Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

onsdag den 23. november 2011

Sellerisnitzel

Er hurtig god mad, der smager godt!
4 personer
Et sellerihoved
Ost i skiver
rasp
1 sammenpisket æg
olie eller plantemargarine til stegning
Salt – peber

Skær sellerien i skiver efter det er skrællet. 
Kog selleriskiverne i 10 minutter i saltet vand. 
Hæld vandet fra sellerien. 
Tag skiverne og læg dem sammen to og to med ost imellem. 
Skær eventuelt skiverne i halve. 
Vend de sammen lagte selleriosteskiver i sammenpisket æg og derefter i rasp.
Kryder med salt og peber.
Steg de sammenlagte selleriostestykker i plantemargarine eller olie på en pande ca. 5 minutter på hver side.
Server de stegte sellerisnitzel med citronskiver og evt. kapers, sammen med kogte grøntsager og en salat eller råskost.

1 kommentar: