Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

onsdag den 8. februar 2012

Linse-risret

God sammenkogt ret at få varmen på :-)
4 -5 personer
225 g. linser røde eller sorte beluga
50 g.  ris
1, 2 liter kogende vand
2 tsk.grøntsagsboullion pulver
1 porre skåret i skiver
2 fed hvidløg knust
1 ds. gode tomater eller 8 tomater hakkede
1 tsk. spidskommen
1 tsk. tørret chili
1 tsk. oregano
1 tsk. paprika
1 peberfrugt i strimler
2 gulerødder i skiver
evt. ½ broccolihoved i små buketter
100 g. majskerner 
evt. frisk basilikumblade
salt – peber 
citronsaft

Linser, ris, boullion og vand kommes i en gryde og småkoger i 20 minutter. 
Rør i retten indimellem.
Tilsæt porrer,hvidløg, tomater, spidskommen, paprika, oregano, chili, peberfrugt, gulerødder og majs. 
Lad retten simre i 10 minutter. 
Tilsæt broccoli  som koges med i 5 minutter. 
Smag retten til med salt, peber eventuelt basilikum og citronsaft. 
Server retten med tilbehør som frisk basilikum, rosiner og sød chilisauce.

2 kommentarer:

  1. Skal linserne have været i blød inden man koger dem? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej du skal bare skylle linserne i koldt vand inden du bruger dem. Velbekomme.Mange hilsener Lue

      Slet