Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 12. maj 2012

Gulerodssuppe med persille-citron-løg drys

Lad hver person der får serveret suppen selv røre topping ud i suppen 
- det er især toppingen sammen med denne suppe, der gør at suppen er formidabel god ;-)
4 portioner

300 g. gulerødder
100 g. kartofler
1 spsk. olivenolie
1 løg hakket
3 fed hvidløg skivet
1 spsk. ingefær fintrevet
8 dl. grøntsagsboullion
3 spsk. piskefløde eller sojafløde
lidt citronsaft
salt – peber

Topping:
4 spsk. hakket persille
Tyndt skåret strimler fra ½ løg gerne rødløg
Meget tynde strimler øko citronskal fra 1/4 citron
lidt citronsaft
1 tsk. honning eller akacie honning

Suppe: 
Svits gulerødder og kartoffeltern i olien i 5 minutter under omrøring. 
Kom løg, hvidløg og ingefær i grøntsagerne. 
Rør i grøntsagerne  og hæld boullion i gryden. 
Lad suppen småkoge i 20 minutter under låg. 
Blend suppen. 
Kog suppen op igen sammen med fløden. 
Smag suppen til med salt – peber og citronsaft.

Topping: 
Rør persille, rødløg, citronskal med honning og lidt citronsaft. 
Kom det på suppen ved serveringen. 
Rør hver især toppingen ud i suppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar