Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 15. marts 2012

Æblekage med rugbrød, havregryn, kokos og mandler

Jeg servere her æblekagen varm - kan selvfølgelig også spises kold.
Jeg beholder skrællen på æblerne, det giver en grovere æblemos.  
Æblekagedrysset er uden smør, med rugbrød og kokos der giver god smag samt mandler, der gør at det knaser. 
Har du drys eller æblemos tilovers, så server det ovenpå grøden eller ymer til morgenmaden næste dag.
4 personer
Æblemos:
1 kg æbler – skåret ud i tynde både der halveres
kornene fra 1 vanillestang eller 1 tsk. vanillepulver
ca. 100 g rørsukker
1 dl. vand
Æblekagedrys:
100 g havregryn
50 g rørsukker
50 g. kokosmel
50 g. mandler hakkede
3 skiver rugbrød fintrevet
eventuelt 1 – 1½ tsk. kanel
1 spsk. kakaopulver
Topping
2½ dl piskefløde pisket til flødeskumeller sojafløde eller kokoscreme pisket til skum
4 tsk. Kakaopulver som drys igennem sigte

Æblemos:  Skær æblerne ud og fjern kerner og stilk. 
Bland vanillekorn og æbler i en gryde, og hæld vand ved så æblerne nærmest dampes og selv afgiver væde undervejs.   
Lad æblerne småkoge til de er møre og udkogte. 
Tilsæt lidt mere vand så de ikke koger tørre undervejs.   
Smag æblerne til med sukker. 
Sæt gryden tilside med låg på, så æblerne holdes lune. 
Æblemosen kan selvfølgelig også spise kold. 
Pisk fløden til flødeskum.
Rugbrød, gryn, mandel, kokos drysset
Drys:  Riv rugbrødet fint eller blend det og bland det med havregryn, de hakkede mandler, sukker, kokosmel, kakao og eventuelt kanel - på en pande. 
Rist blandingen på panden imens du rører i det, indtil sukkeret smelter. Blandingen skal ikke blive brændt. 
Kom blandingen i en skål når den er let lysebrun, så den ikke rister videre på den varme pande.
Læg æblemos og rasp lagvis i portionsglas. 
Kom en stor skefuld flødeskum på toppen. 
Drys med lidt kakaopulver og server med det samme :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar