Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 27. februar 2020

Rodfrugt mos med stegte løg og rødbeder

Godt som tilbehør eller bare som en ret i sig selv.
Alle rodfrugter kan bruges

Her har jeg brugt kartofler, persillerod og pastinak.

2 – 3 portioner

1 kg. rodfrugter skrællet og hakket i større stykker.
3 rødbeder skrællet og hakket
1 stort løg skrællet og hakket
1 spsk. olivenolie.
Eventuelt 2 spsk. kapers – kan udelades
1 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 spsk. smørbar eller smør
Bredbladet persille hakket

Rodfrugterne kommes i en gryde og der hældes vand i til det dækker.
Rodfrugterne sættes til at koge, og koges i ca 20 minutter. 
Prøv at se om rodfrugterne er møre ved at stikke en spids kniv i en af rodfrugterne, for at se om de er kogt.
Sæt rødbederne over i en anden gryde, og kom vand ved så det dækker. 
Lad også rødbederne koge i 20 minutter.
Varm olien op på en pande, og kom det hakkede løg på panden, og steg løget i 10 minutter.
Hæld vandet fra rødbederne, og kom rødbederne op i løget på panden.
Steg løg og rødbeder under omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt eventuelt kapers og rør godt rundt.
Hæld vandet fra rodfrugterne og bland dem med smør og mælk. 
Blend rodfrugterne og smag mosen til med salt og peber.

Kom rodfrugtmosen på tallerkener og top op med rødbede-løg blandingen. 
Drys med hakket persille.
Server 😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar