Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 5. december 2011

Kokosmakroner med marcipan og chokolade

Meget lækre kokosmakroner som bliver mindre sukkersøde og meget lækre af at der også kommes marcipan i kagerne.
Ca. 18 – 20 stk
2 æggehvider
1 æg
200 g rørsukker
200 g. kokosmel
100 g. marcipan revet
100 g. mørk chokolade til at dyppe kokosmakronerne i

Kom æggehvider, æg, sukker og kokosmel i en gryde og varm massen op til det hele er smeltet sammen. 
Tag gryden fra varmen og rør marcipanen i. 
Sæt kokosdejen i små toppe på bageplader vha. 2 skeer. 
Bag kokosmakronerne i 15 minutter ved 160  graders varme. 
Afkøl kagerne. 
Smelt chokoladen i en skål over en gryde med vand der er kommet i kog.
Rør i chokoladen. 
Tag skålen med den smeltede chokolade fra varmen og dyp kokosmakronerne i chokoladen. 
Sæt kokosmakronerne på bagepapir indtil chokoladen er størknet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar