Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 9. april 2012

Citronmåne ;-)

Her er den efterspurgte opskrift på min Citronmåne med økoæg selvfølgelig ;-)
Inspireret af Claus Meyer. 
Citronmåne med små chokoladeæg i anledning af påsken
Jeg bagte kagen her i påsken , efter at vi havde grinet en del af at DanCake ikke laver den kage i øjeblikket, da udbuddet af burhønseæg er faldet drastisk, efter at der er kommet nye regler, om hvor store de bure må være, som burhønsene lever i...... 
Jeg bruger dog altid øko æg og kunne aldrig drømme om at bruge andet – jeg har set hvordan burhøns har det....

Har du lyst til Citronmåne, så bag den selv, så du ved hvad den indeholder og nyd den med god samvittighed. 
En Citronkage smager jo godt!

Her er kagen pyntet med chokoladeæg i anledning af påsken
Ca. 8 stk. kage
Kage:
75 - 100 g  marcipan groftrevet
200 g. blødt smør,
200 g. rørsukker,
kornene fra ½ stang vanille
revet skal af 1½ øko citroner,
saft af 1 citron,
5 æg,
125 g. spelt eller hvedemel,
80 g, kartoffelmel,
3 tsk. bagepulver,
Glasur:
100 g flormelis,
saft af ca. ½ citron,
1 springform ca. 24 cm i diameter

Beklæd en sprinform med diameter på 24 cm. eller en anden form med bagepapir.   
Den nybagte Citronmåne med glasur
Kom marcipan, smør, sukker og vanillekorn i en skål, og bland det godt.
Kom citronskallen ned i smørblandingen. 
Kom saften fra en af citronerne i.   
Tilsæt æggene et ad gangen og pisk dejen indimellem. 
Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen.   Kom dejen i formen, og bag den ved 175 grader i 45 minutter. 
Dæk kagen med staniol de sidste 10 minutter, hvis kagen er ved at blive mørk. 
Lav straks glasur af flormelis og citronsaft og hæld det ud over den varme kage, så den smelter lidt ned i kagen. 
Lad kagen køle helt af i formen.
Server ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar