Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

søndag den 28. oktober 2012

Omelet med tomat og peberfrugt

Lækkert og nemt som morgenmad 
eller frokost ;-)

1 person
Omelet:
2æg
2 spsk. vand
Salt – peber
1 tsk. smør
Tomat-peberfrugtsauce:
3 tomater – groft hakkede
1 stor gul peberfrugt skåret i tern
1/2 løg groft hakket
1 spsk.olivenolie
salt, peber,
chili
Et nip rørsukker
Frisk basilikum

Omelet: pisk æg, vand , salt og peber sammen – Smelt smørret på panden og hæld æggemassen på. 
Steg omeletten i 5 minutter ved middel varme, vend den eventuelt ved hjælp af en stor tallerken, og steg den et minut på den anden side.
Fyld: Svits løg i olien 1 minut. 
Tilsæt peberfrugt og tomater, og steg dem med i 3 minutter. 
Smag tilmed salt, peber, sukker og chili. 
Varm grøntsags saucen op i et minut eller to,
Drys med masser af frisk basilikum
Server omeletten foldet halvt over tomat-grøntsags saucen.

lørdag den 27. oktober 2012

Nem æblekage med kanel og mandler

Meget nemt og altid lækkert med lun æblekage

4 personer
8 æbler
2 dl rørsukker eller brug birkesød -alt efter hvor søde æblerne er og husk frugten bliver mere syrlig af at blive bagt, så der skal tilsættet sukker af en slags til bagte æbler
1 spsk. kanel
2 dl speltmel
20 mandler skåret i flager eller hakket fint
200 gram smør

Skær Æblerne i tynde skiver.
Læg æblestykkerne i en skål og strø kanel over samt ½ dl sukker og bland det godt sammen.
Læg æbleskiverne i en tærteform. 
Bland melet sammen med resten af sukkeret og mandlerne. 
Drys melblandingen over æblerne .
Høvl smørret med en ostehøvl  eller kniv i tynde flager og fordel det over æblerne.
Sæt retten koldt hvis den ikke skal bages med det samme.
Bages i 30 minutter ved 180 grader
Server Creme fraiche eller Skyr til drysset med lidt kanel

Appelsin Boller med rosiner eller chokolade

Gode boller med en fin smag og duft.

ca. 10  stk
50 g. smør
1 1/4 dl. mælk eller soyamælk
Saften af 1/2 økologisk appelsin
Skallen af 1 økologisk appelsin
ca 25 g. gær
1 spsk.  hjemmelavet vanillesukker eller 1 tsk. vanille
1 tsk.  salt
250-300 g  hvede eller speltmel
En håndfuld rosiner, tranebær eller hakket mørk chokolade
1 sammenpisket æg eller kold kaffe til pensling af bollerne

Varm mælk og smør op, til smørret er smeltet og mælken er fingerlun. 
Opløs gæren i mælken.  
Tilsæt appelsinsaft, appelsinskal, salt , vanillie og sukker. 
Bland melet med rosinerne og rør det hele sammen. 
Lad dejen hæve en time. 
Form  bollerne evt. med lidt mel på hænderne og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. 
Lad bollerne hæve til de har fået dobbeltstørrelse ca. 20 minutter.
Pensl bollerne med lidt kold kaffe eller 1 sammenpisket æg. 
Bag bollerne ved 180 grader i ca. 15- 17 minutter .

Hokkaido suppe med kokosmælk og Knas

En lækker cremet efterårs suppe ;-)

4 personer
3 forårsløg eller 1 porre
2 spsk. olivenolie
1 gul peberfrugt  
1 mellemstort hokkaido græskar
Reven skal og saft af ½ økologisk citron
salt, peber
ca. 2½ dl. vand
4 gulerødder
1 dåse kokosmælk
Chili så meget som du kan lide det –men ikke så stærkt at det overdøver den gode smag af  grøntsagerne
Knas:  
To håndfulde Nødder og kerner du har, som du rister et par minutter på en tør pande sammen med 
en håndfuld rosiner. 
Jeg har her brugt solsikkekerner, jordnødder og cashewnødder.


Skær forårsløg og gulerødder i skiver. 
Skær peberfrugt i strimler, 
Svits grøntsagerne ved svag varme i olien.
Halver Hokkaidoen og fjern  kernerne og skær hokkaidoen i tern og kom den i gryden til grønsagerne. 
Svits det hele et par minutter og tilsæt vandet. 
Kog grøntsagerne under låg til de er møre ca. 20 minutter. 
Blend suppen til den er glat og cremet. 
Tilsæt kokosmælk og kog suppen i 10 minutter.  
Smag suppen til med salt, peber, finthakket chili, reven citronskal og citronsaft.
Server suppen og drys med knaset. 

mandag den 22. oktober 2012

Tørrede Figner med orangechokolade

Lækker konfekt, dessert eller snack ;-)
Tørrede figner med stilk, så mange som du lyster eller til alt chokoladen er brugt
100 g. mørk chokolade
Fint revet skræl fra ½ økologisk appelsin
Eventuelt god vanilleis

Smelt det meste af chokolade undtaget to stykker  i et skål, sat oven i en lille gryde med så meget vand, at det ikke kan boble op i chokoladeskålen. 
Lad vandet koge op så chokoladen smelter og rør i chokoladen. 
Tag gryden fra varmen og rør resten af chokoladen og den revne appelsinskræl i den smeltede chokolade.  
Dyb fignerne i chokoladen og lad dem tørre på bagepapir . 
Server fignerne med chokolade som de er eller sammen med is ;-) 

Broccolisalat med Blommer og Kokosflager

En sund salat med kokosflager der lige gør den ekstra god ;-) .
Kokosflager er gode at have til salater, snack og kager, de kan købes i helsekost.
4 - 6 personer
1 Broccolihoved
1 spsk.olivenolie
4 modne store blommer 
2 store håndfuld blandet salatblade
Dressing:
2 spsk. æbleeddike eller balsamico
3 spsk. olivenolie
salt – peber
evt. 1 fed hvidløg knust
lidt citronsaft
evt. lidt rørsukker
Topping:
1 dl. kokosflager
½ dl. mandler hakket i flager

Skær broccolien i små buketter. 
Svits broccolien i olie i 4 – 5 minutter. 
Sæt broccolien til afkøling. 
Svits kokosflager og mandler på en tør pande indtil de begynde at tage farve.  
Sæt kokos og mandler til afkøling. 
Skær blommerne ud i smalle både.  
Skyl salatbladene. 
Bland broccoli, salat og blommer i en skål. 
Pisk dressingen sammen og smag den til.  
Hæld dressingen over salaten. 
Bland salaten og drys kokosflager og mandler over. 
Server.

tirsdag den 16. oktober 2012

Havresnitter med Blåbær

Til morgenmad eller til et mellemmåltid.
En meget anderledes måde at spise havregrød med bær på ;-)
ca.6 - 8 portioner
250 g. havregryn
50 g. hakkede valnødder eller andre nødder
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
Et nip salt
50 g. ahornsirup eller mindre alt efter hvor sødt du vil have det - du kan også bruge Birkesød eller Sukrin til at søde med.
2½dl. mælk eller soyamælk
1 æg, let pisket
2 spsk. smør, smeltet
1 tsk. vanille
2-3 modne bananer, skrællet og skåret i skiver
200 g.  blåbær , hindbær eller andre bær, friske eller frosne

Smør et ovnfast fad eller form, eller for den med bagepapir.  
Bland havre, halvdelen af nødderne, bagepulver, kanel, og salt. 
Bland i en anden skål sirup, mælk, æg, smør og vanille. 
Fordel bananskiverne i et lag udover bunden af formen. 
Kom halvdelen af bærrene ovenpå bananskiverne. 
Drys havregryns blandingen udover frugten.  
Hæld æggemælkeblandingen godt fordelt udover grynene. 
Drys resten af nødder og bær over til sidst. 
Tryk bærrene lidt ned i havreblandingen med en flad hånd. 
Bag havresnitterne i 35 – 40 minutter ved 180 grader, indtil toppen er blevet lidt lysebrun. 
Lad brødet afkøle i 10 minutter og skær det ud i snitter. 
Server som en anderledes morgenmad eller som et mellemmåltid.

søndag den 14. oktober 2012

Quinoa-kanel brød


Her kan du bruge en rest Quinoa eller koge noget ekstra, når du alligevel er igang, og så bruge det til brødet her.
Et blødt brød helt uden mel, der kan bruges som tilbehør til supper, eller som et proteinrigt mellemmåltid.
ca. 10 – 12 tykke skiver
5 dl. quinoa, kogt og afkølet
4 æg
1/2 dl.  sojamælk eller mælk
eventuelt 3 spsk. ahornsirup  hvis du vil have det sødt –kan sagtens udelades
1 tsk. vanille
1 spsk. kanel

For en brødform med bagepapir.
Kom den kogte afkølede quinoa i en skål. 
Pisk æg, mælk, vanille og kanel grundigt sammen. Tilføj sirup og pisk.
Tilsæt æg-blandingen  til quinoaen.
Rør godt.  
Hæld blandingen i formen
Bag brødet i 20 til 25 minutter ved 180 grader, til brødet er gyldent
Tag brødet ud af formen ved at holde i bagepapiret, og sæt brødet til afkøling
Afkøl brødet helt og skær det i blokke eller firkanter
Server evt. med smør eller spis brødet til suppe eller sammenkogte retter

Grøn linsesuppe med kokosmælk og krydderier

Det grønne i suppen kan du variere alt efter hvad du har i køleskabet – her har jeg kommet spinat, peberfrugt og gulerødder i suppen.
4 personer
275 g. grønne linser eller brune  
8 dl. grøntsags boullion  
2 kviste frisk timian
1 1/2 tsk. gurkemeje
3 spsk. smør
1 stort løg i tern
2 fed hvidløg, hakket
1/2 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. stødt nellike
1/4 tsk. stødt kanel
Lidt revet muskatnød
2½ dl.  kokosmælk
2 håndfulde frisk eller frossen spinat eller grønkål, vasket, hårde stilke kasseret, og skæres i tynde bånd
2 gulerødder skåret i tynde ringe
1 gul peberfrugt skåret i små tern
salt og  peber
saften fra en citron

Skyl linserne. 
Kom dem i en gryde med boullion og timiankviste. 
Bring linserne i kog og lad dem simre i 20 – 25 minutter under låg eller til linserne er kogte og bløde.  
Fjern timiankvistene. 
Varm smørret på en pande og  småsteg løget under omrøring ca. 10 – 12 minutter til løget er karamelliseret, men ikke branket. 
Tilsæt hvidløg og krydderier til løgene og steg  ca. ½ minut.  
Kom indholdet fra panden ned til linserne når de er kogt færdige.
Tilsæt kokosmælk og grøntsager.  
Småkog suppen i yderligere 15 minutter eller til grøntsagerne er møre. 
Tilsæt salt, peber  og citronsaft efter smag.
Serveres suppen varm.

Bagte Ferskner med Hindbær

Enkel- nem dessert :-)

4 - 5 personer
8 modne ferskner
1 økologisk appelsin
20 g smør eller olie
4 - 5 spsk honning eller rørsukker
stødt Kanel til drys
2 dl friske el. frosne hindbær
4 grofthakkede mandler pr.person
Topping: creme fraiche eller  vanilleis eller sojaskum

Del ferskenerne og skær dem i kvarte.
Læg dem i et smør smurt ovnfast fad. 
Riv appelsinskallen fra ½ appelsin fint over ferskenerne.
Pres saften fra hele appelsinen og dryp den over ferskenerne. 
Drys med kanel. 
Kom hindbærrene ovenpå ferskenerne. 
Dryp honning over ferskenerne og hindbærrene. 
Bag fersken-hindbærrene  ved 180 grader i ca. 18 -20 minutter. 
Drys med mandlerne. 
Server de bagte ferskner- hindbær sammen med creme fraiche der er drysset med lidt kanel.

lørdag den 13. oktober 2012

Krydrede bagte Grøntsager med Artiskok, Kikærter og Quinoa

Det er bare så godt - denne krydrede sauce bagt sammen med grøntsager og rosiner. mums ;-)
4 - 6 personer

2 løg hakkede
4 fed hvidløg hakket
500 g. kartofler hakket i tern
4 - 5 gulerødder i skiver
1 glas artiskokker marinerede, skåret i kvarte
100 g. rosiner mørke eller tørrede tranebær
lidt salt
200 g. iblødsatte og kogte kikærter
Tomatsauce:
4 dl. grøntsagsboullion
ca. 4 spsk. koncentreret tomatpure eller blommepure
3 spsk. olivenolie
1 spsk. kanel
1 spsk. paprika
1 spsk. spidskommenfrø
Kogt Quinoa:
3 dl. Quinoafrø
6 dl. Vand
Lidt Salt
Drys: hakket persille

Har du ikke kogte kikærter skal du starte med at lægge de tørrede kikærter i blød i 8 timer eller til næste dag og derefter koge dem i vand med lidt salt i ca. 3 kvarter til en time, alt efter hvor gamle kikærterne er. Lav en stor portion og kom resten i små fryseposer i fryserne til senere brug. 

Bland gulerødder, kartofler, artiskok, løg og hvidløg. 
Kom grøntsagerne i et ovnfast fad.  
Rør tomatsaucen sammen og hæld den over grøntsagerne. 
Drys med rosiner og lidt salt. 
Bland det hele og sæt fadet i ovnen med et låg eller staniol over og bag grøntsagerne i 30 minutter ved 180 grader.
Skyl Quinoaen grundigt i en sigte, så bitterstofferne skylles ud.
Kom Quinoaen i en gryde sammen med vandet.
Kog Quinoaen i 10 minutter under låg.
Kom salt i Quinoaen og og lad den stå og trække i 10 minutter, taget fra varmen.
Tag grøntsagsfadet ud af ovnen og bland de kogte kikærter i grøntsagsblandingen.
Sæt fadet tilbage i ovnen og bag retten i endnu 15 minutter.
Server grøntsagerne med den kogte quinoa og persilledrys.

mandag den 8. oktober 2012

Kanelsnegle med æble-banan fyld

Kanelsneglene  er anderledes end almindelige snegle med glasur – De smager virkeligt godt og er vildt lækre med banan og æblefyldet i, og så indeholder de meget mindre sukker end de almindelig kendte kanelsnegle.              
ca. 14 - 15 stk.
Dej:
15 g gær
1½ dl mælk
½ dl vand
1 æg
1 tsk. olie
½ tsk. salt
1 tsk. rørsukker
1 tsk. kardemomme
150 g groft speltmel eller  fuldkornshvedemel
225 g spelt eller hvedemel
+ mel til udrulning
Fyld:
25 g smør
3 bananer
2 æbler
40 g farin eller muscovadosukker
2 spsk. kanel
Topping: 
3 - 4 spsk. flydende honning

Rør gæren ud i lunken mælk- vand blanding. 
Tilsæt vand, æg, olie, salt, sukker. 
Kom mel i dejen og ælt til en glat og smidig dej. 
Lad dejen hæve i en time.
Skær de skrællede bananerne ud i skiver, og æblerne i tynde både der deles i ca. tre tern hver. 
Rør frugten sammen med farin og kanel i en skål.
Drys bordet med mel og rul dejen ud til en stor aflang firkant. 
Smelt smørret og pensel dejen med det.  
Fordel det kanel-sukker dryssede frugt udover dejen.  
Rul dejen sammen fra den lange side til en pølse og skær stykker på ca. 2 cm. tykkelse ud.
Kom kanelsneglene på en smørpenslet eller bagepapir beklædt bageplade. Tryk og saml sneglene lidt.  
Bag sneglene ved 180 grader i 12 minutter. 
Pensel sneglene med honning. 
Lad dem derefter bage i  ca. 8 minutter. 
Kanelsneglene smager godt både lune og kolde. ;-)

søndag den 7. oktober 2012

Bagte rodfrugter med balsamico marinade.

Super tilbehør ;-)
til så mange som I er 
- marinaden er beregnet til en stor portion til 4 personer
Løg
Rødbeder
Kartofler
Gulerødder
- og de rodfrugter du ellers har eller har lyst til at bruge. Så mange som I kan spise og beregn  rigeligt – da retten også smager godt næste dag eller med i madpakken
Marinade: 
1 dl. vand, 
2 spsk. olivenolie , 
1 spsk. Balsamico eddike,  
2 tsk. salt,  
lidt peber
Topping:
Små kviste af rosmarin eller timian
2 spsk. flydende honning eller Akacie honning - kan udelades.


Rodfrugterne renses og skæres i større stykker.
Jeg har her brugt Løg der er skåret i både, Gulerødder i grove stykker. Kartofler i både og Rødbeder i grove tern
Marinaden piskes sammen.   
Rodfrugterne vendes i marinaden.  
Kom rodfrugterne med marinade i et ovnfast fad. 
Drys med nogle små kviste af rosmarin. 
Dryp honningen udover rodfrugterne.
Bag rodfrugterne ved 180 grader i ca. 45 minutter. Lidt efter hvor store stykker, du har skåret rodfrugterne ud i.  
Server.

Bagt Æblekage med Nøddetopping.

Dette er en lækker æblekage ;-)
1 tærtestor kage

Topping:
75 g. nødder grofthakkede
75 g. smør
75 g. rørsukker
1/4dl. mælk eller soyamælk
1 tsk. vanille
Dej:
190 g. rørsukker
190 g. spelt eller hvede mel
1½ tsk. bagepulver
3 æg
4 æbler store

Topping: Nødder, smør, sukker, mælk og vanille varmes op i gryde og hældes i en anden skål – til afkøling. 
Dej: Sukker piskes med æg til en skummende masse.
Mel og bagepulver blandes og vendes i æggemassen. 
Fjern kerner og stilk fra æblerne og hak dem groft eller skiv dem og vend dem i dejen. 
Dejen hældes i en smørsmurt tærteform. 
Så kan du enten "dryppe" nøddetopping ovenpå kagen imens den er ubagt og topping vil blande sig med resten af kagen og det smager godt ;-)  
eller du kan smøre topping på kagen, når den har bagt ½ time og bage topping med det sidste kvarter. Det smager også godt ;-) 
Kagen skal bages ved 180 grader ialt ca. 45 minutter. 
Server kagen feks. med creme fraiche

Spidskål salat med friske Nektariner eller Blommer

Lækker salat med bid og god smag.

4 personer
1/3 spidskål hoved 
3 - 4 Nektariner , fersken eller store blommer.
4 spsk. sesamfrø.
50 g. valnødder.
1 spsk. æbleeddike eller balsamico
2 spsk.olivenolie
salt – peber
2 tsk. sennep
1 tsk. honning, sirup eller akaciehonning
evt. lidt vand

Skær spidskålen ud i strimler. 
Skær nektarinerne ud i tynde skiver. 
Rist sesamfrøene 2 minutter på en hed, tør pande. 
Hak valnødderne groft.
Kom spidskål og nektariner i en skål. 
Pisk dressingen sammen af eddike, salt, peber, olie, sennep, honning og evt. lidt vand. 
Smag dressingen til. 
Hæld dressingen over nektariner og kål. 
Lad salaten lige stå og trække i ½ time – det mørner kålen.  
Inden servering drys med valnødder og sesamfrø.

fredag den 5. oktober 2012

Blåbærboller med gulerod

Smukke blåbærfarvede boller med nister af orange gulerod som smager godt!
ca. 14 stk.
50 g. blåbær, friske eller optøede fra frost
1 gulerod groftrevet
1 pk. gær
saft  fra ½ appelsin
1 spsk.honning eller rørsukker
1 dl.  surmælksprodukt
1dl. kogt varmt vand
1dl. havregryn
1 tsk. salt
350 – 400 g. speltmel eller hvedemel
4 – 5 spsk. sesamfrø til drys

Bland gæren med vand og surmælksprodukt – sørg for at væsken kun er håndvarm, så gæren ikke dør. 
Tilsæt honning, salt og appelsinsaft til gærvæsken. 
Bland havregryn, blåbær og gulerod i dejen. 
Tilsæt så meget mel af dejen kan æltes til en smidig dej. 
Lad dejen hæve i ½ time. 
Form dejen til boller og lad bollerne hæve 20 minutter på bageplade. 
Drys med sesamfrø. 
Bag bollerne i 16 – 18 minutter ved 180 grader. 

onsdag den 3. oktober 2012

Mandel- gulerodssuppe

Super lækker og enkel suppe

2 personer
1 spsk. rapsolie
1 løg hakket
400 g. gulerødder hakket
1 fed hvidløgskivet
5 dl. grøntsagsboullion
50 g. mandler finthakkede
salt-peber
1 spsk. hakket persille pr.person
lidt soyasauce til at dryppe i suppen

Svits løget i olien og tilsæt gulerødder, hvidløg og ½ dl boullion.
Lad retten småkoge i 3 minutter. 
Bland mandlerne med lidt af den resterende boullion til en cremet masse – blend det og sæt det til side. 
Hæld resten af boullionen i gryden til gulerødder og løg, og lad retten småkoge indtil gulerødderne er møre ca. 15 minutter. 
Kom mandelcremen i suppen og blend suppen. 
Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis suppen er alt for tyk. 
Det er meningen, at det skal være en tyk cremet suppe. 
Smag suppen til med salt og peber. 
Server suppen med persilledrys og soyasauce til at dryppe på.