Asparges og appelsiner sammen smager helt fantastisk godt. Friske asparges er til at købe et par uger endnu og de er jo bedst. Der kan bruges frosne asparges til denne opskrift - så vil jeg koge dem op og lægge dem i tarteletter og hælde appelsinsovsen over.
1 bundt asparges
2 appelsiner økologiske
1 dl. urteboullion herbamare
1 spsk smør
1½ dl fløde 13
Salt – peber
Pynt med appelsin i skiver og persille
Knæk bunden af aspargesene og kog dem i 5 minutter i vand med salt.
Skræl tynde strimer af ½ af en af appelsinerne.
Pres saften af appelsinerne og hæld det i en gryde sammen med boullionen, lad det simre nogle minutter sammen med appelsinskal strimlerne.
Rør smør og fløde i, pisk og smag det til med salt og peber.
Server aspargesene fordelt på tallerkener med appelsinsovsen hældt over, drysset med lidt persille og et godt brød til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar