Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 20. marts 2012

Pirogger med Auberginemos

Brug dem til aftensmad, frokost eller som snack ;-)
8 Pirogger med Auberginemosfyld eller 2 – 4 portioner Auberginemos alt efter hvad du servere Auberginemosen sammen med.
Auberginemos:
1 aubergine halveret på langs
1 rød peberfrugt halveret uden kerner og stilk
ca.3 spsk. olivenolie
55 g. linser røde eller grønne
2 fed hvidløg
1 chili uden kerner og hakket, eller så meget chili som du kan lide.
en stor håndfuld frisk hakket persille og persille til drys
salt –peber
citronsaft

Pirogger:
ca. 8 stk
½pk. gær
2 dl lunkent vand
½ tsk salt
1 dl. creme fraiche eller skyr
50 g. rugmel
ca. 400 g. spelt eller hvedemel
1 æg pisket sammen med en gaffel

Auberginemos: Dæk  linserne med vand i en gryde sammen med laurbærblad og kog linserne i 20 minutte under låg.
Smør auberginen og peberfrugten med lidt af olivenolien og bag eller grill dem i ovnen i 10 minutter eller til de er møre og blevet lettere brune. 
Tag grøntsagerne ud af ovnen , afkøl dem lidt og hak dem. 
Blend eller pisk auberginer, peberfrugt, linser, hvidløg, chili og persille. 
Rør olien i mosen. 
Smag mosen til med salt, peber og citronsaft.   
Brug Auberginemosen i Piroggerne, eller spis mosen sammen med kogte brune ris og brug mosen til at smøre på brød til f.eks. frokost.

Auberginemos med kogte Ris
Pirogger: Rør vand og gær sammen. 
Tilsæt salt, creme fraiche, rugmel og speltmel. 
Lad dejen hæve 1 time.  
Ælt dejen igennem og del dejen i 8 stykker. 
Rul hver stykke dej ud i en cirkel. 
Fordel fyldet på dejen, pensl dejen med sammenpiskede æg og fold dejen til en halvmåne over fyldet og tryk kanten rundt med en gaffel. 
Pensel Piroggerne med det sammenpiskede æg. 
Bag Piroggerne  ved 180 grader i 15 – 18 minutter

1 kommentar:

  1. Uhm, de ser gode ud de piroger. Det skal vist prøves en dag.

    SvarSlet