Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 31. marts 2012

Tallerken Salat

Altid godt at lave og lækkert for øjne og mave ;-)
1 – 2 personer alt efter om det er tilbehør eller en selvstændig frokostret

Salatblade og gerne også små nye mælkebøtteblade – de er gode for for fordøjelsen
2 kogte kartofler i tern
1 tomat skåret i både
1 hårdkogt æg, moset med en gaffel
1/3 agurk i tern
1 avocado i skiver
friskklippet purløg
1 spsk. sesamfrø- ristet i 2 minutter på en tør pande, er et godt mineraltilskud, smagen fremhæves ved at de lige tørristes
Dressing:
1 – 2 tsk.god sennep
2 spsk. olivenolie
½ - 1 fed hvidløg knust
salt –peber
½ tsk.oregano
½ tsk. basilikum
saft fra ½ citron
lidt vand
Anret det hele ovenpå salatbladene.
Klip purløg over og drys med sesamfrø. 
Pisk dressingen sammen og smag den til – her er dressing til mere end en person. 
Hæld dressingen over salaten eller server den til. 
Salaten smager godt som den er og mætter fint. 
Server eventuelt sammen med ristet rugbrød eller grovboller

Ingen kommentarer:

Send en kommentar