Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 30. november 2012

Rødkål med nødder og abrikoser.

Lækker krydret rødkål til alle vinterens retter
- kan spise varm og koldt som tilbehør
2 spsk. olivenolie.
750 g. frisksnittet rødkål
10 tørrede abrikoser, skåret i strimler
8 hele nelliker eller 1 tsk. stødt nellike
3 stænger hel kanel á ca. 5 cm. eller ½ - 1 spsk. stødt kanel
evt. 1 tsk. ingefær stødt eller 2 tsk. frisk fintrevet
1 dl balsamico eddike
1 æble groft hakket med skræl
ca.½- 1 dl rørsukker- smag dig frem
salt
½ tsk. vanille

Topping: En håndfuld grofthakkede valnødder, hasselnødder eller mandler.

Svits rødkål og abrikoser i olien i 5 minutter. 
Tilsæt kanel, nellike og ingefær, og steg krydderierne med i 2 minutter. 
Tilsæt eddike. 
Rør rundt i rødkålen og lad kålen koge indtil den er mør ca. 20 minutter til halv time. 
Smag kålen til med salt, sukker og lidt vanille.
Svits nødder eller mandler på en hed tør pande i et par minutter, og drys dem over den færdigkogte kål ved serveringen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar