Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 21. december 2019

Bagt Blomkål med krydderier, tomat og kikærter

En krydret grøntsagsret der smager virkeligt godt.
Det at blomkålen bliver bagt før den kommer i gryderetten, giver en helt særlig fin smag.
1 løg hakket
2 fed hvidløg fint hakket
3 - 4 cm frisk ingefær fintrevet
1 spsk. olie
1 spsk Karry
1 tsk paprika
1 spsk garam masala
1 dåse kokosmælk
2 dl moste tomater ( kan fås på glas)
friske koriander til drys
1 citron
2 gulerødder groft revet
1 rød peberfrugt hakket
1 blomkålshoved
2 spsk olivenolie
salt - peber
1 - 1½ dl. soya yougurth eller anden neutral yougurth.
Kogte kikærter evt. fra dåse ca 250 g.
1 spsk Garam masala
4 dl Quinoa
frisk koriander til drys

Skyl Quinoaen under koldt vand. kog den som anvist på pakken til den er mør - og der er kommet små spirer ud. Når Quinoaen er kogt, sæt den til side til maden skal serveres.
Hak blomkålen groft i skiver og læg blomkålen på en bageplade. dryp 1 spsk olie over. Lad blomkålen bage i ovnen ved 200 grader, sammen med kikærterne der lægges på en anden bageplade og blandes med 1 spsk olie og 1 spsk garam masala.
Blomkål og kikærter bages i 25 minutter.

Steg løg, hvidløg og ingefær i olie i en større gryde. 2 minutter under omrøring.
Tilsæt karry, paprika, Garam masala , lidt salt, rør rundt og tilsæt den revne gulerod og hakkede peberfrugt.
Rør rundt og tilsæt kokosmælk, de moste tomater, samt yougurth.
Lad retten simre indtil blomkål og kikærter er færdige i ovnen.

Kikærterne sættes til afkøling.
Den bagte blomkål kommes i gryden til tomat-grøntsags sovsen. 
Kog gryderetten op, og smag retten til med salt, peber og citronsaft.

Ved serveringen servere blomkålsretten sammen med kogt Quinoa, og drys med friske koriander og de krydrede kikærter.
Du kan også servere  kogte ris til retten istedet for Quinoa.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar