Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 14. april 2011

Kias Chokoladekage

Her pyntet med forårsvioler og flødeskum :-)
200g. plantemargarine
200g. sukker
2 tsk. vanille
3 æg
6 spsk. cacao
50 til 100g. mørk chokolade hakket
1 spsk. kaffepulver
200 g. hvedemel eller speltmel
1½ tsk. bagepulver
1dl. mælk eller soyamælk
1dl. kogende vand
Det hele hældes i ovennævnte rækkefølge i en blender eller stor skål og røres til en homogen masse. Kommes i en lille bradepande og bages ca. ¾ time ved 180 grader, alt efter formens dybde.
Det er en kage, som min datter Kia da hun var 12 år, fandt på at lave, da hun ikke havde tålmodighed til, at først skal margarine og sukker røres og æggene skal i dejen en ad gangen osv. sådan som vi laver almindelige chokoladekager. Hun kom det hele i blenderen på en gang, sammen med ekstra mørk chokolade og kogende vand og så ind i ovnen 
- og det blev en super god meget tung, fugtig og intens smagende kage, der smager særligt godt sammen med flødeskum eller vanilleis. Vi har flere gange også brugt den til fester som dessert med is og frugt.

2 kommentarer:

  1. Jeg håber Kia bager den til mig en dag... Jeg kan lige forestille mig at hun bruger den præcist samme fremgangsmåde selvom hun ikke er 12 år længere :) .. Hvis den smager ligeså godt som Kia så bager jeg den sgu selv.

    SvarSlet
  2. god ide... den smager virkeligt godt. mange hilsener Lue :-)

    SvarSlet