Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Kartofler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kartofler. Vis alle opslag

torsdag den 27. februar 2020

Rodfrugt mos med stegte løg og rødbeder

Godt som tilbehør eller bare som en ret i sig selv.
Alle rodfrugter kan bruges

Her har jeg brugt kartofler, persillerod og pastinak.

2 – 3 portioner

1 kg. rodfrugter skrællet og hakket i større stykker.
3 rødbeder skrællet og hakket
1 stort løg skrællet og hakket
1 spsk. olivenolie.
Eventuelt 2 spsk. kapers – kan udelades
1 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 spsk. smørbar eller smør
Bredbladet persille hakket

Rodfrugterne kommes i en gryde og der hældes vand i til det dækker.
Rodfrugterne sættes til at koge, og koges i ca 20 minutter. 
Prøv at se om rodfrugterne er møre ved at stikke en spids kniv i en af rodfrugterne, for at se om de er kogt.
Sæt rødbederne over i en anden gryde, og kom vand ved så det dækker. 
Lad også rødbederne koge i 20 minutter.
Varm olien op på en pande, og kom det hakkede løg på panden, og steg løget i 10 minutter.
Hæld vandet fra rødbederne, og kom rødbederne op i løget på panden.
Steg løg og rødbeder under omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt eventuelt kapers og rør godt rundt.
Hæld vandet fra rodfrugterne og bland dem med smør og mælk. 
Blend rodfrugterne og smag mosen til med salt og peber.

Kom rodfrugtmosen på tallerkener og top op med rødbede-løg blandingen. 
Drys med hakket persille.
Server 😊

tirsdag den 31. december 2019

Kartoffelsalat med linser og grønt

God kartoffelsalat som tilbehør til den varme mad eller som frokostret.

4 personer

750 g kartofler små halverede
200 g kogte små beluga eller brune linser
2 store håndfulde spinat blade frisk
2 spsk. olie
Salt – peber
Dild frisk
Purløg frisk
Dressing:
1 tsk. sennep dijon
½ tsk. akacie sirup eller honning
1 spsk. olie
Peber og salt
1 spsk. vineddike jeg har brugt hindbæreddike

Halver kartoflerne og vend dem i olie, salt og peber og kom dem i et ildfast fad.
Bag kartoflerne 50 minutter ved 180 grader.
Kog linserne i 20 minutter i letsaltet vand – hæld vandet fra.
Hak eventuelt spinat.
Hak dild og purløg
Vend de lune kartofler med spinat, dild og purløg – eller gør det når kartoflerne er kolde.
Her kan bruges en rest kartofler.
Pisk dressingen sammen – smag den til, fortynd den eventuelt med lidt vand og hæld den ud over salaten.

torsdag den 12. december 2019

Bagte krydrede rodfrugter

Smager godt varmt og koldt, som tilbehør til hvad du ellers laver til aftensmad eller frokost.

4 personer
1 kg. kartofler skrællet og skåret i større tern

3 store rødbeder skrællet og skåret i større tern.
1 stort løg eller 2 mindre – skrællet. Halveret ned midt i løg og skåret i tynde både.
2 porrer skåret i mønter
3 spsk. olie
1½ tsk. paprika
½ tsk. chili – udelad når børn spiser med
½ tsk. rosmarin
1 spsk. groft salt
Peber friskkværnet

Kom alle grøntsagerne i et ovnfast fad. 
Dryp olien ud over grøntsagerne, drys med krydderier, salt og peber.
Vend krydderier og olie rundt i grøntsagerne.
Kom grøntsagsfadet i opvarmet ovn 180 grader i 50 minutter.

Smager godt også dagen efter koldt i madpakke eller som tilbehør


tirsdag den 19. november 2019

Krydrede stegte Kartofler

Har du en rest kogte kartofler, eller har du lyst til krydrede kartofler  som tilbehør,  til det du ellers vil servere, så lav krydrede stegte kartofler.
2 - 3 personer
500- 600 g. kogte halverede kartofler
1 tsk. koriander
2 tsk. sennepspulver / sennep
½ tsk. gurkemeje
½ tsk. paprika
½ tsk. rosmarin
½ tsk. salt
eventuelt ½ tsk chili
2 spsk olie

Varm olien op på en pande.
kom krydderierne på panden og rør rundt.
Kom derefter de kogte kartofler på panden og rør stille rundt med en træske imens kartoflerne steger ca. 5 minutter, så kartoflerne er blevet varme og stegte på alle sider.
Server kartoflerne som tilbehør, drysset med frisk koriander eller persille.

mandag den 18. november 2019

Kartoffel Porre suppe

God Vintersuppe, også dagen efter.
3 - 4 personer

2 spsk. olie
2 store løg
2 fed hvidløg
2 porre
6 kartofler
2 laurbærblade
1 tsk. timan
2 tsk. karry
½ tsk. røget paprika
2 spsk. Soya sauce Tamari
1 liter kogende vand så det dækker 1 – 1½ liter
2 tsk. grøntsagsboullion
Salt, peber

Skræl kartoflerne og skær i mindre tern. 
Pil og hak løg og hvidløgs fedene. 
Skær porrerne i mønter. gem lidt til pynt.
Varm olien op i en større gryde. 
Svits løg og hvidløg i 4 – 5 minutter.  
Tilsæt porrer og kartofler, rør rundt og tilsæt laurbærblade, timian, paprika. Rør rundt og lad retten simre lidt under omrøring, inden der tilsættes vand, Der tilsættes så meget vand, så vandet dækker grøntsagerne i gryden, Samt der tilsættes tørret boullion.  
Lad suppen simre i ½ time.
Smag til med salt, peber og lidt soya sauce.
Server suppen godt varm, drysset med rå porreskiver på toppen.

Variationer:
Brug små kartofler som skrælles og halveres, og som kommes i suppen eller
Blend suppen til sidst eventuelt sammen med lidt soya fløde eller piskefløde

torsdag den 8. februar 2018

Krydret Kartoffelsuppe med mandelknas

En dejlig suppe med god smag.
Suppen er også helt fin til opvarmning næste dag.
4 personer.

4 almindelige løg hakket groft
4 hvidløgs fed hakket
2 spsk. olivenolie/ rapsolie/ eller kokosolie
12 mellemstore kartofler
2 store håndfulde skåret blegselleristykker
1 rød snackpeber i tynde skiver
4 gulerødder skåret i "mønter"
1 stykke 2 - 3 cm frisk ingefær, skrællet og skåret i tynde stykker
2 - 3 laurbærblade
½ spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret timian
2 tsk. karry
vand
1 spsk. grøntsags boullion pulver af god kvalitet
1 spsk. Tamari/ soyasauce
4 peberkorn eller et par drys Peber
Salt
Drys-knas:
8 mandler pr. person  hakket
blegselleri skåret i små stykker

Kom de hakkede løg i en gryde og svits dem i fedtstoffet i 3 - 4 minutter ved moderat varme.
Kom hvidløg i og svits dem med i et par minutter.
Kom kartofler, blegselleri, peberfrugt, gulerødder, ingefær i gryden og rør rundt.
Kom laurbærblade, oregano, timian, og karry i gryden, og vend krydderierne med grøntsagerne.
Hæld kogende vand i gryden, så det dækker grøntsagerne og er 2 - 3 cm over dem i gryden.
Kom peberkorn i retten.
Lad gryden med grønsagerne stå og smire - småkoge med låg på i ca. 30 minutter.
Rør rundt i gryden en gang imellem.

Forbered drys til suppen:
Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand og lad dem stå i 10 minutter. smut skrællen af mandlerne og hak mandlerne i grove stykker.  Kom mandlerne i en lille skål.
Hak blegselleri i mindre stykker, og kom dem i en lille skål.

Tag gryden fra varmen. Blend med stavblender suppen til en ensartet suppe.
Kom grøntsags boullion og tamari i suppen.
Rør godt rundt, og smag suppen til med salt.
Lad suppen varme op, og server.
Drys med  mandler og blegselleri stykkerne ved servering.

søndag den 17. december 2017

Bagt kartoffel - blomkåls ret med karry.

Meget lækkert. 
En god mættende hverdagsret.
3 - 4 personer



1 løg hakket
3 fed hvidløg hakket
1 spsk. olie
3½ spsk. fint malet mel
1 spsk. karry
½ liter plantemælk eller anden mælk
salt
1 lille eller ½ stort blomkålshoved skåret i tynde skiver
4 kartofler skåret i tynde skiver
1 dl vand
Topping:
1½ dl fintrevet brød
lidt salt
2 fed hvidløg finthakket
½ tsk. timian
¼ - ½ tsk. røget paprika
peber friskkværnet
Friske krydderurter til drys

Svits løg og hvidløg i olien i en pande.
Bland mel med karry, og drys det over løgene.
Rør rundt og hæld mælken ved, rør rundt, kog saucen op under omrøring og smag til med salt.
Tag karry sovsen fra varmen.

Læg blomkål og kartofler i lag oven på hinanden i et smurt ildfast fad.
Hæld vand ved retten, så det ligger i bunden af fadet.
Kom karrysovsen over kartofler og blomkål.
Bag retten i 20 minutter ved 180 grader.

Bland imens det fintrevet brød med salt, finthakket hvidløg, timian, paprika og peber.
Kom de krydrede brødkrummer hen over retten, og bag retten videre i ca. 20 minutter. Indtil kartoflerne mærkes bløde.

Drys med friske krydderurter, og server eventuelt retten med gulerodsråkost eller en tomatsalat.

lørdag den 17. januar 2015

Bagt Kartoffel-blomkåls suppe med rosmarin

En god vinter suppe som får en særlig smag, af at grøntsagerne først er bagte, inden de laves til suppe.
4 personer

1 blomkålshoved

500 g. kartofler
2 løg
1 -2 tsk rosmarin
2 spsk. olie
salt - peber
saft fra ½ citron
ca. 1- 1½ liter vand
1 stor spsk. grøntsagsboullion pulver
Drys: 
Masser af frisk persille eller andet frisk grønt og lidt soyasauce eller hakkede nødder.

Hak blomkålen i grove buketter og hak stokken.
Kom blomkålen i et ildfast fad.
Hak kartoflerne i mindre stykker end blomkålen, og kom dem i fadet sammen med blomkålen.
Hak løgene groft og kom dem ned til de andre grøntsager.
Drys med rosmarin, salt, peber.
Kom olien ud over grøntsagerne og vend det hele rundt så det bliver godt blandet i det ildfaste fad.
Bag grøntsagerne i ca. 1 time ved 180 graders varme.
Vend grøntsagerne med en spatel  ca. hvert kvarter. 
Tag grøntsagerne ud af ovnen og bland citronsaften i.
Når grøntsagerne er lidt afkølede så blend de bagte grøntsager, også det brune der evt. er blevet brunt af bagningen, sammen med vandet, gør det af nogle gange.
Hæld det hele sammen med grøntsagsboullion pulveret i en gryde. 
Varm suppen op til den koger.
Tilsæt mere vand hvis suppen er for tyk - den må godt være cremet.
Smag suppen til med citron, salt og rosmarin.

Server suppen varm med en masse grønt drys og lidt soyasauce.

søndag den 21. december 2014

Rodfrugter med Karry, røget paprika og Edamame Bønner

Dejlig sammenkogt ret, fyldt med varme og lækre grøntsager - retten er også god dagen efter til en hurtig opvarmning. 
4 personer

ca. 1 kg. kartofler skrællede og skåret i mindre stykker
4 store gulerødder skåret i skiver
300 - 400 gram selleri skrællet og skåret i mindre stykker

1 porrer skåret i ringe
2 løg hakket
6 fed hvidløg, hakket
5 laurbærblade
ca. 1½ l vand
2 spsk. urte bouillon pulver
1½ spsk. oregano
3 tsk. karry
1½ tsk. paprika
¼ tsk. røget paprika
peber - salt
200 g edamame bønner afskallede evt. fra frost
3 spsk. øko maizenamel eller speltmel/ hvedemel
1 dl vand
soja sauce / citronsaft


Kartofler, gulerødder, selleri, løg, hvidløg og laurbærblade kommes i en gryde og dækkes med kogende vand ca. 1½ liter.  
Når det hele koger kom boullion pulver, oregano, 2 x paprika, karry og peber i gryden.  
Lad retten stå og småkoge indtil rodfrugterne er møre. 
Tag de laurbærblade op som du kan finde, og tilsæt edamame bønnerne.  
Jævn saucen med maizenamel eller speltmel rørt klumpfrit med vand.  
Smag retten til med soja sauce og eller citronsaft. 

lørdag den 27. september 2014

Linseret med spinat, kartofler og Sort bønne Pasta

En sammenkogt ret med krydderier, linser og kartofler der smager af noget, og giver energi sammen med de sorte bønne pasta - som er et nyere produkt jeg fandt i et stort supermarked her for 14 dage siden.
Det kan jeg anbefale.
Den pasta smager godt, selvfølgelig ikke af så meget, det gør pasta jo ikke, men denne pasta er lavet kun af økologiske sorte bønner, og det gør den proteinrig og meget sundere end hvede pasta.
 
4 - 5 personer
3 spsk. olivenolie
3 tsk. spidskommen
2 cm fintrevet skrællet frisk ingefær
6 fed hvidløg hakket
1 stort løg hakket
1 tsk. chilipulver
2 laurbærblade
1 tsk.stødt koriander
½ tsk. kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt gurkemeje
1 1/2 tsk. salt
1 ds. hakkede tomater
3 dl. vand
500 g. småkartofler skåret i både eller store tern med skræl- hvis de er øko
5 dl. røde linser
4 håndfulde spinatblade
1 ds. øko kokosmælk
Peber
Citronsaft
Top med hakket persille
Tilbehør: 250 g. sort bønne pasta kogt i letsaltet vand i 6 minutter

Varm olien i en stor gryde.
Lad spidskommen simre i 1 minut.
Tilsæt ingefær, hvidløg og løg svits det med i 2 minutter.
Tilsæt chili, gurkemeje, salt, laurbærblade, kanel, kardemomme, koriander, tomater og vand.
Bland det hele og tilsæt derefter linser og kartofler.
Lad det hele stå og småkoge i ca. 25 minutter , rør i retten undervejs så den ikke koger på, og tilsæt mere vand hvis retten er ved at koge tør. 
Når kartoflerne er møre og linserne kog ud i retten, så tilsæt kokosmælk og den friske spinat.
Lad retten koge op et par minutter.
Smag retten til med peber, salt og citronsaft

Server retten med de friskkogte afdryppede bønnepasta eller server retten sammen med kogt quinoa eller ris.

Drys med frisk hakket persille, og sæt chili på bordet til dem der vil have retten stærkere.

lørdag den 4. januar 2014

Rodfrugt - Broccoli Frittata

En æggekage uden mælk eller fløde, også god i madpakker.
4 personer
10 almindelig størrelse kartofler/gulerødder/persillerod delt i kvarte 
1 stor broccoli eller tilsvarende mængde grønkål skåret tyndt på langs eller hakket
2½dl.grøntsags bouillon
3 spsk. olivenolie
2  løg, i tynde både
8 æg
80 g. pamesanost fintrevet.
Salt og  peber

Kom rodfrugter og kogende bouillon i en større pande. 
Lad rodfrugterne småkoge i 10 minutter til de er møre og vandet næsten er kogt væk. 
Vend rodfrugterne indimellem under kogningen. 
Kom olivenolie, broccoli og løg ned til rodfrugterne. 
Kog videre i et minut.
Vend i grøntsagerne, læg låg på og småkog videre i 3 minutter.
Pisk æg og halvdelen af parmesanosten sammen med salt og peber. 
Hæld æggemassen over grøntsagerne på panden
Steg videre til æggemassen er let stivnet 1 minut og drys med resten af parmesanosten. 
Kom panden under grill i ovnen i ca. 5 minutter til retten har fået en lysebrun overflade eller steg videre på komfuret i 5 - 8 minutter under låg.

Server sammen med f.eks.en tomatsalat

tirsdag den 19. november 2013

Rodfrugtmos med gedeost

virkeligt lækkert tilbehør :-)
4 personer
800 g. skrællede rodfrugter... så som kartofler, gulerod, persillerod, pastinak, selleri, rødbede, sød kartoffel osv.
Her har jeg brugt kartoffel, gulerod og persillerod.
4 spsk. gede friskost
salt - peber
evt. lidt af koge vandet
4 fed hvidløg
drys: hakket ananassalvie eller andet grønt


Rodfrugterne skrælles, 
hvidløgsfedene pilles for skræl. 
Rodfrugter og hvidløg koges helt møre i vand uden salt. 
Hæld vandet fra og gem det til at komme lidt af det i mosen. 
Mos rodfrugter og hvidløg eller blend det. 
Rør mosen med gedeosten og evt. lidt af kogevandet.  
Smag til med salt og peber. 
Server mosen drysset med grønt

søndag den 10. november 2013

Indisk Linsesuppe

Krydret, cremet, lækker suppe med linser og krydderier
3- 4 personer
1 stort løg uden skræl
4 fed hvidløg uden skræl
1 stor bage kartoffel skrællet
1 æble uden kernehus og stilk
1 lille chilipeber
2 spsk.olivenolie
1 spsk. revet ingefær frisk eller 1 tsk. tørret
½ tsk. kardemomme
1 tsk.koriander
Peber
2½ tsk. kanel
1 tsk.karry
½ tsk. spidskommen
150 g. røde linser
8 dl. grøntsagsboullion
1 ds. kokosmælk
Saft fra ½ citron
Pynt: hakket mynteblade


Hak løg, hvidløg, kartoffel og æble groft. 
Skyl linsene i vand og hæld dem i en sigte. 
Svits grøntsager og æble i olien i 2 minutter.
Tilsæt chili, ingefær, kanel, kardemomme, peber, spidskommen,koriander. Svits dem med i 1 minut. 
Kom boullion, kokosmælk og linser i gryden. 
Lad suppen simre i 20 minutter. 
Tag chilipeberen op af suppen. 
Blend suppen. 
Varm suppen op og smag den til med citronsaft, salt og evt. andre krydderier. Server suppen og drys med friske hakkede mynteblade.  

lørdag den 28. september 2013

Grøn Bønne, kartoffel salat med blåost dressing og appelsin

Lækker salat, der også kan bruges som frokostret sammen med lidt brød
4 personer
250 g. friske grønne bønner skåret i mindre stykker
2 store håndfulde babysalat blade
250 g. småkogte kartofler uden skræl skåret i tern
1 stor gul peberfrugt i strimler
30 g. valnødder groft hakkede
eventuelt 2  forårsløg hakkede
Dressing:
1 appelsin
50 g. blue ost roquefort eller lignende
1 dl. creme fraiche eller skyr

Kog bønnerne i vand med salt i ca. 6 minutter. 
Hæld vandet fra i en sigte. 
Kom kartoffeltern, peberfrugtstrimler og salat i en skål. 
Tilsæt eventuelt forårsløg. 
Skær bønnerne i mindre stykker og kom dem i salaten. 
Hak valnødderne.
Lav dressing ved at mose osten med en gaffel. 
Rør osten sammen med creme fraiche. 
Smag dressingen til med salt, peber og lidt appelsinsaft fra appelsinen. 
Tag appelsinkødet ud af skrællen, og skær appelsinen i mindre stykker der kommes i salaten.

Kom dressingen midt i salaten så den bliver vendt ved serveringen. 
Drys med valnødderne. 
Server.

torsdag den 30. maj 2013

Stærk krydret Indisk suppe med kokosmælk

Dejlig suppe på en kold dag. Grøntsagerne kan varieres alt efter hvad du har, og mangler du en af krydderierne, så lav suppen uden det krydderi - hvis det ikke lige er karry. Styrken af suppen varieres bl.a. af hvor meget karry og chili du bruger, og om det er en stærk karry.
3 - 4 personer

2 spsk.oliven olie
1 løg hakket
3 fed hvidløg i tynde skiver
1 spsk. karrypasta eller karry
1 tsk. gurkemeje
1 tsk spidskommen
½ tsk. tørrede chiliflager
½ tsk kardemomme stødt
1 tsk.oregano
2 tsk. kanel
1 tsk.koriander
1 tsk. stødt ingefær eller 2 tsk. frisk revet ingefær
200 g røde linser skyllede og gerne iblødsat en time inden i vand.
3 kartofler uden skræl i tern
3 gulerødder  skåret i mønter
1 rød peberfrugt skåret i tern
1 ds. hakkede tomater eller 4 store tomater hakkede
2 tsk. grøntsagsboullion pulver
ca. 1 liter vand
1 dåse kokosmælk
saften fra 1 citron
1 1/2  tsk. salt
Drys: Rosiner eller tørrede tranebær

Svits løg og hvidløg i olien tilsæt karrypastaen. 
Svits det og tilsæt derefter alle krydderierne, kartofler, gulerødder og pebefrugt.
Rør rundt og tilsæt afdryppede linser og tomaterne. 
Rør rundt og tilsæt vand og boullion. 
Lad suppen småkoge 15 minutter og tilsæt kokosmælken og eventuelt mere kogende vand. 
Småkog suppen 7 - 8 minutter mere til grøntsagerne er møre. 
Smag suppen til med citron og salt.

Sæt rosiner eller tørrede tranebær på bordet til at drysse på suppen.
Velbekomme ;-)

mandag den 4. marts 2013

Grøn Kartoffel-grøntsagsmos

Godt med en masse grønt og en nem måde at få børn til at spise broccoli og kål.
4 personer
1 kg melede kartofler
½ broccolihoved
Fint hakket grønkål 4 blade
Friskklippet purløg
1 tsk. tørret timian
evt. 2 tsk. tørret brændenælde eller 2 spsk. finthakket frisk
1½ dl opvarmet fløde
50 g smør
100 g. små ærter friske eller frosne
Hakket frisk persille
Salt - peber

Kartoflerne skrælles og skæres i 1 cm tern. 
Broccoli hakkes i tern og små buketter. 
Fjern de miderste tykke ribber på grønkålsbladene og hak kålen fint. 
Dæk kartoflerne med kogende vand og kog dem møre det tager ca. 15 minutter. 
Husk ingen salt, da kartoflerne skal blive til mos. 
Efter 10 minutter tilsættes broccoli og grønkål. 
Hæld alt vandet fra gryden når kartoflerne er møre. 
Mos kartoflerne og grøntsager med en håndpisker.
Kom ærterne hvis de er frosne i kogende vand og lad dem stå. 
Varm fløden i en gryde. 
Sæt grøntsagsmosen sammen med timian og brændenælde over i en gryde ved svag varme. 
Rør smørret i og pisk den varme fløde i lidt af gangen, til mosen har den ønskede konsistens. 
Kom den hakkede purløg i mosen og smag den til med timian, salt og peber. Hæld vandet fra ærterne. 
Server grøntsagsmosen sammen med ærter og hakket persille.

lørdag den 26. januar 2013

Grøntsagssuppe mod snue og influenca.

En suppe med masser af gode ting, der booster dit immunforsvar. Lav en stor portion, så der er til at varme op senere.
2 personer
2 spsk. olivenolie.
2 gulerødder eller pastinakker eller persillerødder
1 rødbede stor
2 kartofler eller jordskokker
...og /eller andre grøntsager du har i grøntsagsskuffen
1 løg
2 - 6 fed hvidløg - de bliver søde når de bliver kogt
Et stykke ingefær rod ca. 2 cm. 
Vand, 
salt - peber
Frisk citronsaft
ca. ½ tsk. cayenne eller lidt mindre
Chili efter smag men ikke for stærkt, eller dryp med sød chilisauce ved servering
Masser af hakket frisk persille til drys.

Skræl og grovhak rodfrugterne. 
Hak løget og skær hvidløgene og ingefær over. 
Svits løg og rodfrugter i olien i 3 minutter. 
Hæld vand på, så det dækker og lad suppen småkoge i ½ time. 
Hæld evt. mere vand på undervejs, hvis suppen er ved at koge tør. 
Blend suppen og smag den til med salt, peber, cayenne, citron og chili. 
Server suppen varm med et stort drys hakket persille

mandag den 7. januar 2013

Tomat-rosmarinsuppe med kartofler, grønkål og hvidløgscroutoner.

En dejlig vintersuppe
4 personer
2 spsk.olivenolie
4 store  bagekartofler eller 8 mindre kartofler, skrællet og groft hakket
150 g. grønkål frossen eller et bundt frisk finthakket.
3 dl. grøntsagsboullion
2½ dl. hvid eller rødvin
4- 5 store stilke af bladselleri
3 store fed hvidløg
1 stort løg
1 glas ovnbagte tomater eller ½ glas tørrede hakkede
1 ds. tomatpure koncentreret eller 3 spsk.
4 kviste af frisk rosmarin
3 kviste frisk timian
3 skiver brød eller 3 boller og et stort fed hvidløg knust til brødcroutoner
salt og peber

Hak løg, hvidløg og selleri groft.
Varm olien op i en stor gryde. 
Svits løg, hvidløg og selleri et par minutter. 
Tilsæt rosmarin og timian. 
Kom vinen i gryden og de grofthakkede skrællede kartofler. Tilsæt tomaterne hakkede groft og tomatpure. 
Kom ca. en liter vand i gryden og boullionen. 
Lad suppen simre gerne 1 - 1½ time. 
Tilsæt evt. vand og rør rundt en gang imellem undervejs. 
Fjern timian og rosmarinkvistene. 
Smag suppen til med salt og peber. 
Kom hakket  grønkål i suppen og varm den op.
Imens suppen simrer skær du brødet i tern. 
Kom brødternene på en bageplade med bagepapir og presser hvidløget udover. 
Bages i ovnen i 8 -10 minutter ved 180 grader.
Server suppen med brødcroutonerne

søndag den 7. oktober 2012

Bagte rodfrugter med balsamico marinade.

Super tilbehør ;-)
til så mange som I er 
- marinaden er beregnet til en stor portion til 4 personer
Løg
Rødbeder
Kartofler
Gulerødder
- og de rodfrugter du ellers har eller har lyst til at bruge. Så mange som I kan spise og beregn  rigeligt – da retten også smager godt næste dag eller med i madpakken
Marinade: 
1 dl. vand, 
2 spsk. olivenolie , 
1 spsk. Balsamico eddike,  
2 tsk. salt,  
lidt peber
Topping:
Små kviste af rosmarin eller timian
2 spsk. flydende honning eller Akacie honning - kan udelades.


Rodfrugterne renses og skæres i større stykker.
Jeg har her brugt Løg der er skåret i både, Gulerødder i grove stykker. Kartofler i både og Rødbeder i grove tern
Marinaden piskes sammen.   
Rodfrugterne vendes i marinaden.  
Kom rodfrugterne med marinade i et ovnfast fad. 
Drys med nogle små kviste af rosmarin. 
Dryp honningen udover rodfrugterne.
Bag rodfrugterne ved 180 grader i ca. 45 minutter. Lidt efter hvor store stykker, du har skåret rodfrugterne ud i.  
Server.

onsdag den 8. august 2012

Sommer Kartofler

En lækker anderledes måde at servere kartofler på ;-)

4 personer.

1 – 1,2 kg nye kartofler
30 g. smør
2 – 3 spk. hyldeblomstsaft koncentreret
Dild frisk
Salt
Rosenblade usprøjtede

Kog kartoflerne møre i vand med salt eventuelt halver kartoflerne inden. 
Hæld vandet fra kartoflerne. 
Smelt smørret og bland det med hyldeblomstsaften. 
Kom blandingen over de varme kartofler. Pynt med rosenblade og dild. 
Server