citronsaft.
Server med et stort drys hakket persille.
Suppen smager også fint opvarmet næste dag.

lørdag den 14. februar 2015

Hjerte Muffins med valnødder, kanel og vanilje.

Meget lækre kager med lidt bid pga. nødderne og en duft af vanilje og kanel.
12 stk.
 
300g. speltmel eller hvedemel
3 tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
½ tsk. salt
2 spsk. smeltet kokosolie
100g. rørsukker
3 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 tsk. vanilje eller kornene fra ½ stang vanilje

Topping og fyld:
1 dl fint hakkede valnødder eller mandler
3 spsk. kokossukker eller rørsukker
½ tsk. kanel
¼ tsk. salt
1 spsk.  kokosolie ikke smeltet
2 store spsk. frosne blåbær, eller solbær
Jeg har brugt 12 store hjerteformede muffinsforme

Start med at blande topping fyldet med hænderne i en mindre skål, og sæt det til side.  
Bland de tørre ting som mel, bagepulver, kanel, salt, sukker og vanilje i en anden skål.
Smelt kokosolie og bland den med plantemælken.
Hæld plantemælk-olien oven i de tørre ting.
Rør dejen let rundt så den lige hænger sammen.
Kom en spsk. dej i hver form.
Drys med en tsk. af topping fyldet og et par blåbær.
Kom resten af dejen ovenpå ca. 1 spsk i hver igen.
Drys med toppingfyldet og et par bær som trykkes let ned i kagen.
Bag kagerne ved 200 grader i 20 minutter.
Kagerne kan spises som de er og de er lækre.

Kagerne kan også serveres sammen med bananis eller vaniljeis :-)

søndag den 8. februar 2015

Quinoa Chili med 2 slags bønner og chokolade

Det er godt indimellem med noget stærkere mad
- tag hensyn når børn også skal spise med, så sæt sød chili sauce på bordet i stedet, og brug meget mindre chili og spidskommen i retten, så alle kan få den styrke i smagen som de ønsker :-)
 4 personer.

125 g. quinoafrø, skyllet i en sigte
2½ dl vand
1 stort løg, hakket
evt. 1/2 butternut squash skrællet, hakket  i mindre stykker
2 røde peberfrugt hakket i mindre stykker
2 almindelig størrelse squash hakkede i mindre stykker
1 dåse øko sorte bønner, skyllet i en sigte
1 dåse øko røde kidneybønner, skyllet i en sigte
3 dåser øko hakkede tomater
en lille dåse tomatpure øko.
4 fed hvidløg, hakket
1 jalapeno peber i tern
1. spsk. chili pulver, eventuelt mindre, alt efter hvor glad du er for chili, så smag retten til
3 spsk. usødet kakaopulver
50 g. mørk chokolade
½ spsk. stødt spidskommen
1 spsk. olivenolie
Salt - Peber
Topping: Her er det Cashewnødder, rosiner og lidt persille hakket .


Kom den skyllede quinoa og vand i en gryde, og kog det under låg ca. 17 - 20 minutter.
I en anden gryde, varm olivenolie og tilsæt butternut squash og lad den småstege i 5 minutter.
Tilsæt løg og peberfrugt og steg i 3 minutter.
Rør hvidløg, jalapeño og squash i retten.
Kog 5 minutter mere indtil grøntsagerne er møre.
Tilsæt de sorte bønner, kidneybønner, tomater og tomatpure, varm det hele op.
Rør den kogte quinoa i retten.
Krydr med chili, spidskommen, kakao, chokolade, salt og peber.
Varm retten igennem, lad retten stå og småsimre i 10 minutter, hvor du holder øje med retten, og rør i den
og evt. tilsætter lidt vand, så retten ikke koger tør.
Smag retten til eventuelt med lidt citronsaft hvis den mangler syrlighed eller lidt sødt, hvis den mangler det.
Server med nødder, rosiner og hakket persille.


Variation:Lav topping med avocado skåret i skiver og masser af tortilla chips