Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 21. januar 2020

Krydrede sorte bønner med ris.

Meget lækker og dejligt krydret bønneret

2 personer.
Ca. 250 g udblødte og kogte sorte bønne eller en dåse sorte bønner
2 spsk. olie
1 stort løg, skåret i tern
1 rød peberfrugt, uden kernehus skåret i tern
2 -3 store stilke blegselleri, i tern
5 fed hvidløg, hakket
2 spsk. frisk persille, hakket, samt noget  til drys
4 spsk. moste tomater fra glas – eller to friske hakkede tomater
1 tsk. tørret timian
1 tsk. paprika
1/2 tsk. salt,
1/4 tsk. peber,
1/8 tsk. cayenne peber
2 laurbærblade
4 dl kogende vand
2 tsk. tørret grøntsags bouillon
Eventuelt 1/2 tsk. Røget paprika
Drys: hakket persille
Tilbehør: Kogte ris

Kom 2 spsk. olie i en gryde og tilsæt løg, peberfrugt og selleri. 
Svits grøntsagerne i 8 minutter. 
Tilsæt de hakkede hvidløg og svits dem med i et minut.
Kom derefter persille, tomater, timian, paprika, salt og peber i gryden. 
Rør godt rundt og varm det lige op, inden du tilsætter de sorte bønner der er skyllede inden, samt laurbærblade, det kogende vand og bouillon.  
Bring gryden i kog, og lad retten derefter småkoge i 20 minutter, med lidt omrøring undervejs, så det ikke brænder på.  
Smag retten til med lidt røget paprika, salt og peber.
Server bønneretten med kogte ris og et drys af hakket persille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar