Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 17. december 2019

Rødkålssalat med mandariner og æble.

Dejligt tilbehør til al vintermad.
en stor skål salat.

4 mandariner
1/4 rødkål hakket fint.
1 mindre rødløg hakket fint
4 blade grønkål
50 g mandler, eller som her bagte kikærter med garammasala,
2 søde æbler 

Dressing:
1 fed hvidløg mast
saften fra den ene af mandarinerne
1 tsk. sennep.
2 spsk god vineddike jeg har brugt hindbær eddike
4 spsk olivenolie
salt og peber

Skræl og del de 3 mandariner i både, der skæres i mindre stykker.
Hak rødkål fint.
Hak rødløg fint
Tag midterribberne fra grønkålen, og hak den fint.
Skær æblerne i både, fjern kernehus og skær æblerne i mindre stykker
Brug mandler som hakkes,  eller
kom kogte kikærter på en bageplade og vend dem i  1. spsk. Garam Masala. 
Bag kikærterne i ovnen i 25 minutter. afkøl dem.
Bland mandariner, rødløg, rødkål, grønkål og æbler i en skål.
Drys med de bagte kikærter eller mandler.

Rør dressingen sammen og smag den til - hæld den over salaten.
Variation: Kan du ikke få mandariner så brug appelsiner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar