Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

onsdag den 1. august 2018

Nice Cream med blåbær og bananer

Det er vildt varmt, og igen her til aften er det varmt
 - og så er det godt med is ;-)
Det her er en af de sunde af slagsen - så alle kan være med.
Den kan spises som et lækkert  mellemmåltid og selvfølgelig som dessert.
Prøv det - det ER nemt.

4 - 6 personer alt efter hvor meget is I kan spise!

5 modne, frosne bananer u. skræl
250 g. frosne blåbær eller blandet bær
ca. 3 spsk. plantemælk eller citronsaft 
1 tsk. vanille eller ½ stang vanille

Det kræver at du har frosne bananer u.skræl i fryseren. 
Når jeg kan se, at jeg ikke når at spise/bruge en banan inden den bliver meget overmoden, så skærer jeg den ud i mindre stykker og kommer den i fryseren - så jeg senere kan lave f.eks. Is.
Så har du banan og bær i fryseren - kan du altid lave is 
- når det behov opstår ;-)

Jeg tager de frosne frugt og bær ud af fryseren ca. 20 minutter før end jeg skal lave isen - dvs. ½ time før end servering.

Blend banan, bær og plantemælk eller citronsaft sammen- kan også gøres med en stavblender, så bliver det bare en grovere is.
Smag eventuelt til med vanille - og server...
Her er Isen pyntet med jordbær mynteblade, det kunne også være hakket 70% chokolade.

Variation: Blend et par jordbær mynte eller almindelige mynte blade med, og så har du mynte-blåbær-banan is ;-)

lørdag den 17. februar 2018

Grønne, grønne frikadeller med hvide bønner

Rigtig gode.
De smager grønt, så du skal ikke servere grønt til dem. Men f.eks kogte kartofler eller bagte sød kartofler og en tomatsauce. Frikadellerne er også gode kolde på rugbrød, gerne med lidt sennep.
ca. 12 stk.
Her på rugbrød
½ broccoli, både hoved og stilk
½ squash med skræl
2 løg hakkede
3 fed hvidløg hakkede
2 tsk. no egg eller to 2 æg
1 dl havregryn eller lidt mere
50 g mandler hakkede
1½ dl kogte hvide bønner
1 spsk.
chiafrø/ hampefrø halvt af hver eller sesamfrø
1 tsk. salt
friskkværnet peber
fedtstof til at stege i

Skræl broccolistilken og skær den i små stykker, Skær broccolihovedet i små stykker
- kom det hele i en skål.
Skær squash i små stykker og kom i skålen.
kom de hakkede løg i skålen og de hakkede hvidløgsfed.
Kom de hakkede mandler i skålen.
Bland no egg  med havregrynene og kom dem i skålen.
Bruger du æg så slå dem ud i en kop, og kom de to æggeblommer med hvider i skålen.
Kom de kogte hvide bønner uden vand i skålen.
kom salt og peber i skålen.
Blend det hele med en stavblender
 og se om du skal have mere havregryn i farsen, for at det bliver til en god frikadelle fars.
Varm fedtstoffet op på en pande, og form 12 frikadeller med en ske og din hånd, og sæt dem på panden.
Steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side.

De hvide bønner , der kan du koge en stor portion og fryse dem ned i mindre portioner eller købe dem i dåse. Køber du dem i dåse, skal du bruge en ½ dåsefuld og fryse resten ned.

fredag den 16. februar 2018

Linse Farsbrød med grøntsager.

Smager godt og er lige så god kold med rugbrød dagen efter.
2½ dl grønne linser
½ l grøntsagsboullion
1 laurbærblad
Eller en dåse kogte øko linser

2 løg
4 stilke selleri hakket
½ broccoli hakket både stilk og hoved
1 spsk. olie
2 tsk. timian
2 tsk. oregano
Salt, peber
4 fed hvidløg
300 g champignon/ en lille bakke
4 sød kartoffel skrællet og hakket
1 rød peberfrugt hakket
3 gulerødder hakket
1/3 flaske tomat moste eller  1 dåse moste tomater
3 laurbærblade
2½ dl havregryn eller lidt mere
Evt. lidt grovmel ca, 5 spsk. Jeg brugte fuldkorns speltmel.
2 spsk. Tamari sause eller soya sause.

De grønne linser koges i  grøntsagsboullion med 1 laurbærblad i en time og afkøles. Eller du køber en dåse kogte økologiske linser og hælder vandet fra i en sigte.
Svits løgene i olien i 3 – 4 minutteri en gryde, tilsæt de hakkede hvidløgs fed i et par minutter tilsæt resten af grøntsagerne, og rør rundt, lad det svitse videre i 5 minutter under omrøring.  
Tilsæt de moste tomater, oregano, timian, laurbærblade, boullion og lad det hele koge i 20 minutter.
Blend denne grøntsags blanding med en stavblender.
Kom grøntsagerne sammen med de kogte linser. 
Vend rundt og tilsæt havregryn, så det bliver en god fars sammen med lidt grovmel.
Smag til med soya, salt og peber.

Kom farsen i en form eller ildfast fad, og bag farsen i 1 time ved 180 grader. 



Her er farsbrødet på rugbrød med ærtespirer :-)

søndag den 11. februar 2018

Rødbeder med dadler og valnødder

Et meget lækkert tilbehør til middagen eller frokost.
3- 4 personer
ca. 600g rødbeder dvs 2 store rødbeder, eller en pose frosne øko rødbeder i både
2 løg gerne rødløg
6 Dadler eller Figner eller Strøfigner/ dadler som kan købes i 225g. poser.
3 spsk. mørk balsamicoeddike
2 tsk. timian
2 spsk. olivenolie
salt - friskkværnet peber
50 g valnødder eller mandler
evt. hakket persille

Skær de friske rødbeder ud i tynde både. Kom dem i et oliesmurt ildfast fad/ form. Bruger du frosne rødbeder, så hæld dem ud i fadet.
Skær løgene i tynde både, og kom dem oven på rødbederne.
Skær figner eller dadler i tynde strimler, eller åben posen med strøfigner/dadler og tag en tilsvarende portion, og kom det i fadet .
Bland balsamicoeddike, olie, salt og peber, og hæld det udover rødbeder, løg og den tørrede frugt.
Bag retten ved 180 grader i 45 minutter i ovnen.
Hak valnødderne. Rist dem i få minutter på en tør pande, imens du rører rundt i dem.
Når retten er færdig, så strø valnødderne ud over retten inden serveringen.
Drys eventuelt med persille.

God Morgengrød

Som inspiration :-)
Brug din favoritgrød så som havregrød, boghvedegrød, Byggrød, hirsegrød, eller en af de gode grødblandinger vi kan købe.

Inden du koger grøden, så forbered det du vil toppe grøden op med.
Skyl de friske bær, skær frugt ud, hak mandler osv.

Jeg har her brugt til en portion;
Havregrød af ca. halvt vand og halvt havregryn, jeg har haft stående i gryden i blød natten over.
en skivet banan
en mandarin i halve både
en håndfuld friske blåbær.
nogle drys kanel
8 hakkede mandler
en lille håndfuld Gojibær
en lille håndfuld store rosiner( Jumbo rosiner)

Du kan bruge andre frugter så som æble, pære, appelsin, blommer - alt efter hvad du nu har.
Du kan selvfølgelig også bruge andre bær som f.eks. jordbær og hindbær.
Du kan bruge tranebær istedet for rosiner.
Kanel giver dybte i smagen, og det kunne også være ingefær, gurkemeje, vanilje, kardemomme. 
De hakkede mandler giver knas til grøden, det kunne også være hasselnød eller valnød.
Det er godt at have banan med for den søder grøden sammen med rosinerne, og så behøver du ikke sukker. Samt mandarin giver syrlighed.

Bring grøden i kog, og bruger du frosne bær skal de med her i grøden.
Rør  i et til to minutter , til grøden er færdig.
Tag gryden fra varmen, og kom grøden i tallerkener.
Drys med kanel, og hakkede mandler
Top op med  bananskiver og halve mandarinbåde.
Drys med Blåbær.
Drys med gojibær.
Drys til sidst med rosiner
Server.

torsdag den 8. februar 2018

Raw vegan chashew hindbær kage.

Super lækker ”cheescake” som er så god, så jeg måtte forsøge mig ud i at lave en, da jeg holder virkeligt meget af de her slags kager :-)
en almindelig rund kage, ca. 8 - 10 stykker

Ingredienser:
Bund:
2½ dl. Hakkede dadler uden sten – hvis de ikke er bløde, er det godt lige at sætte dem i blød i vand i et par timer inden brug, og så hælde vandet fra inden brug.
3 dl. Mandler
½ tsk vanilje
lidt koldt vand
Kagefyld:
3 dl. Cashewnødder i blød sat i vand i mindst 8 timer.
1 dl. Sirup
2 tsk. vanilje
1 dl. citronsaft
1 tsk. fintrevet citronskal
¾ dl. kokosolie smeltet
2½ dl. hindbær friske eller optøede, eller andre friske bær
Pynt: Rødbedepulver og chokoladenibs eller hakket mørk chokolade og friske bær.

Kagen:
Start med at sætte cashewnødderne til fyldet i blød i vand i mindst 8 timer – gerne natten over.
Bunden:  Kom mandlerne i en blender, og blend dem i mindre stykker.
Hæld vandet fra dadlerne, hvis de har været sat i blød, og fjerne sten, og hak dadlerne i mindre stykker. Kom dadlerne i blenderen ned til mandlerne.
Tilsæt vanilje og blend - er dejen lidt tør, så tilsæt lidt vand en spsk af gangen, til bunden  kan samles.
Kom bunden i en springform/ form med løs bund eller anden slags form. Tryk bunden ud i formen, og kom formen med bund i køleskabet eller fryser.
Kagefyld: Hæld vandet fra cashewnødderne i en sigte.
Kom cashewnødderne i en blender.
Tilsæt sirup, vanilje, citronsaft og citronskal, samt smeltet afkølet kokosolie. 
Blend massen let sammen. 
Tilsæt bær og blend massen til en ensartet masse. 
Smag fyldet til, og tilsæt eventuelt mere sirup eller citron.

Tag formen med bunden fra køl, og kom fyldet ovenpå bunden.
Kom formen med kagen tilbage i køleskabet. Lad kagen sætte sig i ca. 6 timer.


Pynt som her med Rødbedepulver og Chokoladenibs 
eller med hakket chokolade, friske bær eller eventuelt spiselige usprøjtede blomster.
Server :-)
Kagen kan fryses uden pynt.

Krydret Kartoffelsuppe med mandelknas

En dejlig suppe med god smag.
Suppen er også helt fin til opvarmning næste dag.
4 personer.

4 almindelige løg hakket groft
4 hvidløgs fed hakket
2 spsk. olivenolie/ rapsolie/ eller kokosolie
12 mellemstore kartofler
2 store håndfulde skåret blegselleristykker
1 rød snackpeber i tynde skiver
4 gulerødder skåret i "mønter"
1 stykke 2 - 3 cm frisk ingefær, skrællet og skåret i tynde stykker
2 - 3 laurbærblade
½ spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret timian
2 tsk. karry
vand
1 spsk. grøntsags boullion pulver af god kvalitet
1 spsk. Tamari/ soyasauce
4 peberkorn eller et par drys Peber
Salt
Drys-knas:
8 mandler pr. person  hakket
blegselleri skåret i små stykker

Kom de hakkede løg i en gryde og svits dem i fedtstoffet i 3 - 4 minutter ved moderat varme.
Kom hvidløg i og svits dem med i et par minutter.
Kom kartofler, blegselleri, peberfrugt, gulerødder, ingefær i gryden og rør rundt.
Kom laurbærblade, oregano, timian, og karry i gryden, og vend krydderierne med grøntsagerne.
Hæld kogende vand i gryden, så det dækker grøntsagerne og er 2 - 3 cm over dem i gryden.
Kom peberkorn i retten.
Lad gryden med grønsagerne stå og smire - småkoge med låg på i ca. 30 minutter.
Rør rundt i gryden en gang imellem.

Forbered drys til suppen:
Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand og lad dem stå i 10 minutter. smut skrællen af mandlerne og hak mandlerne i grove stykker.  Kom mandlerne i en lille skål.
Hak blegselleri i mindre stykker, og kom dem i en lille skål.

Tag gryden fra varmen. Blend med stavblender suppen til en ensartet suppe.
Kom grøntsags boullion og tamari i suppen.
Rør godt rundt, og smag suppen til med salt.
Lad suppen varme op, og server.
Drys med  mandler og blegselleri stykkerne ved servering.