Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 29. marts 2012

Citron-marcipankage med appelsin- eller blommesauce

Dejlig kage både til weekend og til fest
Citron-marcipankage med Appelsinsauce
ca. 6 personer
Kagen:
200 g. smør
150 g. rørsukker
100 g. marcipan groftrevet
3 æg
250 g hvede eller speltmel
1 tsk. bagepulver
fintrevet skal og saft fra 1 citron

Appelsin eller Blommesauce:
Saft, fintrevet skal og appelsinkød fra 2 appelsiner eller 
6 blommer skåret i  både
6 spsk. rørsukker
100 g. mandler grofthakkede
½ dl. cognac
½ l. creme fraiche

Pisk smør og sukker sammen til det er luftigt. 
Tilsæt marcipanen og pisk det med. 
Pisk æggene i et ad gangen . 
Bland citronskal og saft i dejen. 
Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. 
Kom dejen i en smurt tærteform. 
Bag kagen ved 180 grader i ½ time.
Kom sukker i en gryde og lad sukkeret smelte og blive lysebrunt –pas på sukkeret er så over 100 grader varmt. 
Kom appelsinsaft og skal eller de delte blommer i gryden sammen med de hakkede mandler. 
Citron-marcipankage med blommesauce
Lad saucen koge under omrøring og skru ned for varmen. 
Tilsæt cognac og lad saucen stå og simre i 5 – 6 minutter.
Server kagen sammen med den lune appelsin- eller blommesauce og creme fraiche.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar