Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 18. november 2019

Kartoffel Porre suppe

God Vintersuppe, også dagen efter.
3 - 4 personer

2 spsk. olie
2 store løg
2 fed hvidløg
2 porre
6 kartofler
2 laurbærblade
1 tsk. timan
2 tsk. karry
½ tsk. røget paprika
2 spsk. Soya sauce Tamari
1 liter kogende vand så det dækker 1 – 1½ liter
2 tsk. grøntsagsboullion
Salt, peber

Skræl kartoflerne og skær i mindre tern. 
Pil og hak løg og hvidløgs fedene. 
Skær porrerne i mønter. gem lidt til pynt.
Varm olien op i en større gryde. 
Svits løg og hvidløg i 4 – 5 minutter.  
Tilsæt porrer og kartofler, rør rundt og tilsæt laurbærblade, timian, paprika. Rør rundt og lad retten simre lidt under omrøring, inden der tilsættes vand, Der tilsættes så meget vand, så vandet dækker grøntsagerne i gryden, Samt der tilsættes tørret boullion.  
Lad suppen simre i ½ time.
Smag til med salt, peber og lidt soya sauce.
Server suppen godt varm, drysset med rå porreskiver på toppen.

Variationer:
Brug små kartofler som skrælles og halveres, og som kommes i suppen eller
Blend suppen til sidst eventuelt sammen med lidt soya fløde eller piskefløde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar