Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 13. oktober 2012

Krydrede bagte Grøntsager med Artiskok, Kikærter og Quinoa

Det er bare så godt - denne krydrede sauce bagt sammen med grøntsager og rosiner. mums ;-)
4 - 6 personer

2 løg hakkede
4 fed hvidløg hakket
500 g. kartofler hakket i tern
4 - 5 gulerødder i skiver
1 glas artiskokker marinerede, skåret i kvarte
100 g. rosiner mørke eller tørrede tranebær
lidt salt
200 g. iblødsatte og kogte kikærter
Tomatsauce:
4 dl. grøntsagsboullion
ca. 4 spsk. koncentreret tomatpure eller blommepure
3 spsk. olivenolie
1 spsk. kanel
1 spsk. paprika
1 spsk. spidskommenfrø
Kogt Quinoa:
3 dl. Quinoafrø
6 dl. Vand
Lidt Salt
Drys: hakket persille

Har du ikke kogte kikærter skal du starte med at lægge de tørrede kikærter i blød i 8 timer eller til næste dag og derefter koge dem i vand med lidt salt i ca. 3 kvarter til en time, alt efter hvor gamle kikærterne er. Lav en stor portion og kom resten i små fryseposer i fryserne til senere brug. 

Bland gulerødder, kartofler, artiskok, løg og hvidløg. 
Kom grøntsagerne i et ovnfast fad.  
Rør tomatsaucen sammen og hæld den over grøntsagerne. 
Drys med rosiner og lidt salt. 
Bland det hele og sæt fadet i ovnen med et låg eller staniol over og bag grøntsagerne i 30 minutter ved 180 grader.
Skyl Quinoaen grundigt i en sigte, så bitterstofferne skylles ud.
Kom Quinoaen i en gryde sammen med vandet.
Kog Quinoaen i 10 minutter under låg.
Kom salt i Quinoaen og og lad den stå og trække i 10 minutter, taget fra varmen.
Tag grøntsagsfadet ud af ovnen og bland de kogte kikærter i grøntsagsblandingen.
Sæt fadet tilbage i ovnen og bag retten i endnu 15 minutter.
Server grøntsagerne med den kogte quinoa og persilledrys.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar