Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

torsdag den 27. februar 2020

Rodfrugt mos med stegte løg og rødbeder

Godt som tilbehør eller bare som en ret i sig selv.
Alle rodfrugter kan bruges

Her har jeg brugt kartofler, persillerod og pastinak.

2 – 3 portioner

1 kg. rodfrugter skrællet og hakket i større stykker.
3 rødbeder skrællet og hakket
1 stort løg skrællet og hakket
1 spsk. olivenolie.
Eventuelt 2 spsk. kapers – kan udelades
1 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 spsk. smørbar eller smør
Bredbladet persille hakket

Rodfrugterne kommes i en gryde og der hældes vand i til det dækker.
Rodfrugterne sættes til at koge, og koges i ca 20 minutter. 
Prøv at se om rodfrugterne er møre ved at stikke en spids kniv i en af rodfrugterne, for at se om de er kogt.
Sæt rødbederne over i en anden gryde, og kom vand ved så det dækker. 
Lad også rødbederne koge i 20 minutter.
Varm olien op på en pande, og kom det hakkede løg på panden, og steg løget i 10 minutter.
Hæld vandet fra rødbederne, og kom rødbederne op i løget på panden.
Steg løg og rødbeder under omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt eventuelt kapers og rør godt rundt.
Hæld vandet fra rodfrugterne og bland dem med smør og mælk. 
Blend rodfrugterne og smag mosen til med salt og peber.

Kom rodfrugtmosen på tallerkener og top op med rødbede-løg blandingen. 
Drys med hakket persille.
Server 😊

Sortbønne Bøf


De er gode bare som bøf med tilbehør, og på rugbrød, samt i en burger.
6 stk.
Sorte bønner udblødte og kogte ca 230 g. eller fra en dåse
1 spsk. olivenolie
½ rød peberfrugt hakket
1 lille løg hakket
2 fed hvidløg hakket
1 tsk. spidskommen
Eventuelt lidt chili
Et nip røget paprika
½ tsk. paprika
3 spsk. Havregryn
½ bolle eller en skive brød eller 3 spsk. havregryn eller rasp
1 tsk. gærflager eller 2 spsk. fetaost
1 tsk. hørfrø blendet( i kaffekværn) og rørt op i 2 spsk. kogende vand eller brug et æg
1 spsk. Ketchup
Salt – peber

Blend alle ingredienserne.
Form bønnemassen til 6 store bøffer. 
Sæt dem på en bageplade med bagepapir
Bag bøfferne ved 190 grader i 20 minutter.
Efter 10 minutter tag bagepladen ud af ovnen, og vend bøfferne med en spatel ,og bag dem derefter videre i ovnen.
Server bøfferne som du har lyst.
Jeg har her lagt 2 bøf oven på hjemmebagt rugbrød med ristede løg, og
drysset med hakket spidskål, bredbladet persille, hakket gulerod og små tomater skåret i både… Velbekomme

lørdag den 8. februar 2020

Lækker Boller med rosiner og chokolade


Boller med rigtig god smag og ekstra godt fyld – rigtig fine til fødselsdag.
12 stk.

1/3 pakke gær
1 dl. appelsinsaft eller citronsaft

1 dl. plantemælk eller anden form for mælk.
1 dl. kogende vand.
1 tsk. salt.
½ tsk. kardemomme.
1 spsk. Kokossukker eller akaciesirup
1 æble skrællet og hakket kogt til mos med 2 spsk. Vand under omrøring.
3 spsk. Rosiner
3 spsk. hakket mørk chokolade
100g. havregryn
Ca. 500 g speltmel
2 spsk. Rapsolie/ kokosolie
Drys:
12 mandler hakkede
2 spsk. plantemælk eller anden form for mælk.

Bland mælk, vand og saft.
Rør gær, salt, kardemomme, æblemos, rosiner, chokolade, havregryn og sukker i.
Kom 100g speltmel i dejen.
 Lad dejen stå og forhæve i 20 minutter.
Kom derefter olie i dejen og bland.
Kom derefter resten af melet i dejen af 3 gange.
Ælt godt og kom evt. mere mel i hvis dejen er for fugtig.
Lad dejen hæve i 30 – 40 minutter.
Form 12 boller og sæt dem på en bageplade.
Pensel bollerne med plantemælk, og tryk hakkede mandler let ned i bollerne
Tænd ovnen på 200 grader.
Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.
Bag bollerne i 12 minutter ved 200 grader
Bollerne kan spise uden smør eller anden fedtstof

Kikærtetærte uden mel


Tærte uden mel sødet med æble og dadler.
en lille tærte

ca. 200g – 250 g kikærter udblødte og kogte
5 store dadler udblødte i ½ time, uden sten
1 æble skrællet hakket og kogt til mos med 2 spsk. Vand
½ tsk. vanilje
4 tsk. hørfrø hakket ( i kaffekværn) og blandet op med 2 spsk. kogende vand – eller 2 æg
1½ tsk. kanel
2 tsk. bagepulver

Topping.
80 g cashewnødder – udblødt i vand i 2 timer
1 spsk. stærk kaffe
2 spsk. plantemælk/ eller anden mælk
5 dadler udblødt i vand ½ time uden sten
1,5 spsk. kakao pulver
2 tsk. akacie sirup

Skræl æblet og hak det – kog æblet sammen med 2 spsk. vand til mos under omrøring.
Bland æblemos, kikærter, vanilje, hakkede dadler uden vand, hørfrøvand, kanel og bagepulver. 
Blend med en stavblender eller kom ingredienserne i en blender.
Kom kikærtedejen i en lille tærteform.
Blend cashewnødder, kakaopulver, sirup, dadler uden vand, plantemælk og kaffe til Topping.
Kom Topping ovenpå dejen i tærteformen.
Bages ved 180 grader i 30 minutter

Du kan fordoble ingredienserne og bage en stor tærte.

fredag den 7. februar 2020

Citronpasta med broccoli

Min version af Citronpasta :-D

pr. person;
125 - 150 g pasta spagetti
salt
skal og saft fra en citron
4 - 6 spsk, fintrevet parmasanost
2 spsk. rosiner
1 spsk. smør eller smørbar
et lille broccolihoved

Kog spagetti i rigeligt kogende vand med salt i 10 - 12 minutter - til pastaen er god men stadig med lidt bid.  - hæld vandet fra pastaen i en sigte
Samtidig del broccolihovedet i små buketter og kom dem i kogende vand der er saltet og kog broccolien i ca. 4 - 5 minutter - hæld vandet fra broccoli i en sigte
Riv citronskal fint og pres saften fra citronen, imens broccoli og pasta koger.
Bland saft og citronskal i en lile skål og kom derefter fintrevet parmasan i skålen, drys med rigeligt peber. Rør citronlagen sammen.
Bland den friskkogte varme spagetti og citron lagen, sammen med en spsk. smør.
Kom spagettien i en stor dyb tallerken.
Fordel de kogte broccolibuketter på tallerkenen.
Drys med rosiner.
Server.

torsdag den 23. januar 2020

Min Curry


Min bedste Curry ret - bruger den tit til fester som aftensmad / natmad.
Kan laves som hverdagsmad eller som festmad med masser af tilbehør. 
6 personer

2 spsk. olivenolie,
2 hakkede løg
2 fed hvidløg hakket
4 spsk. karry pasta gerne den røde
½ flaske moste tomater eller 2 ds. tomater eller 400g friske tomater hakkede
1 dl æblemos eller et æble skrællet og skåret i tern
1½ dl soya yougurth  / eller havre fraiche /  eller soyamælk og 1 tsk. citronsaft / eller mælkeprodukter
2 tsk. spidskommen
1 – 2 ds. kokosmælk
10 usvovlede abrikoser i strimler / 4 spsk. abrikosmarmelade
2 tsk. herbamare grøntsagsboullion

Af grønt så brug f.eks;
3 gulerødder i skiver
2 sød kartoffel i tern
½ blomkålshoved i små buketter
1 aubergine i tern
200 g grønne bønner halverede
 1 – 2 squash i tern / eller brug porrer og ½ broccoli
1 stor rød peberfrugt i tern
1½ dl majs kerner
Evt. vand.
Smag  retten til med citronsaft, salt, peber og Tamari soya sauce.

Løg og hvidløg småsteges i to minutter og karrypastaen tilsættes. Rør rundt.  
Derefter tilsættes tomater, abrikos, yoghurt, indhold af en dåse kokosmælk, æbler, kommen, og grøntsags bouillon.  
Få retten op at koge i 10 minutter.
Kom gulerødder, sød kartoffel, squash og aubergine i. 
Lad retten koge op i 10 minutter.  
Kom resten af grøntsagerne i som er blomkål, rød peber, grønne bønner og majs.  
Tilsæt kogende vand så der er nok væde i retten, 0g så det dækker grøntsagerne. Eller vil du have suppen mere cremet, så tilsæt en dåse kokosmælk mere, og fyld op med kogende vand derefter til grøntsagerne er dækkede.
Få retten op at koge 10 minutter.
Smag retten til eventuelt med lidt citronsaft og soya tamari sauce, salt og peber.  
Tjek at grøntsagerne er møre.
Server Curry dampende varm.

Til retten  kan du servere :  kogte Ris, Kokosmel, bananskiver, rosiner og evt. persille eller frisk koriander. Samt Mango chutney og chilisauce.

Retten bliver lidt forskellig hver gang, alt efter hvad jeg har i køleskabet, og har lyst til. Jeg har dog altid løg, hvidløg, gulerødder, peberfrugt, majs og blomkål med som ”grønt”. 

Variation kom 250 g. kogte Hvide bønner i, sammen med de sidste grøntsager.

 Det her er en af de retter, der smager endnu bedre næste dag – hvor smagen har ”sat sig”.

tirsdag den 21. januar 2020

Krydrede sorte bønner med ris.

Meget lækker og dejligt krydret bønneret

2 personer.
Ca. 250 g udblødte og kogte sorte bønne eller en dåse sorte bønner
2 spsk. olie
1 stort løg, skåret i tern
1 rød peberfrugt, uden kernehus skåret i tern
2 -3 store stilke blegselleri, i tern
5 fed hvidløg, hakket
2 spsk. frisk persille, hakket, samt noget  til drys
4 spsk. moste tomater fra glas – eller to friske hakkede tomater
1 tsk. tørret timian
1 tsk. paprika
1/2 tsk. salt,
1/4 tsk. peber,
1/8 tsk. cayenne peber
2 laurbærblade
4 dl kogende vand
2 tsk. tørret grøntsags bouillon
Eventuelt 1/2 tsk. Røget paprika
Drys: hakket persille
Tilbehør: Kogte ris

Kom 2 spsk. olie i en gryde og tilsæt løg, peberfrugt og selleri. 
Svits grøntsagerne i 8 minutter. 
Tilsæt de hakkede hvidløg og svits dem med i et minut.
Kom derefter persille, tomater, timian, paprika, salt og peber i gryden. 
Rør godt rundt og varm det lige op, inden du tilsætter de sorte bønner der er skyllede inden, samt laurbærblade, det kogende vand og bouillon.  
Bring gryden i kog, og lad retten derefter småkoge i 20 minutter, med lidt omrøring undervejs, så det ikke brænder på.  
Smag retten til med lidt røget paprika, salt og peber.
Server bønneretten med kogte ris og et drys af hakket persille.

søndag den 19. januar 2020

Brød med marcipan-frugt fyld.

Til en særlig anledning f.eks. fødselsdag eller weekend.
Jeg havde lige noget hjemmelavet marcipan i fryseren fra jul og nytår :-)
1 mindre brød

Forhævning:
2 dl vand
1/3 pk gær
200 g spelt eller hvedemel

Brød:
1½ dl. plantemælk eller anden slags mælk
1 tsk. vineddike
1 tsk. salt
1 spsk. rørsukker eller kokossukker
1 tsk. tabioka mel eller et æg
ca. 450 g  fint sigtet spelt eller hvedemel

Fyld 
1 æble eller en håndfuld blåbær eller skivede jordbær
150 g marcipan
2 dadler uden sten
1 spsk. stødt kanel

Drys: 
2 - 3 spsk. solsikkefrø

Rør fordejen sammen og sæt den til hævning med et viskestykke over, i minimum en time gerne mere.
Derefter bland fordejen med mælk, salt, vineddike, sukker og rør rundt. tilsæt derefter melet af et par omgange, hvor der røres godt i dejen. Ælt dejen til en lidt klistret dej. Tilsæt eventuelt lidt mere mel.
Sæt dejen til hævning i en time.
Tag kernehuset ud af æblet og hak det eller brug blåbær eller andre bær, Er det store bær som jordbær skal de skives eller hakkes.
Bland frugten med revet marcipan, og hakkede dadler samt kanel i en food processor eller med en stavblender.
Efter dej hævningen, ælt dejen med lidt mel og rul/ klap dejen ud på et stykke bagepapir.
Smør fyldet på med en kniv og læg dejen sammen som en sandwich.
Kom eventuelt dejen i et ildfast fad.
Pensel dejen med plantemælk og drys med solsikkefrø.
Lad dejen hæve i ½ time.
Bag brødet ved 180 grader i 35 minutter.

Skal der være brød til flere end 4, så lav dobbelt portion. Ved at lave fordejen som beskrevet, og derefter dobbelt op med resten af ingredienserne samt 1 dl. mere vand, og lad dejen hæve ½ time længere. 
  

fredag den 17. januar 2020

Dadel havregryns kugler

Vildt lækre og uden sukker. :-)
Ca. 10 stk. store.
8 dadler Medjool eller 12 mindre dadler.
30 g. kokos
40 g. mandler hakkede
2 spsk. kakao uden sukker
2 spsk. Cognac, Rom eller Kirsebærvin/ eller 1 - 2 tsk. romessens
100 g. havregryn
Evt. 1 – 2 spsk. vand.
Drys: kokosmel

Start med at udbløde dadlerne i vand i et par timer, efter at stenene er taget ud.
Kom dadlerne i en sigte og lad dem dryppe af. Skær dadlerne i mindre stykker.
Bland dadler, kokos, hakkede mandler, kakao, spiritus eller essens, og havregryn.  I en food processor eller med en stavblender. Tilsæt eventuelt ganske lidt vand hvis dadelmassen er for tør.
Tril dadelmassen til kugler, og tril kuglerne i kokosmel.
Dadel kuglerne skal opbevares i køleskab



tirsdag den 31. december 2019

Kartoffelsalat med linser og grønt

God kartoffelsalat som tilbehør til den varme mad eller som frokostret.

4 personer

750 g kartofler små halverede
200 g kogte små beluga eller brune linser
2 store håndfulde spinat blade frisk
2 spsk. olie
Salt – peber
Dild frisk
Purløg frisk
Dressing:
1 tsk. sennep dijon
½ tsk. akacie sirup eller honning
1 spsk. olie
Peber og salt
1 spsk. vineddike jeg har brugt hindbæreddike

Halver kartoflerne og vend dem i olie, salt og peber og kom dem i et ildfast fad.
Bag kartoflerne 50 minutter ved 180 grader.
Kog linserne i 20 minutter i letsaltet vand – hæld vandet fra.
Hak eventuelt spinat.
Hak dild og purløg
Vend de lune kartofler med spinat, dild og purløg – eller gør det når kartoflerne er kolde.
Her kan bruges en rest kartofler.
Pisk dressingen sammen – smag den til, fortynd den eventuelt med lidt vand og hæld den ud over salaten.

mandag den 30. december 2019

Mandel Champignon Postej

Lækkert pålæg, nemt at lave.
en portion

200 - 250 g champignon
1 stort løg
6 fed hvidløg
4 spsk. olivenolie
100 g mandler hakket fint
lidt tamari soya sauce
1½ - 2 spsk, rosmarin tørret
peber
1 dl. moste tomater
2 tsk. salt

Hak champignon, løg og hvidløg.
Steg løgene i olie i et par minutter, tilsæt champignon og lade grøntsagerne stege i 3 - 4 minutter.
Kværn peber over retten og tilsæt rosmarin. rør godt rundt.
Tilsæt tomatpure. Rør godt rundt.
Kom mandlerne i en blender og blend mandlerne - eller hak dem fint.
Kom champignon løg blandingen i blenderen og bland det med mandlerne. Eller blend blandingen med en stavblender.
Smag postejblandingen til med tamari soya sauce og salt.

lørdag den 28. december 2019

Mandarin gulerods salat med kikærter og granatæble


Godt som frokostsalat med brød, eller som tilbehør til det varme mad.
2 – 3 personer
3 mandariner  - det kan også være 2 store appelsiner
3 gulerødder
½ granatæble
4 blade grønkål frisk
Kikærter kogte  eventuelt fra dåse.
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. spidskommen
1 spsk. Olie
2 spsk. solsikkefrø
Salt - peber
Dressing:
Saft fra en mandarin
Saft fra ½ citron
1 spsk. Tahin sesampasta
1 tsk. akacie sirup eller honning

Rist kikærterne på en pande sammen med olie, spidskommen, gurkemeje, solsikkefrø, salt og peber. i ca 4 – 5 minutter. Stil det til side.
Rør dressing sammen med en gaffel i en lille skål, smag til.  Stil til side.
Skræl gulerods strimler af gulerødderne med en kartoffelskræller – kom det i en skål.
Pil mandarinerne og del dem i både. Halver mandarinbådende og kom dem sammen med gulerodsstrimlerne. 
Bland gulerod og mandariner med dressingen.
Kom de ristede kikærter og solsikkefrø oven på salaten.
Tag kernerne ud af granatæblet, og drys kernerne på salaten.
Skær midter ribben fra Grønkålsbladene og hak resten fint.
Drys den hakkede grønkål på salaten.
Server

Julekrydrede boller med risengrød


Har du en rest risengrød, så bag disse boller.
Lækre krydrede boller, der også kan bages med plantemælk og yoghurt i stedet for risengrød.
10 stk.

½ pk. gær.
3 dl. kold risengrød 
eller 2 dl. plantemælk eller anden form for mælk og 1 dl. soya eller anden neutral yoghurt
Derudover skal der bruges:
2 spsk. rapsolie eller anden neutral olie
1 tsk. kanel
1 tsk. vanilje
1 tsk. kardemomme
½ tsk. salt
Saft og fintrevet skal fra en øko appelsin
1 dl. havregryn
80 g rosiner( en håndfuld) – kan udelades
Ca. 450g fintmalet mel - jeg bruger spelt
Drys:  8 mandler finthakkede, kanel og lidt soya yoghurt

Gæren smuldres i en stor skål og blandes med risengrøden eller mælk og yoghurt.
Tilsæt kanel, vanilje, kardemomme, salt, appelsinskal og appelsinsaft.
Tilsæt havregryn, rosiner og halvdelen af melet til dejen.
Lad dejen hæve i 20 minutter. 
Tilsæt derefter olie og ælt den ind i dejen.
Kom det meste af resten af melet i dejen, og ælt dejen.
Tilsæt så meget mel, at dejen ikke er klistret, og nem at ælte. 
Lad dejen hæve i mindst en time gerne to.
Ælt luften ud af dejen, og form 10 boller og sæt dem på en bageplade.
Pensel bollerne med lidt yoghurt og drys med kanel og mandelstykker.
Tænd for ovnene på 200 grader.
Efter 20 minutter sæt bollerne i en opvarmet ovn, og bag dem i 12 minutter, til de er lysebrune.

fredag den 27. december 2019

Bagt Tomat-Peber Suppe

Oven på al julemaden, er det godt med en tomatsuppe.
Det giver en meget dybere og bedre smag at bage tomater og peberfrugt, istedet for at koge dem, inden de blendes til suppe.

2 personer.

300 g tomater
1 stor peberfrugt rød
1 stort løg
2 hvidløgsfed
2 spsk. olie
1 tsk. rosmarin
1 tsk. oregano eller basilikum
Salt – peber
3 dl vand
1 tsk. grøntsags boullion tørret
1 dl. moste tomater fra glas.

Halver tomaterne. 
Skær løget ud i tynde både på langs af løget. 
Pil skin af hvidløgsfed.
Skær peberfrugten i kvarte.
Kom peberfrugt, tomater, løg og hvidløg på en bradepande.
Dryp olivenolie, rosmarin, oregano, salt og peber ud over,  og vend det hele med en ske, så det bliver godt blandet.
Bag tomat, peber løgblandingen ved 180 grader i 35 minutter.
Kom det hele fra bradepanden i en blender og tilsæt vand, moste tomater og tørret grøntsagsboullion.
Blend suppen.
Kom suppen i en gryde og varm den op. 
Smag suppen til med salt og peber.

Server suppen varm med et drys frisk basilikum eller persille.
Server eventuelt suppen sammen med skruepasta eller makaroni, og et godt brød.


torsdag den 26. december 2019

Risengrøds klatkager

Har du en rest risengrød fra julen så kan du bruge noget af den, til klatkager.
1 dl = 4 klatkager
Bland den kolde risengrød med
1  stor spsk. mel pr. 1 del grød
Kom lidt vanilje i
og rør dejen sammen med lidt plantemælk, mælk eller juice
til en meget tyk pandekagedej.
Sæt dejen på en varm pande med lidt fedtstof og en spiseskefuld af dejen i klatter på panden.
Bag klatterne ca 3 minutter på hver side,
Server Risengrøds klatkagerne varme med marmelade og evt. et lille drys flormelis
Hvis du bruger æg, kan du røre et æg i dejen, og så bruge mindre væske.

tirsdag den 24. december 2019

Norske Juleklejner

Julekager der ikke er sunde men utroligt lækre :-)
ca. 20 store.
1½ dl. plantemælk eller mælk
50 g. gær
100 g. smørbar i blok eller smør
2 tsk. hørfrø opløst i 2 spsk kogende vand eller 2 æg
50 g. rørsukker
1 spsk. vanillesukker eller en tsk. vanillepulver
1 tsk. kardemomme
500 g. hvede eller speltmel
Palmin kokosfedt til kogning ½ kg.
Pynt:
150 g, florsukker
citronsaft og fint revet citronskal

Lun mælken og rør mælken sammen med gæren. 
Rør smør, æg og sukker i mælken. 
Kom vanille, kardemomme og det meste af melet i dejen og rør det godt sammen. 
Kom det sidste mel i og ælt godt. 
Stil dejen til hævning i ½ time.
Rul dejen ud til 1 cm. tykkelse og skær dejen ud i firkanter med en kniv og lav et snit i midten. 
Klejnerne skal være ca. 10 x 4 cm 
Træk den ene ende af klejnen igennem snittet – det er at vride klejner :-)
Kog klejnerne lysebrune i palminen der er smeltet i en lille gryde. 
Kog klejnerne en af gangen og vend dem med en gaffel undevejs. 
Husk at palminen er meget varm. Bag klejnerne lysebrune. 
Klejnerne skal ca. have 2 – 3 minutter på hver side. 
Læg klejnerne på et fedtsugende papir-køkkenrulle eller lignende. 
Pynt: Rør florsukker med citronsaft og citronskal til glasur og smør glasuren på de lune klejner. 
Spis klejnerne frisk lavede så smager de bedst.

søndag den 22. december 2019

Havregrynskugler

Havregrynskugler er jul i min familie, de skal være der :-)
Små børn kan sagtens være med til at lave dem.

Ca. 30 stk.

125 g finvalsede havregryn
100 g. smørbar i blog /eller smør
1/4 tsk. salt. Bruger du smør skal der ikke salt i.
100g. rørsukker
25 g.kakaopulver ca. 2 store spiseskefulde
2 spsk. stærk færdiglavet kaffe
eventuelt 4 spsk. kokosmel til drys

Bland det hele og tril kugler ud af havregrynsmassen.
Vend eventuelt havregrynskuglerne i kokosmel
Kuglerne opbevares i køleskab.

Jule Krydderikage


Som jeg har lavet til jul hver år de sidste 40 år, og for mig er denne kage blevet en del af julen ;-)
En julekage med masser af krydderier og sukker ;-)
 Portion: Lille bradepande
 – laver du dobbelt portion, er der til en hel bradepande i ovnstørrelse.

400 g hvede eller fint speltmel
 1 tsk. natron
 1 spsk. stødt kanel
 1/2 tsk. stødt muskat
 2 tsk.  stødt nellike
 2 tsk. stødt ingefær
 1 flaske sødt hvidtøl
 400 g. farin

Bland melet med natron, kanel, muskat, nellike og ingefær.
Rør halvdelen af øllet i melet og rør det til en klumtfri masse, det kan  også gøres med elpisker eller i blender.
Rør resten af øllet i dejen.
Rør farinen i dejen af et par gange.  
 Hæld dejen i en smurt eller bagepapir beklædt bradepande.
Bag kagen ved 180° ca. 45 -50 minutter
Ved servering skæres kagen i skiver, og serveres sammen med smørbar eller smør

lørdag den 21. december 2019

Bagt Blomkål med krydderier, tomat og kikærter

En krydret grøntsagsret der smager virkeligt godt.
Det at blomkålen bliver bagt før den kommer i gryderetten, giver en helt særlig fin smag.
1 løg hakket
2 fed hvidløg fint hakket
3 - 4 cm frisk ingefær fintrevet
1 spsk. olie
1 spsk Karry
1 tsk paprika
1 spsk garam masala
1 dåse kokosmælk
2 dl moste tomater ( kan fås på glas)
friske koriander til drys
1 citron
2 gulerødder groft revet
1 rød peberfrugt hakket
1 blomkålshoved
2 spsk olivenolie
salt - peber
1 - 1½ dl. soya yougurth eller anden neutral yougurth.
Kogte kikærter evt. fra dåse ca 250 g.
1 spsk Garam masala
4 dl Quinoa
frisk koriander til drys

Skyl Quinoaen under koldt vand. kog den som anvist på pakken til den er mør - og der er kommet små spirer ud. Når Quinoaen er kogt, sæt den til side til maden skal serveres.
Hak blomkålen groft i skiver og læg blomkålen på en bageplade. dryp 1 spsk olie over. Lad blomkålen bage i ovnen ved 200 grader, sammen med kikærterne der lægges på en anden bageplade og blandes med 1 spsk olie og 1 spsk garam masala.
Blomkål og kikærter bages i 25 minutter.

Steg løg, hvidløg og ingefær i olie i en større gryde. 2 minutter under omrøring.
Tilsæt karry, paprika, Garam masala , lidt salt, rør rundt og tilsæt den revne gulerod og hakkede peberfrugt.
Rør rundt og tilsæt kokosmælk, de moste tomater, samt yougurth.
Lad retten simre indtil blomkål og kikærter er færdige i ovnen.

Kikærterne sættes til afkøling.
Den bagte blomkål kommes i gryden til tomat-grøntsags sovsen. 
Kog gryderetten op, og smag retten til med salt, peber og citronsaft.

Ved serveringen servere blomkålsretten sammen med kogt Quinoa, og drys med friske koriander og de krydrede kikærter.
Du kan også servere  kogte ris til retten istedet for Quinoa.


Restemad: Pandekager med kogt quinoa

Har du en rest quinoa der er kogt, så er det genialt at komme i pandekagedejen.
Det gør pandekagerne sundere, de smager godt, og du skal ikke smide noget mad ud.

Mål hvor meget quinoa der er.
Dobbelt det op med lige så meget mel - jeg bruger altid speltmel.
Kom derefter plantemælk eller anden væske i dejen, rør rundt og hæld så meget i, at dejen er tyk som pandekagedej.
Du kan selvfølgelig komme mere mel i, hvis det er en lille rest quinoa du har.
Tilsæt lidt salt og
evt. kardemomme , eller fint revet citronskal hvis det er dessert pandekager.
Steg pandekagerne på en pande i fedtstof, som du plejer.
Bred dejen ud med en ske, da dejen ellers vil lægge sig tykt på panden.
Vent med at vende pandekagerne, til de har fået 2½ - 3 minutter

Pandekagerne kan bruges som madpandekager med f.eks rødkålssalat eller resterne af en gryderet fra dagen før.
Pandekagerne kan selvfølgelig også spises med marmelade.
Jeg bruger mest den marmelade jeg kan købe i Netto og i helsekost der hedder Fior di frutta som er økologisk og uden sukker. Frugten er her kogt sammen med koncentreret æblesaft.
Ellers køber jeg Søbogårds marmelader i helsekost, der også er uden sukker og sødet med æblesaft
Velbekomme.


fredag den 20. december 2019

Rodfrugt Hummus

Her har jeg brugt gulerødder - det kan også være rødbede og pastinak, samt græskar.


4 gulerødder hakket i små tern. Eller tilsvarende mængde andre slags rodfrugter eller græskar
1 spsk. olivenolie eller anden olie
1 fed hvidløg, presset
1 spsk. hakket, frisk rosmarin eller 1 tsk tørret
1 spsk. hakket, frisk persille
1/2 løg
3 dl eller en  dåse kogte kikærter, 
3 spsk. vand
2 spsk. olivenolie
Saft fra ½ citron
1/2 tsk. salt
peber
¼ tsk. paprika

Kom gulerods tern eller tern fra en anden rodfrugt på bageplade og dryp dem med lidt olie Rodfrugterne bages i ca 20 minutter  ved 200 grader - lad rodfrugterne køle af. 
Kom løg, hvidløg, persille, rosmarin på en pande med lidt olie og steg det to minutter ved omrøring. 
Tag det fra varmen - kom løgblandingen i en foodprocessor. Sammen med kikærterne, de bagte rodfrugter, vand, citronsaft, salt, peber og paprika. Blend.
Smag hummus til evt. med mere salt og citron. 
Denne hummus kan bruges lige som andet hummus som pålæg, dressing, samt tilbehør til kartofler og grøntsagsfrikadeller.

Her har jeg pyntet et stykke rugbrød med gulerodshummus med syltede rødbeder og hakket grønkål. 

onsdag den 18. december 2019

Linser med sødkartoffel og selleri

Dejlig sammenkogt linseret, der kan kombineres med ris, pasta eller quinoa.
2 personer
1 løg - hakket i små tern
1 fed hvidløg - mast
2 spsk. olie
2 sødkartoffel skrællet og hakket i tern
1/4 selleriknold - skrællet og hakket i tern
1 dl beluga linser - små sorte linser. skyllet i sigte
½ tsk spidskommen
1 tsk karry
 2 tsk oregano
1 laurbærblad
6 dl. vand
1 spsk. grøntsagsboullion tørret.
2 dl moste tomater

Kom løg og hvidløg i en gryde og steg dem i olie i ca. 3 minutter.
kom spidskommmen, karry, oregano og laurbærblad ned i gryden og rør godt rundt.
Kom sødkartoffel, selleri og linser i retten.  Rør rundt og hæld vand, grøntsagsboullion og tomatmos i gryden.
Lad retten små koge i 25 minutter til rodfrugterne og linser er kogt møre.
Smag retten til med salt og peber.
Server retten varm med pasta, ris eller quinoa.

tirsdag den 17. december 2019

Rødkålssalat med mandariner og æble.

Dejligt tilbehør til al vintermad.
en stor skål salat.

4 mandariner
1/4 rødkål hakket fint.
1 mindre rødløg hakket fint
4 blade grønkål
50 g mandler, eller som her bagte kikærter med garammasala,
2 søde æbler 

Dressing:
1 fed hvidløg mast
saften fra den ene af mandarinerne
1 tsk. sennep.
2 spsk god vineddike jeg har brugt hindbær eddike
4 spsk olivenolie
salt og peber

Skræl og del de 3 mandariner i både, der skæres i mindre stykker.
Hak rødkål fint.
Hak rødløg fint
Tag midterribberne fra grønkålen, og hak den fint.
Skær æblerne i både, fjern kernehus og skær æblerne i mindre stykker
Brug mandler som hakkes,  eller
kom kogte kikærter på en bageplade og vend dem i  1. spsk. Garam Masala. 
Bag kikærterne i ovnen i 25 minutter. afkøl dem.
Bland mandariner, rødløg, rødkål, grønkål og æbler i en skål.
Drys med de bagte kikærter eller mandler.

Rør dressingen sammen og smag den til - hæld den over salaten.
Variation: Kan du ikke få mandariner så brug appelsiner.

Chokolade Hummus


Der sukker i, men det er meget sundere end f.eks. Nutella 😉
et mindre glas

3 dl kogte kikærter /
eller en dåse kogte kikærter.
4 spsk.  Akacie sirup/ kokossukker/ rørsukker eller honning
½ tsk vanilje
¼ tsk. salt – kun hvis kikærterne ikke er fra dåse. I dåse ligger kikærterne i saltet vand.
4  spsk. Kakaopulver uden sukker.
2 – 4 spsk. vand  

Gnid det tynde skind af kikærterne.
Blend:  Kikærter, vanilje, 2 spsk. Sirup/ sukker og salt, samt kakaopulver. 
Kom derefter 2 spsk. vand og blend massen til en ensartet masse.
Juster med evt. lidt mere vand, så hummus bliver som du ønsker,
og smag til med ekstra sirup eller sukker.

Chokolade Hummus bruges som pålæg på brød, og f.eks. som her på kiks drysset med lidt hakket mandel.
Variation; smag chokolade hummus til med lidt kanel.