Det er ikke så svært at lave Bagels og de kan også drysses med solsikke eller sesamfrø lige inden de sættes i ovnen.
Du kan undlade rosiner og kanel, og lave dem bare naturel, eller tilsætte fennikelfrø, kommen, revet citronskal eller kardemomme til dejen i steden for.
10 stk.
Dem til venstre i billedet er drysset med kanelsukker |
25 gr gær
2,5 dl. lunkent vand
1 spsk. olie
1 tsk. salt
3 spsk. lys sirup
1 spsk. kanel
1 håndfuld rosiner
100 g. fuldkornsspeltmel
300 gr hvedemel eller lyst speltmel
Rør gæren ud i vandet og tilsæt de resterende ingredienser.
Slut af med hvedemelet og ælt dejen blank og smidig.
Lad dejen hæve ca. 15 minutter.
Slå dejen ned og del den i ca 10 stykker.
Rul hvert stykke ud til en pølse og form dem til en krans.
Læg dem på en bageplade og lad dem efterhæve 30 minutter.
Imens bringes en gryde med vand i kog.
Kog bagels ca 2 minutter på hver side - de vokser ret meget under kogningen, og læg dem tilbage på bagepladen.
Bag bagels ca. 20 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og gennembagte.
Spis dem naturel eller med smør, eller fyld dem med salat, dit yndlingspålæg eller ost.
Spis dem naturel eller med smør, eller fyld dem med salat, dit yndlingspålæg eller ost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar