En super lækker nem
dessert.
Du kan også bruge blåbær, brombær, æbler, pærer eller
fersken i kagen
4 -6 personer
4 rabarber stilke
125 g. Jordbær
125 g. hindbær
1 spsk. kanel stødt
2 spsk. rørsukker
125 g. smør
150 g. hvede eller speltmel
80 g. rørsukker
100 g. mandler, hasselnødder eller valnødder finthakkede
5 spsk. kokosmel eller kokosflager hakkede
evt. 2 - 3 dl. creme fraiche
Skær rabarberne i tynde skiver.
Halver jordbærrene.
Vend
Jordbær, hindbær og rabarber med kanel og 2 – 3 spsk. rørsukker.
Smør et
ovnfast fad med lidt smør.
Fordel frugten i fadet.
Smuldre resten af smørret i
melet og kom sukker, nødder og kokos i og rør dejen sammen.
Drys dejen over
frugterne.
Bag Kagen ved 180 grader i
ca. ½ time
Server den lune kage sammen med creme fraiche
Hej! Jeg er lige blevet fast læser af din blog, da jeg finder den dejligt inspirerende. Min mand har levet primært vegetarisk i lang tid og har nu besluttet at være helt vegetar. Jeg kan mærke at jeg selv og vores to børn er på samme vej, men tanken om alt eller intet er stadig lidt svært for mig, derfor tager jeg det stille og roligt. Hvad mener du om små børn og vegetarisk livsstil? Vores familie har også meget svært ved at forstå disse valg, har du nogle råd til hvordan man kan håndtere dem (de føler næsten det er et angreb på deres måde at leve på, når vi vælger en anden vej)? Sikke en masse spørgsmål - egentlig ville jeg bare sige tak for en god blog som kan give min mand og jeg noget mere inspiration udi den vegetarisk-kulinariske verden!
SvarSlet- Charlotte
Kære Charlotte.
SvarSletTak for dine søde ord. Jeg kom lige fra at svare...men jeg huskede det nu. Så du får en længere historie ;-)
Umiddelbart har jeg det sådan, at vi skal ikke vælge at blive vegetar før end vi simpelt hen ikke kan lade være og det er helt naturligt valg for os. For så er vores krop parat og samtidigt er vi en del af et samfund, hvor det ikke er naturligt. Det bliver dog mere almindeligt- specielt i storbyerne, men der er stadig aller flest af kødspiserne :-).
Og jeg møder da selv det, at det kan være svært at komme ind på et spise sted uden for de helt store byer og kunne vælge noget at spise.
Jeg kender selvfølgelig godt den reaktion som familien og venner kommer med, og det kommer jo af, at de som du selv skriver ikke forstår vores valg , da de jo ikke selv er der - og at de vil vores bedste.
Jeg har bl.a. lært, at når jeg er til fester, arrangementer på skoler, institutioner, arbejdsplads eller lignende - at jeg har noget mad med, eller i det mindste en lille madpakke som jeg kan spise uden at gøre et stort nummer ud af det, eller lade mig mærke med det. For mange gange ved jeg ikke, om der er noget jeg kan spise, især da jeg også er hvede allergiker.
Det at de fleste mennesker endnu ikke ved hvad de skal gøre, eller hvad de kan servere for mig, var egentlig det der fik mig til at lave min blog om vegetarmad... for at alle kan finde inspiration der og bruge bloggen - også når de skal have en vegetar eller flere på besøg.
Jeg har en datter som i en alder af 8 år nægtede at spise kød, og ville spise det samme som mig. Og det gik godt... men hun har mødt meget modstand - det har så også gjort hende stærk ;-)
Jeg lavede den aftale med hende dengang, at hun skulle blive ved med at spise fisk en gang imellem, da jeg så vidste, at hun fik alt hvad hun behøvede for at vokse rigtigt. Hun er fortsat med at spise fisk og jeg spiser selv fisk en gang imellem og det gør det nemmere, når vi er på besøg hos andre, at sige at vi spiser det. Når jeg er stresset i perioder kan jeg mærke at min krop også råber på fisk...Er jeg i balance har jeg overhovedet ikke brug for det, og i lange perioder har jeg ikke lyst til det, så jeg tror jeg inden længe helt stopper med at spise fisk, men det er ikke et "must" for mig at stoppe.
Med kødmad og kød i alle afskygninger har jeg det sådan nu, at det er slet ikke mad for mig mere . Min krop reagerer ikke på kødmads dufte eller synet af det med lyst eller sult mere... det har jeg syntes var forunderligt og lidt mærkeligt. For jeg står da stadig og laver kødmad til min hjemmeboende søn som er teenager og nærmest vil have "Huleboerkost" ;-) og til jul har jeg det meste af min familie på besøg, og vi er jo mange, da jeg har 9 voksne børn med kærester og børnebørn, og der laver jeg masser af kødmad til dem
også udover alt det grønne.
SvarSletHelt små børn har jeg automatisk ladet være vegetarer og så med lidt fisk når de var 1 år og de er først senere begyndt at vælge kød selv, da de så deres far spiste kød, og det gjorde jeg også dengang dog aldrig vildt meget , indtil for 16 år siden hvor jeg helt skippede kødet. Så min yngste søn kan ikke huske, at han har set mig spise kød... det er måske derfor han har denne huleboerkost lyst - hans måde at lave "oprør" på ;-)
Mht. familie er der kun at være forstående og svare på deres spørgsmål, hjælpe med at finde opskrifter og inspirere dem, når de er parat, og vente på at de er parat. Eventuelt tilbyde at tage en ret med, som de også kan smage, når I er sammen.
De handlemønstre vi har i forhold til vores mad ligner meget dem vi har i mange andre sammenhænge. Mad er meget mere end mad, det er også tryghed, følelser, erindringer, nydelse og glæde - derfor møder du og I også stor modstand, når I er anderledes og tager anderledes valg.
Så mit eget valg har været, at lade min datter være vegetar, og det har også presset mig til at gøre noget ud af vegetarmaden, da det så ikke kun var mig der var det, samtidigt med at hun kan spise fisk, og det gør det hele meget nemmere i mange situationer.
For selvfølgelig kan vi leve af at være vegetarer uden fisk, det kræver bare en større viden og indsigt i hvordan man gør, også som teenager og ung voksen, som tager noget tid at sætte sig ind i, og så at have en stor lyst til den mad. Jeg har især bemærket at teenager sønner meget bevidst vælger kød til og ikke har det godt med at undvære det, i de perioder hvor de vokser meget,men jeg har jo heller ikke haft vegetar sønner - de er bare blevet "proppet" med meget grønt, da de ikke har fået serveret kød hver dag ;-)
Mange hilsener Birthe Lue