Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

fredag den 29. april 2011

Æblekage

Varm æblekage... lækkert... altid!
4 personer
Princippet er, at du ser hvad du har, som vil kunne bruges, har du ikke det hele, bruger du mere af det du har. 
Udfra at retten skal indeholde æbler, æg, sukker, mel/gryn, fedtstof og portions størrelsen bliver jo derefter.
4 - 6 æbler i tern
kanel
vanille
rosiner eller hakket abrikos eller dadler
2 æg
2 dl. speltmel eller hvedemel
2 dl havregryn eller groft mel
2 skiver rugbrød smuldret/revet
1 dl rørsukker
1 dl kokos
100 g plantemargarine eller smør
evt. en rest marcipan eller hakkede mandler - kan udelades

Æbler – skæres i tern og kommes i smurt ildfast fad. Henover drysses kanel , vanille og en håndfuld rosiner.
Der laves en smuldredej af; æg, mel, havregryn, rugbrød smuldret, rørsukker, kokos, smør eller plantemargarine, og måske en rest marcipan revet  i.
Dejen smuldres over æblerne. 
Bages ved 180 grader i ca 20 - 25 minutter.
Server med Creme fraiche :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar