Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 30. august 2011

Champignon farseret Spidskål med Hasselnødder

Rigtig god sensommer ret med en mild smag.
4 - 5 personer
2 spidskål
25 g. smør eller olie
Et drys muskatnød
300 g. champignon
2 store løg
olivenolie
1 dl. fløde eller sojafløde
1 dl. hasselnødder
3 spsk. havregryn
3 spsk. rasp
2 æg eller 2 spsk. hørfrø pisket i 6 spsk. vand
persille eller dild til drys

Spidskålene deles hver i 4 dele og de groveste stokke skæres fra. 
Kålen lægges i kogende vand og koger 5 minutter. 
Vandet hældes fra og kålen snittes groft.
Smør smeltes i en gryde og kålen vendes rundt i smørret indtil det er næsten mørt med lidt bid. 
Der tilsættes revet muskatnød. 
Champignon og løg hakkes og svitses i olie og blandes med fløde, havregryn, rasp, finthakkede nødder og æg. Tilsæt salt, peber. 
Halvdelen af kålen kommes i et smurt ovnfast fad. 
Champignon – nødde farsen lægges ovenpå og resten af kålen fordeles over igen. 
Læg låg på eller folie og bag retten ved 200 grader i ½ time. 
Server retten drysset med hakket persille eller masser af frisk dild og tomatsalat eller gulerodsråkost med citrondressing

Ingen kommentarer:

Send en kommentar