Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Restemad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Restemad. Vis alle opslag

tirsdag den 31. december 2019

Kartoffelsalat med linser og grønt

God kartoffelsalat som tilbehør til den varme mad eller som frokostret.

4 personer

750 g kartofler små halverede
200 g kogte små beluga eller brune linser
2 store håndfulde spinat blade frisk
2 spsk. olie
Salt – peber
Dild frisk
Purløg frisk
Dressing:
1 tsk. sennep dijon
½ tsk. akacie sirup eller honning
1 spsk. olie
Peber og salt
1 spsk. vineddike jeg har brugt hindbæreddike

Halver kartoflerne og vend dem i olie, salt og peber og kom dem i et ildfast fad.
Bag kartoflerne 50 minutter ved 180 grader.
Kog linserne i 20 minutter i letsaltet vand – hæld vandet fra.
Hak eventuelt spinat.
Hak dild og purløg
Vend de lune kartofler med spinat, dild og purløg – eller gør det når kartoflerne er kolde.
Her kan bruges en rest kartofler.
Pisk dressingen sammen – smag den til, fortynd den eventuelt med lidt vand og hæld den ud over salaten.

lørdag den 28. december 2019

Julekrydrede boller med risengrød


Har du en rest risengrød, så bag disse boller.
Lækre krydrede boller, der også kan bages med plantemælk og yoghurt i stedet for risengrød.
10 stk.

½ pk. gær.
3 dl. kold risengrød 
eller 2 dl. plantemælk eller anden form for mælk og 1 dl. soya eller anden neutral yoghurt
Derudover skal der bruges:
2 spsk. rapsolie eller anden neutral olie
1 tsk. kanel
1 tsk. vanilje
1 tsk. kardemomme
½ tsk. salt
Saft og fintrevet skal fra en øko appelsin
1 dl. havregryn
80 g rosiner( en håndfuld) – kan udelades
Ca. 450g fintmalet mel - jeg bruger spelt
Drys:  8 mandler finthakkede, kanel og lidt soya yoghurt

Gæren smuldres i en stor skål og blandes med risengrøden eller mælk og yoghurt.
Tilsæt kanel, vanilje, kardemomme, salt, appelsinskal og appelsinsaft.
Tilsæt havregryn, rosiner og halvdelen af melet til dejen.
Lad dejen hæve i 20 minutter. 
Tilsæt derefter olie og ælt den ind i dejen.
Kom det meste af resten af melet i dejen, og ælt dejen.
Tilsæt så meget mel, at dejen ikke er klistret, og nem at ælte. 
Lad dejen hæve i mindst en time gerne to.
Ælt luften ud af dejen, og form 10 boller og sæt dem på en bageplade.
Pensel bollerne med lidt yoghurt og drys med kanel og mandelstykker.
Tænd for ovnene på 200 grader.
Efter 20 minutter sæt bollerne i en opvarmet ovn, og bag dem i 12 minutter, til de er lysebrune.

torsdag den 26. december 2019

Risengrøds klatkager

Har du en rest risengrød fra julen så kan du bruge noget af den, til klatkager.
1 dl = 4 klatkager
Bland den kolde risengrød med
1  stor spsk. mel pr. 1 del grød
Kom lidt vanilje i
og rør dejen sammen med lidt plantemælk, mælk eller juice
til en meget tyk pandekagedej.
Sæt dejen på en varm pande med lidt fedtstof og en spiseskefuld af dejen i klatter på panden.
Bag klatterne ca 3 minutter på hver side,
Server Risengrøds klatkagerne varme med marmelade og evt. et lille drys flormelis
Hvis du bruger æg, kan du røre et æg i dejen, og så bruge mindre væske.

lørdag den 21. december 2019

Restemad: Pandekager med kogt quinoa

Har du en rest quinoa der er kogt, så er det genialt at komme i pandekagedejen.
Det gør pandekagerne sundere, de smager godt, og du skal ikke smide noget mad ud.

Mål hvor meget quinoa der er.
Dobbelt det op med lige så meget mel - jeg bruger altid speltmel.
Kom derefter plantemælk eller anden væske i dejen, rør rundt og hæld så meget i, at dejen er tyk som pandekagedej.
Du kan selvfølgelig komme mere mel i, hvis det er en lille rest quinoa du har.
Tilsæt lidt salt og
evt. kardemomme , eller fint revet citronskal hvis det er dessert pandekager.
Steg pandekagerne på en pande i fedtstof, som du plejer.
Bred dejen ud med en ske, da dejen ellers vil lægge sig tykt på panden.
Vent med at vende pandekagerne, til de har fået 2½ - 3 minutter

Pandekagerne kan bruges som madpandekager med f.eks rødkålssalat eller resterne af en gryderet fra dagen før.
Pandekagerne kan selvfølgelig også spises med marmelade.
Jeg bruger mest den marmelade jeg kan købe i Netto og i helsekost der hedder Fior di frutta som er økologisk og uden sukker. Frugten er her kogt sammen med koncentreret æblesaft.
Ellers køber jeg Søbogårds marmelader i helsekost, der også er uden sukker og sødet med æblesaft
Velbekomme.


tirsdag den 19. november 2019

Grøntsagsrest frikadeller

Antal frikadeller er alt efter hvor mange grøntsagsrester du har. 

Har du nogle kogte grøntsags rester så kom dem i .
Jeg har her brugt ½ lille blomkålshoved og nogle kogte broccoli stykker fra dagen før.
Blomkålen kogte jeg i saltet vand i 5 minutter.
Jeg havde også 2 kogte gulerødder jeg kom i, det kunne også have været kogte kartofler eller andre rodfrugter.
1 fed hvidløg
1 løg.
1 dl. havregryn
En håndfuld mandler jeg blendede fint til mandelmel – her kan også bruges spelt eller hvedemel.
2 spsk. blendet hørfrø blødt op med 6 spsk. kogende vand, her kan der også i stedet for bruges 2 æg.
2 tsk karry.
Salt og peber
½ tsk. spidskommen
½ tsk. timian.
Olie til at stege dellerne i.

Bland de kogte grøntsager
Løget og hvidløg hakkes og steges 3 – 4 minutter i 1 spsk. olie og hældes i grøntsagerne.
Blend grøntsagsblandingen
Kom derefter mandelmel eller mel og havregryn i, samt timian, spidskommen og karry .  
Det opblødte hørfrø i vand kommes i grøntsagsblandingen, eller kom 2 æg i.
Smag grøntsagsfarsen til med salt og peber, og juster eventuelt med mere mel eller havregryn, alt efter hvor mange grøntsager, du har kommet i farsen
Form farsen til frikadeller og steg dem på panden i olie eller smør 3 minutter på hver side.
Frikadellerne er også gode dagen efter på et stykke rugbrød.