Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 17. juni 2011

Linser med champignon og kokos på sandwitchbrød


En dejlig fredags sandwitch eller lørdags frokostret.
4 personer
250 g. Sorte linser
1 tsk. grøntsagsboullion
½ kg forårsløg eller 3 løg
2 spsk. olivenolie
250 g. champignon
2 røde peberfrugt
1 ds. kokosmælk
1 tsk paprika
1 tsk oregano
2 spsk. soya
Salt – peber
4 tomater
frisk dild til drys
8 skiver sandwitchbrød.

Linserne skylles og koges i ½ liter vand med boullion i ca. ½ time.
Løgene hakkes og svitses i olien i en anden gryde. 
Champignon skives og hældes i løgene. 
Peberfrugt skæres i ringe og kommes i gryden til de andre grøntsager. 
Det simrer sammen med krydderier og soya i 5 minutter.
Når linserne er kogt færdig, hældes væden fra og linserne hældes over i grøntsagsgryden. 
Kokosmælken tilsættes og der røres rundt. 
Retten koger i 5 minutter og smages til med salt og peber.
Brødene ristes. 
Linseretten anrettes oven på brødene og der pyntes med tomatbåde og rigeligt hakket dild.
Ristet rugbrød smager også godt hertil. 
Er I meget sultne så lav spejlæg til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar