Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 29. september 2011

Tiramisu roulade

En lækker kage
En roulade
Rouladebunden:
4 æg
120 g. rørsukker
60 g. hvedemel
60 g. kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
Lidt rørsukker til drys

Tænd ovnen på 180 grader. 
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. 
Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen. 
Fold dejen sammen med en dejskraber. 
Kom dejen på en bageplade med bagepapir. 
Bag rouladebunden i ca. 8 minutter til den er gylden. 
Vend bunden ud på et sukkerdrysset stykke bagepapir og lad den ligge lidt inden det øverste bagepapir trækkes af.

Creme:
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g. rørsukker
korn fra en vanillestang
250 g. mascarpone, som er italiensk friskost
1 dl. meget stærk kaffe
evt. kakaopulver  til pynt

Rør æg, vanille og sukker hvidt og skummende. 
Tilsæt mascarpone og rør den i. 

Stænk rouladebunden med kaffen og spred cremen ud på bunden og rul den forsigtig sammen og pak bagepapir stramt om rouladen. 
Sæt rouladen på køl gerne til næste dag. 
Serveres evt. med kakao drysset over. 
Her har jeg stillet rouladestykkerne på højkant og pyntet med citronmelisseblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar