God nøddepostej, også som pålæg :-)
5 - 6 personer
250 g. champignon
2 spsk.olivenolie
2 porrer
200 g. nødder eller mandler
100g. kogt quinoa- eller kogt ris eller speltkerner
3 æg
1 dl. fløde
2 tsk. frisk timian
Et par kviste frisk rosmarin
Salt –peber
Har du ikke en rest quinoa så tag en dl. tørret quinoa og
skyld det godt i koldt vand. Kom quinoaen i kogende vand sammen med lidt salt og
lad det koge i 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad quinoaen stå i 10
minutter under låg. Hæld resterende vand fra.
Hak champignon og nødder.
Snit porrerne i tynde ringe.
Svits porrer og champignon i olien i 3 -4
minutter.
Tilsæt de hakkede nødder, timian og rosmarin og svits dem med i 2
minutter.
Lad det hele lige køle lidt af og tilsæt derefter quinoa, æg, fløde,
salt og peber.
Bland det hele til en god grøntsagsfars og kom farsen i et smurt
ovnfast fad eller form.
Bag postejen ved 180 grader i ca. 40 minutter alt efter
tykkelse af postejen.
Her er Nøddepostejen serveret med gulerodsråkost
Ingen kommentarer:
Send en kommentar