Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

torsdag den 8. februar 2018

Krydret Kartoffelsuppe med mandelknas

En dejlig suppe med god smag.
Suppen er også helt fin til opvarmning næste dag.
4 personer.

4 almindelige løg hakket groft
4 hvidløgs fed hakket
2 spsk. olivenolie/ rapsolie/ eller kokosolie
12 mellemstore kartofler
2 store håndfulde skåret blegselleristykker
1 rød snackpeber i tynde skiver
4 gulerødder skåret i "mønter"
1 stykke 2 - 3 cm frisk ingefær, skrællet og skåret i tynde stykker
2 - 3 laurbærblade
½ spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret timian
2 tsk. karry
vand
1 spsk. grøntsags boullion pulver af god kvalitet
1 spsk. Tamari/ soyasauce
4 peberkorn eller et par drys Peber
Salt
Drys-knas:
8 mandler pr. person  hakket
blegselleri skåret i små stykker

Kom de hakkede løg i en gryde og svits dem i fedtstoffet i 3 - 4 minutter ved moderat varme.
Kom hvidløg i og svits dem med i et par minutter.
Kom kartofler, blegselleri, peberfrugt, gulerødder, ingefær i gryden og rør rundt.
Kom laurbærblade, oregano, timian, og karry i gryden, og vend krydderierne med grøntsagerne.
Hæld kogende vand i gryden, så det dækker grøntsagerne og er 2 - 3 cm over dem i gryden.
Kom peberkorn i retten.
Lad gryden med grønsagerne stå og smire - småkoge med låg på i ca. 30 minutter.
Rør rundt i gryden en gang imellem.

Forbered drys til suppen:
Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand og lad dem stå i 10 minutter. smut skrællen af mandlerne og hak mandlerne i grove stykker.  Kom mandlerne i en lille skål.
Hak blegselleri i mindre stykker, og kom dem i en lille skål.

Tag gryden fra varmen. Blend med stavblender suppen til en ensartet suppe.
Kom grøntsags boullion og tamari i suppen.
Rør godt rundt, og smag suppen til med salt.
Lad suppen varme op, og server.
Drys med  mandler og blegselleri stykkerne ved servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar