Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 14. maj 2016

Chokolade Avocado kugler

Lækre konfekt kugler med masser af sunde ting i.
Bruger du kokossukker som sødemiddel, er det uden sukker.

15 -16 stk.
1 stor moden avocado
100 g mørk chokolade 70%
2 spsk. chia frø – kan udelades
2 store spsk. Kakaopulver uden sukker
1 stor spsk. kokosolie smeltet
½ tsk. vanilje
Et nip salt
4 spsk. kokossukker eller andet sødemiddel/sukker
Evt. 1 spsk. Akaciehonning
6- 8 mandler hakkede evt. fint.
Kokosmel til at trillekuglerne i

Avocado skrælles og stenen tages ud. 
Chokoladen og kokosolien smeltes over vandbad.
Avocado, chia frø, hakkede mandler, kakao, vanilje, salt, kokossukker, blendes.
Chokoladen med kokosolie hældes i blender og blendes med.
Smag chokolade - avocadomassen til med Akaciehonning.
Tril kugler af chokolademassen og vend dem i kokosmel.

Opbevares på køl.

mandag den 9. maj 2016

Appelsin, Fennikel, Avocado Salat.

Server salaten som frokostret med brød eller som tilbehør til aftensmaden.
2 personer til frokostsalat, og 3 – 4 personer som tilbehør til aftensmad.

5 – 6 appelsiner skrællet og skåret i skiver
½ stor fennikel i meget tynde skiver
1 moden avocado, skrællet, udstenet og skåret i skiver
½ løg, skrællet og skåret i tynde skiver – kan udelades hvis børn spiser med.
2 spsk. olivenolie.
2 spsk. lys balsamico eddike
½ spsk. honning eller rørsukker
Lidt salt og frisk kværnet peber
Evt. lidt mynteblade, hvis du har det
Fennikel topbladene hakket som drys
9 hakkede mandler
1 spsk. Chiafrø

Skræl appelsinerne og skær dem i skiver på tværs.
Læg appelsinskiverne i salat skålen eller på en stor tallerken. 
Skær fennikel i tynde skiver og halver skiverne.
kom fennikel oven på appelsin skiverne. 
Kom avokado skiver ovenpå og drys med tynde strimler løg.
Pisk olie, eddike, salt, peber, honning sammen, og smag dressingen til.
Hæld dressingen over salaten.

Drys med Chiafrø og hakkede mandler.
Kom de hakkede fennikel topblade og hakkede mynteblade på salaten til sidst. 

tirsdag den 3. maj 2016

Rødbede Brød med Valnødder.

Meget lækkert og flot farverigt brød.
Kan også formes til boller.
1 brød eller 12 boller 

2 dl. vand
4 dl. rødbede pure lavet af ca. 3 rå rødbede knolde
ca.600g mel -jeg har her brugt fint speltmel
2 spsk.olie
2 spsk. salt
50 - 100 gram hakkede valnødder
50 g. gær

Skræl og hak rødbederne og kom dem i en blender og purer rødbederne.
Kom de blendede rødbeder i en skål og tilsæt mel, salt, olie.
Opløs gæren i vandet og kom væsken i dejen.
Ælt dejen rigtig godt og tilsæt de hakkede valnødder.
Ælt dejen sammen med valnødderne.
Kom dejen i en skål, der er smurt med lidt olie, og lad dejen hæve i en time tildækket.
Ælt dejen sammen.
Form dejen som et brød og lad brødet efterhæve i 1 time tildækket på bagepladen.
Skær nogle skråsnit i dejen med en kniv.
Bag brødet ved 200 grader i ½ time eller indtil brødet lyder hult, når du vender det om og banker på bunden.

Variation: Tilsæt gulerødder i stedet for rødbeder og brug hasselnødder eller solsikkefrø i stedet for valnødder.