Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 12. april 2011

Mexicanske Majs Chips

4 personer
2 spsk. olivenolie
2 løg gerne rødløg
2 fed hvidløg hakkede
1 peberfrugt
1spsk. balsamico eddike
1 tsk. sukker
½ tsk. chili
350 g majskerner eller 1 ds. Majs
1 ds. hakkede tomater
200 g majschips tacos
150 g reven ost eventuelt vegansk ost
¼ l creme fraiche eller soja fløde
Olien opvarmes og løgene svitses klare. Tilsæt tomater, peberfrugt, balsamico, sukker og chili. Kog  mindst 6 – 7minutter, gerne meget længere det giver en "dybere smag". Husk der så skal tilsættes vand undervejs så sovsen ikke brænder på.  Majs røres i og koger med de sidste 5 minutter. 
Chipsene lægges lagvist i et fad med sovs og revet ost. Slut af med ost. Creme fraiche smøres på toppen. Bages i 15 minutter ved 200 grader. Drysses med purløg.
Variation; Chips kommes i fad med cremefraiche og derefter ost henover og sættes i ovnene i 15 minutter ved 200 grader. Majs-tomatsovsen serveres ved siden af. Serveres med Ris
Jeg serverede det med Guacemole og en rest kogte ris, stegt på panden med lidt olie og krydderier.
Guacemole
2 modne advokadoer
1 tomat
1 spsk. citronsaft
1 fed hvidløg
lidt chili
salt
Advokadoerne skrælles og stenene tages ud, moses eller blendes sammen med resten af ingredienserne og smages til.Kan tilsættes lidt creme fraiche, hvis du vil have konsistensen mere cremet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar