Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 29. oktober 2011

Æblekanel kage

En god kage til eftermiddagsteen :-)
275 g. hvede eller speltmel
100 g. smør eller plantemargarine
½ pk. gær
1 spsk. mælk eller vand
2 æg
2 spsk. rørsukker
Fyld:
50 g. smør
50 g. rørsukker
2 æbler
2 – 3 spsk. kanel stødt
25 g. nødder eller mandler hakkede eller skåret i tynde flager 

Hak mel og smør sammen og lav det til en grynet masse med fingrene. 
Rør gæren ud i mælk og hæld det i mel-smørblandingen. 
Pisk æg og sukker luftigt og tag lidt fra til pensling af kagen og hæld resten i dejen. 
Ælt dejen sammen og lad den hæve ½ time. 
Riv æblerne groft.   
Rul dejen ud til 2 bunde. 
Læg den ene bund i en tærteform eller på bagepapir på en bageplade. 
Rør smør og sukker til fyldet sammen og smør det på bunden. 
Drys kanel over bunden. 
Kom det revne æble ovenpå. 
Læg den anden dejbund oven på æblerne og tryk kanten til. 
Lad kagen hæve ½ time. 
Pensl kagen med resten af æggesukkeret og drys med de snittede nødder. 
Bag ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar