Skal du lave en lille portion, så brug en rest kogte kartofler fra dagen i forvejen, og bland dem med krydderierne på panden.
1,5 kg. kartofler med skræl
3 spsk. olie
½ tsk. salt
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. chiliflager eller ¼ tsk cayennepeber
1 tsk. karry
1 spsk. citronsaft
eventuelt 150 g. ærter eller grønne bønner i mindre stykker
Lad kartoflerne koge i saltet vand til de netop er møre ca. 20 minutter.
Skyl kartoflerne under koldt vand så de bliver afkølet.
Pil skrællen af kartoflerne og skær dem i store tern.
Varm olien på en stor pande og kom krydderierne og salt på og bland krydderierne.
Tilsæt kartoflerne og bland dem godt med krydderierne.
Tilsæt citronsaften og en spsk. vand og lad kartoflerne småkoge under låg i 4 – 5 minutter.
Fjern låget og rør ærterne i og små kog blandingen under omrøring i 2 minutter.
Server som tilbehør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar