Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 12. juni 2011

Pyt i panden "Biksemad".


En svensk ret "pytt i pannen" ( lidt i panden), som her er lavet, så den er uden kød.
4 personer
3 løg grofthakket
8 kogte kartofler skåret i tern
4 gulerødder skåret i tern
½ kg. champignon skåret i kvarte
Salt – peber
1 æble skåret i små tern
8 skiver af syltede rødbeder skåret i tern
hakket persille
4 æg
3 spsk. rapsolie eller olivenolie

Svits løg i 2 spsk. olie tilsæt gulerødder og lad det simre i 7 –8 minutter til gulerødderne er blevet lidt møre, men stadig med bid. 
Tilsæt champignon og kartofler, rør det rundt tit – lad det simre til champignon har taget farve.
Smag til med peber og salt. 
Hæld biksenmaden op i et fad og hold det varmt. 
Steg 4 spejlæg på panden i resten af olien. Steg dem på begge sider. 
Pynt biksemaden med hakkede æbletern og rødbedetern. 
Placer spejlæggene ovenpå og drys med masser af persille. 
Server med soyasauce.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar