Her er nogle brød der smager godt til det meste og som laves på en pande - så de er også gode, når du er et sted, hvor du ikke har en ovn f.eks at lave over bål. Super til alle retter hvor der er noget væde ved, som brødet kan dyppes i.
Ca. 15 stk.
4 -5 dl. hvede eller speltmel
½ tsk. salt
2 spsk. rapsolie
Ca. 1½ dl. vand
En stak chapati brød |
Melet blandes med salt.
Olien dryppes i og dejen røres til en grynet konsistens.
Vandet hældes ved lidt ad gangen. Æltes til en god dej.
Hæver under fugtigt viskestykke i 1½ time.
Dejen æltes igennem og deles i 15 portioner som trilles til kugler.
Rulles ud på melet bord med en kagerulle, der også er drysset med mel.
Bages på tør pande i 1 – 2 minutter på hver side.
Variation ved bålet ; Smør brødet med lidt smør og drys med kanel og sukker. Rul brødet sammen og spis det som en bål ”kanelsnegel” til kaffen.
Brødene smager bedst, samme dag de er lavet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar