Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 19. august 2011

Lasagne med Broccoli og Ærter

-  en god Lasagne med grønt fyld!
4 personer
400 g broccoli i meget små buketter og stænglen skåret i små tern
1 stort løg hakket
2 spsk. olivenolie
250 g. champignon skivet
2 fed hvidløg knust
250 g. ærter
½ tsk.spidskommen
1 spsk. oregano
½ tsk. paprika
lidt cayennepeber
salt-peber
30 g. smør
4 spsk. mel
ca. 4 dl grøntsagsvand og/ eller mælk
et drys revet muskatnød
1 bdt. persille hakket
ca. 400 -500 g lasagneplader
150 g. ost gerne mozzarella

Fyldet; Broccolien koges i 5 minutter. 
Hæld vandet fra og gem det til sovsen.   
Løget svitses i olien, champignon og hvidløg tilsættes og svitses med. Spidskommen, oregano, paprika, cayennepeber, salt, peber  tilsættes og lad grøntsagerne simre i 4 - 5 minutter. 
Broccoli og ærter tilsættes og gryden tages fra varmen

Saucen; Lav en opbagning af smør og mel der piskes sammen og grøntsagsvand/ mælk piskes i lidt efter lidt. Smag saucen til med muskat, peber og salt. Persille tilsættes saucen.

Lasagnen; Et ovnfast fad smøres med olie og der lægges først et lag lasagneplader og derefter et lag grøntsager og et lag sauce. Fortsæt sådan til det hele er brugt. Det øverste lag skal være saucen. 
Osten skæres i skiver eller rives groft og kommes øverst. 
Lasagnen bages i 25 – 30 minutter ved 200 grader.
Server med en stor skål blandet salat eller tomatsalat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar