Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 26. september 2014

Luksus Kokostoppe

Jeg er vild med kokostoppe, de hjemmebagte - for de smager bedst!
Jeg bager dem sjældent, for dem kan jeg ikke lade stå, så jeg sikrer mig lige, at der er nogle, jeg kan dele med ;-)
De her toppe er min opskrift, og de er uden æg og med masser af marcipan og tyk mørk chokolade på toppen.
Jeg kommer ikke sukker i, eller næsten ingen sukker. 
Dejen smager jeg til med sukker eller stevia til sidst. 
Når jeg laver kokostoppe, så skal det være overdådigt, så mine kokostoppe er store, de kan selvfølgelig laves i lige den størrelse, som du ønsker. Jeg bruger altid økologisk kokosmel til kokostoppe, for det smager også bedst.
6 store eller 20 små

200 g. kokosmel økologisk groftrevet
150 g. marcipan groftrevet
100 g rismel/ speltmel
2 spsk. raps olie
½ tsk. vanillie
1 dl. vand
Eventuelt 2- 3 spsk. rørsukker eller lidt stevia
Topping: ca. 100 g. mørk chokolade

Kokosmel, marcipan, mel, olie, vanille og vand blandes eller blendes sammen. Smag dejen til med sukker. 
Dejen trilles til kugler som formes til toppe.
Laver du de store kokostoppe, skal kuglerne være næsten tennisbold store.
Sæt kokostoppene på bagepapir på en bageplade.
Bag kokostoppene ved 180 grader i ca. 18- 20 minutter  ...hold øje med dem de sidste minutter. 
Hvis du laver små toppe, så hold øje med dem fra 12 minutter  af.
Kokostoppene skal være lidt lysebrune "i kanterne".
Lad kokostoppene lige afkøle imens du smelter chokoladen.. 
Bræk chokoladen i stykker og smelt den i en lille skål, stående oven i en gryde med lidt kogende vand.
Tag skålen fra gryden.
Dyp kokostoppene i den smeltede chokolade.
Hvis du vil have et ekstra tykt lag chokolade på, så dyp kokostoppene igen efter 2 minutter i chokoladen.
Pynt med lidt revet kokosflager hvis du har nogle.

Lad lige chokoladen størkne, inden de spises ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar