Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

lørdag den 30. november 2013

Rosenkål med parmesan og kapers

Godt sundt tilbehør :-)
4 personer
2-3 spsk. olivenolie
50 g fint revet parmesan ost
ca. saft fra ½ citron
400 g rosenkål
50 g kapers
2 fed hvidløg presset
evt. 1 spsk. honning

Rens rosenkålene, tag de yderste blade af og skær lidt af stokken, og del dem i kvarte. 
Svits rosenkålene i olien i ca. 10 minutter.
Kom salt og presset hvidløg ud over rosenkålene. 
Svits et minut.  
Vend citronsaft, kapers og eventuelt honning med kålen. 
Drys med parmassanost og server

fredag den 29. november 2013

Æblekage med makroner og havregryn

Næsten klassisk æblekage - jeg koger skrællen med og bruger både havregryn og makroner i denne opskrift. 
4 personer
2 spsk. smør
½ tsk. kanelstang
150 g havregryn
300 g knuste makroner
800 g æbler
ca. 130 g rørsukker
2 dl piskefløde
½ korn fra vanillestang  eller 1 tsk. vanille

Æblerne befries for kernehus og stilk, skæres i grove tern og dampes i en gryde med en lille smule vand. 
Tilsæt 100 g rørsukker og vanille. 
Lad æblemosen simre i 10 min.  
Mos æblemosen og smag den til evt. med rørsukker, men husk at der kommer havregryn med sukker og makroner i desserten også - så æblemosen skal bare ikke være alt for syrlig.
Smelt på en pande smør, og tilsæt havregryn, kanel og 30 g. rørsukker.

Varm det godt igennem i ca. 3 min. 
I en skål eller i portionsglas fyldes lag af æblemos, havregryn og knuste makroner –og et lag mere af æble, havregryn og knuste makroner. 
Stil desserten på køl. 
Ved servering piskes fløden til flødeskum og fordel skummet ovenpå æblekagen. 
Pynt eventuelt med drys af kanel.

tirsdag den 19. november 2013

Grove krydderboller

En gang imellem har jeg bare lyst til en lækker krydderbolle, og så foretrækker jeg de grove ;-) og de kan også bruges som burgerboller.
10 stk.
3½ dl. surmælksprodukt eller soyamælk 1 tsk. kardemomme
25 g. smør
50 g. gær
1 æg
2 tsk. rørsukker
1 tsk. salt
325 g fuldkornsspelt emmermelblanding eller anden grovmel
100g. havregryn blendet til mel
100 g. rugmel


Lun mælk og tilsæt smørret. 
Smuldr gæren og rør den i mælkeblandingen. 
Tilsæt æg, sukker, salt, kardemomme. 
Tilsæt havregryn og rugmel.
Kom speltmelet i . 
Ælt og lad dejen blive let og smidig.  
lad dejen hæve lunt tildækket til dobbelt størrelse, 1½  time. 
Kom mel på hænderne og tril dejen til store boller og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve  1 time. 
Bag bollerne 16-18 min. ved 180 grader.  
Skær evt. bollerne over og rist dem. 

Rodfrugtmos med gedeost

virkeligt lækkert tilbehør :-)
4 personer
800 g. skrællede rodfrugter... så som kartofler, gulerod, persillerod, pastinak, selleri, rødbede, sød kartoffel osv.
Her har jeg brugt kartoffel, gulerod og persillerod.
4 spsk. gede friskost
salt - peber
evt. lidt af koge vandet
4 fed hvidløg
drys: hakket ananassalvie eller andet grønt


Rodfrugterne skrælles, 
hvidløgsfedene pilles for skræl. 
Rodfrugter og hvidløg koges helt møre i vand uden salt. 
Hæld vandet fra og gem det til at komme lidt af det i mosen. 
Mos rodfrugter og hvidløg eller blend det. 
Rør mosen med gedeosten og evt. lidt af kogevandet.  
Smag til med salt og peber. 
Server mosen drysset med grønt

søndag den 17. november 2013

Pærekage med sprød smuldredej og marcipan.

Meget lækker og uimodståelig pærekage og dessert
Her pyntet med en af årets sidste smukke morgenfruer
4 - 5 personer
150 g. blødt smør
150 g. rørsukker
2 tsk. vanille
1 tsk. ingefær,
2 tsk. kanel
200 gr. mel - jeg har brugt en blanding af fuldkorns spelt og emmermel
2 dl. havregryn
100 - 150 g. marcipan
ca. 12 pærer
2 - 3  spsk.citronsaft
20 grofthakkede mandler som drys.


Pærerne skylles og befries for kerner og stilk.
Pærerne skæres i grove tern. 
De dryppes med citronsaft og vendes med 2 spsk. sukker og kanel, ingefær og vanille. 
Smør røres med sukker og havregryn, smulder derefter melet i smørblandingen til en grynet smuldredej. 
Marcipanen skæres i små tern og vendes i smuldredejen. 
Kom pærerne i et smurt ovnfast fad eller form.  
Drys smuldredejen over. 
Drys til sidst med de hakkede mandler.  
Kagen bages ved 180 grader i 20 - 25 minutter til kagen er sprød og gylden. Kagen serveres lun eventuelt med creme fraiche, flødeskum eller is

lørdag den 16. november 2013

Havre banan muffins

Lækre muffins  der også kan komme med som snack i madpakken.
ca. 16 stk.alt efter størrelse.
½ liter havregryn
2,5 dl yoghurt
2 æg
75 g. rørsukker
3 tsk. bagepulver
2 spsk.  sesamfrø
1 tsk. vanille
2 modne bananer
Fyld: hakket mørk chokolade eller hakkede valnødder eller små blåbær. 

Blend havregrynene. 
kom yoghurt, æg, vanille, bagepulver, æg, sesamfrø og bananer i blenderen. Blend dejen til den er ensartet. 
Beslut hvad du vil have som fyld i dine muffins. 
Del eventuelt dejen, så du kan få flere forskellige slags fyld.
Bland fyldet i dejen 
Kom dejen i muffins forme. 
Bag dine muffins i 20 minutter ved 180 grader. 
Disse muffins smager godt både lune og kolde.  

fredag den 15. november 2013

Bagte rødbeder med chili

Disse bagte rødbeder smager godt som tilbehør også kolde
4 -6 personer
chili som du har lyst, jeg har brugt 2 tsk. tørret chili
1 dl balsamico eddike
1 spsk. olivenolie
salt
700 g rødbeder


Rødbeder skrælles og skæres i kvarte. 
Rødbederne vendes med olie, chili og salt og kommes i en bradepande på bagepapir. 
Bages i ovnen ved 180 grader i 30 minutter. 
Rødbederne vendes derefter med balsamico eddiken. 
Rødbederne bages endnu 20 minutter, krydres eventuelt med salt og serveres.

tirsdag den 12. november 2013

Gulerødder med valnødder og appelsin

lækkert og nemt tilbehør!
2 personer
2 spsk. olivenolie
salt, peber
saft fra 1 appelsin
75 g valnødder grofthakket
400 g gulerødder
Drys: Jeg har brugt ananas salvie, det kan også være persille eller andet grønt


Skræl gulerødderne, skær dem i mindre pindestykker. 
Svits gulerødderne lige knap møre i olien med omrøring undervejs. 
Krydr med salt og peber. 
Kom valnødderne ved og hæld appelsinsaften henover gulerødderne. Lad retten simre, til saften er kogt ind. Server som tilbehør.

søndag den 10. november 2013

Indisk Linsesuppe

Krydret, cremet, lækker suppe med linser og krydderier
3- 4 personer
1 stort løg uden skræl
4 fed hvidløg uden skræl
1 stor bage kartoffel skrællet
1 æble uden kernehus og stilk
1 lille chilipeber
2 spsk.olivenolie
1 spsk. revet ingefær frisk eller 1 tsk. tørret
½ tsk. kardemomme
1 tsk.koriander
Peber
2½ tsk. kanel
1 tsk.karry
½ tsk. spidskommen
150 g. røde linser
8 dl. grøntsagsboullion
1 ds. kokosmælk
Saft fra ½ citron
Pynt: hakket mynteblade


Hak løg, hvidløg, kartoffel og æble groft. 
Skyl linsene i vand og hæld dem i en sigte. 
Svits grøntsager og æble i olien i 2 minutter.
Tilsæt chili, ingefær, kanel, kardemomme, peber, spidskommen,koriander. Svits dem med i 1 minut. 
Kom boullion, kokosmælk og linser i gryden. 
Lad suppen simre i 20 minutter. 
Tag chilipeberen op af suppen. 
Blend suppen. 
Varm suppen op og smag den til med citronsaft, salt og evt. andre krydderier. Server suppen og drys med friske hakkede mynteblade.  

lørdag den 9. november 2013

Boller med Urter.

Lækre boller med spændende god smag
25g. gær
2 dl. lunkent vand
1 æg
1 tsk. salt
1 tsk. honning
5 spsk. revet løg
2 tsk. fennikel
4 spsk. hakket persille
1 spsk. hakket frisk timian
2 spsk. frisk basilikum hakket
100 g. rugmel
350 g. speltmel eller anden mel

Rør gæren ud i lunkent vand. 
Tilsæt salt, æg, løg, honning, fennikel,krydderurter og mel. 
Ælt dejen godt. 
Lad dejen hæve ½ time. 
Ælt dejen og form den til boller. 
Lad bollerne hæve 20 minutter. 
Bag bollerne ved 180 grader i 18 -20 minutter. 
Godt tilbehør til sammenkogte retter og suppe.


torsdag den 7. november 2013

Rosenkål - gulerods Suppe med kokosmælk

En virkelig lækker suppe
4 personer
2 løg
4 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
7 - 8 dl grøntsagsbouillon
450 g. rosenkål
5 gulerødder
1 lille chili frugt eller 1 tsk. timian
2 dl. kokosmælk eller fløde
citronsaft
Salt - peber
Pynt: 1 stor håndfuld rosiner eller tørrede tranebær.

Orden rosenkålene ved at skære stok og de blade der er lidt brune af. 
Tag blade af rosenkålene ca. 5 - 6 stk. til hver person og læg dem til side. 
Skær gulerødderne i mønter. 
Skær rosenkålene i kvarte. 
Hak løg og hvidløg. 
Svits løgene i olien. 
Kom gulerødder og rosenkål i gryden sammen med grøntsagsboullion.
Kom den hele lille chili i suppen.  
Lad suppen småkoge i 10 minutter. 
Kom de rosenkålsblade du har taget af rosenkålene i kogende vand i ½ minut hæld rosenkåls bladene i en sigte og lad dem stå til servering.

Tag chilifrugten op af suppen. 
Blend suppen  og hæld den tilbage i gryden sammen med kokosmælk.  
Lad suppen koge op og smag den til med salt, peber og citronsaft. 
Server suppen med de hurtig kogte rosenkålsblade og rosiner som pynt