Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

lørdag den 4. januar 2014

Rodfrugt - Broccoli Frittata

En æggekage uden mælk eller fløde, også god i madpakker.
4 personer
10 almindelig størrelse kartofler/gulerødder/persillerod delt i kvarte 
1 stor broccoli eller tilsvarende mængde grønkål skåret tyndt på langs eller hakket
2½dl.grøntsags bouillon
3 spsk. olivenolie
2  løg, i tynde både
8 æg
80 g. pamesanost fintrevet.
Salt og  peber

Kom rodfrugter og kogende bouillon i en større pande. 
Lad rodfrugterne småkoge i 10 minutter til de er møre og vandet næsten er kogt væk. 
Vend rodfrugterne indimellem under kogningen. 
Kom olivenolie, broccoli og løg ned til rodfrugterne. 
Kog videre i et minut.
Vend i grøntsagerne, læg låg på og småkog videre i 3 minutter.
Pisk æg og halvdelen af parmesanosten sammen med salt og peber. 
Hæld æggemassen over grøntsagerne på panden
Steg videre til æggemassen er let stivnet 1 minut og drys med resten af parmesanosten. 
Kom panden under grill i ovnen i ca. 5 minutter til retten har fået en lysebrun overflade eller steg videre på komfuret i 5 - 8 minutter under låg.

Server sammen med f.eks.en tomatsalat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar