Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 7. juni 2011

Krydrede Ananas Ris


Ris kan jeg aldrig få for meget af - kan bruges til næsten alt, og her i en krydret version med ananas der giver risene et frisk pift. 
Glæd dig selv ved at bruge frisk ananas - det gør noget smagsmæssigt. 
4 personer
½ frisk ananas eller en ds. ananas i små tern
3 spsk. rosiner
1½ spsk. rapsolie
3 forårsløg hakket i små stykker
30 g. cashewnødder
1 tsk. sød chili
1 tsk. paprika
1 tsk oregano
2 tsk. citronsaft
1 fed hvidløg knust
3 dl. ris
5 dl. grøntsagsboullion

Ananas skære i små stykker og svitses med rosinerne i lidt olie i 2 – 3 minutter. Stilles til side. 
Forårsløg svitses i olie i 2 – 3 minutter. Nødder, chili, hvidløg, oregano, paprika og ris svitses med i 1 minut. 
Boullion hældes ved og risen koger i 15 – 20 minutter. De sidste 5 minutter tilsættes ananas og rosiner.  
Serveres sammen med en sammenkogt ret, eller til grøntsagspandekager med en salat
Bruger du en rest kogt ris, som du havde i forvejen, så spring kogefasen over og tilsæt 1 tsk. koncentreret  boullion uden væde sammen med ananas og rosiner.

Kan laves til en hovedret, ved at tilsætte flere grøntsager; grofthakket spidskål og revet gulerødder, revet squash og tofu i tern - og så tilsætte det dobbelte af krydderier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar